Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 21. september, Økonomiudvalget, Slagelse

Udbud af rengøring (B)

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller, 1. at Byrådet beslutter at udbyde to delområder i rengøringen. Sagens indhold Ifm.

Kort fortalt

Forslaget
  • Byrådet beslutter at udbyde to delområder i rengøringen.
Hvem
Økonomiudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. At 1: Økonomiudvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at der sendes 1 område i Skælskør og opland i udbud. Økonomiudvalget ønsker at blive orienteret om resultatet af udbuddet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Byrådet

Beslutningstema
Byrådet kan på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget besluttet, at Kommunale
Ejendomme skal konkurrenceudsætte to delområder i rengøringen og nå målet fra 2024 om
70% udbudte pladser.

Indstilling

Chefen for Kommunale Ejendomme indstiller,
1. at Byrådet beslutter at udbyde to delområder i rengøringen.

Sagens indhold
Ifm. Budget 2024-27 blev der skrevet følgende i forligsteksten:
”Forligspartierne er enige om, at kommunens rengøringsservice og entreprenørservice analyseres, og at der skal ydes den
nødvendige hjælp til at gøre det. Derfor afsættes hhv. 1 mio. kr. til udbud på rengøringsområdet og 0,7 mio.kr. til proces
for gennemgang af Entreprenørserviceområder og undersøgelse af hvilke dele/opgaver, der kan løses i samarbejde med
private virksomheder, udliciteres eller på anden måde konkurrenceudsættes, og på hvilken måde det kan iværksættes.”
Konkurrenceudsættelse var et vigtigt tema for Byrådet og politisk var der et ønske om, at antallet af udbudte pladser skulle
øges fra daværende 30% til 70%. Samtidigt ønskedes, at rengøringen afgav kontrolbud.

Kommunens rengøring er opdelt i 8 geografiske delområder, dvs. 8 forskellige rengøringsområder. I 2024 vurderede
administrationen, at det var en fordel for kommunen, fx ift. fleksibilitet og driftssikkerhed, at have egen rengøring i et enkelt
delområde i de 3 store byer, svarende til ca. 30%. De resterende kvadratmeter (5 delområder, svarende til 70%) blev
udbudt, dog med den begrænsning, at en leverandør kun kunne vinde 3 delområder og at kommunen skulle afgive
kontrolbud.
Resultatet blev, at Profilservice vandt 3 delområder og kommunen med sit kontrolbud vandt de resterende 2 delområder –
ikke fordi kommunen var billigst, men fordi den billigste og bedste leverandør var begrænset til kun at måtte vinde 3
delområder. Dermed har Profilservice fra d. 26. august 2024 driftet 3 delområder og kommunen 5.
På baggrund af ovenstående samt at en af de tre driftsledere i Rengøringsenheden har søgt nye udfordringer, så vurderer
administrationen, at tidspunktet er godt til at genbesøge muligheden for at konkurrenceudsætte og nå målet om de 70%
udbudte pladser.
Administrationen mener, som i 2024, stadigvæk, at kommunen bør være repræsenteret med et enkelt delområde i hver af
de 3 store byer, bl.a. for at kunne håndtere fx konkurs hos en leverandør, men også for at kunne stille rengøring til
rådighed ved fx udbrud af ny pandemi. Egen rengøring, svarende til 30%, giver driftssikkerhed, mulighed for fleksibilitet,
stabilitet ved at have egen organisation osv.
Såfremt man ved at udbyde de resterende to delområder kan hente en økonomisk gevinst, så vil den komme
Ejendomsservice til gode (som betaler for rengøring i de almindelige kommunale bygninger) samt nogle enkelte
takstvirksomheder (som har eget rengøringsbudget). En evt. økonomisk gevinst kunne også tilfalde kommunens kasse
og/eller de første 0,5 mio. kr. kunne anvendes til at investere i rengøringsrobotter og resten tilfalde kommunekassen.
En evt. økonomisk gevinst kan opstå, fordi private leverandører af rengøring er omfattet af en anden overenskomst end
kommunal rengøring. Private leverandører kan bl.a. planlægge opgaverne for medarbejderne anderledes, arbejde
hurtigere og organisere sig anderledes.
Et evt. udbud vil betyde, at ca. 40 medarbejdere skal virksomhedsoverdrages. Sagen er drøftet i samarbejde med
PersonaleJura og Indkøb og præsenteret for HovedMED d. 27. maj.
Af "Bilag 1 - Lokationsliste" fremgår de to delområder, herunder de enkelte lokationer.
Af "Bilag 2 - Kravspecifikation (udkast)" fremgår foreløbigt udkast til krav til kommende leverandør. I afsnit 2 - Personale
fremgår bl.a. krav til leverandøren omkring kontinuitet, kvalitet, instruktion, oplæring og ledelse. I afsnit 4 Kvalitetskontroller fremgår krav til kontrol af kvalitet og i afsnit 5 - Arbejdsmiljø fremgår kravene til leverandørens fokus på
at undgå arbejdsskader og minimere nedslidning.
Af "Bilag 3 - Udbudsbetingelser (udkast)" fremgår de kriterier, som leverandørerne vurderes på. I afsnit 7 Tildelingskriterier fremgår bl.a. vægtning mellem pris og kvalitet, herunder underkriterierne til kvalitet.
Af "Bilag 4 - HovedMED d. 27. maj 2026 (referat)" fremgår bl.a. tidspunkt for forventet kontraktopstart.
Såfremt Byrådet beslutter at udbyde to delområder i rengøringen, forventes opstart at blive d. 1. marts 2027, med
forbehold for mindre justeringer i tidsplan. Markedsdialog med potentielle leverandører forventes afholdt i
oktober/november.

Retligt grundlag

Udbuddet forventes gennemført som et offentligt udbud med forudgående markedsdialog, jf. §§
39 og 56 i lovbekendtgørelse nr. 116 af 3. februar 2025 (Udbudsloven).

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
En evt. økonomisk gevinst ved at udbyde vil tilfalde hhv. Ejendomsservice og enkelte taktsvirksomheder.
Ca. 40 medarbejdere vurderes at skulle virksomhedsoverdrages.

I hele 1.000 kr.

Politikområde

Bevillingsønske

Drift

Anlæg

Afledt drift

Finansiering

Afsat rådighedsbeløb

Kassen

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Ingen bemærkninger.

Beslutning

At 1: Økonomiudvalget indstiller til Byrådets godkendelse, at der sendes 1 område i
Skælskør og opland i udbud.
Økonomiudvalget ønsker at blive orienteret om resultatet af udbuddet.

Kilde: Slagelse Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.