Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 21. september, Økonomiudvalget, Slagelse

Løvegadekollegiet søger om forhøjelse af midlertidigt lån (B)

Kommunaldirektøren indstiller, 1. at Byrådet godkender, at der ydes et kommunalt lån til Løvegadekollegiet i form af en trækningsret på op til 800.000 kr. efter almenboliglovens § 100, stk. 8 og på de nedenfor angivne vilkår.

Boliger

Kort fortalt

Forslaget
  • Byrådet godkender, at der ydes et kommunalt lån til Løvegadekollegiet i form af en trækningsret på op
Hvem
Økonomiudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Mandag 21. september 2026
Status
Besluttet. At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Byrådet.

Beslutningstema
Byrådet skal på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget tage stilling til, om der skal
bevilges en yderligere midlertidig trækningsret på op til 800.000 kr. til Løvegadekollegiet.
Finansieringen skal fungere som en likviditetsmæssig bro, der sikrer, at kollegiet kan opfylde
sine nødvendige forpligtelser og gennemføre en kontrolleret afvikling frem til det endelige salg
af ejendommene.

Indstilling

Kommunaldirektøren indstiller,
1. at Byrådet godkender, at der ydes et kommunalt lån til Løvegadekollegiet i form af en trækningsret på op
til 800.000 kr. efter almenboliglovens § 100, stk. 8 og på de nedenfor angivne vilkår.

Sagens indhold
Løvegadekollegiet er i overensstemmelse med Byrådets beslutning den 29. september 2025
under afvikling som følge af længerevarende udlejningsvanskeligheder. Sagen afventer fortsat
endelig behandling hos Social- og Boligstyrelsen.
Byrådet godkendte i 2025 et lån til kollegiet i form af en trækningsret på op til 800.000 kr. Den
resterende del af trækningsretten på 325.000 kr. blev udbetalt den 20. maj 2026.
Løvegadekollegiet har nu ansøgt om en yderligere trækningsret på op til 800.000 kr. med
henvisning til, at salgsprocessen endnu ikke er afsluttet, og at kollegiet ikke har tilstrækkelig
likviditet til at opretholde drift og afvikling frem til gennemførelse af et salg.
Løvegadekollegiet har efter anmodning fra administrationen fremsendt kontoudtog,
likviditetsopgørelse samt en afstemning, der dokumenterer anvendelsen af den tidligere
udbetalte låneramme. På baggrund af det fremsendte materiale har administrationen
gennemgået udviklingen i kollegiets likviditet siden udbetalingen af den resterende del af
lånerammen den 20. maj 2026.

Likviditetsudviklingen fra maj til august 2026 fremgår af nedenstående tabel:

Likviditetsudvikling (19.05.2026 – 20.08.2026)

Beløb i kr.

Saldo før udbetaling (19. maj 2026)

Udbetalt låneramme fra Slagelse Kommune (20. maj 2026)

Faktisk afholdt udgifter i perioden (maj–august 2026)

Kassebeholdning / Saldo (20. august 2026)

Kollegiet har dokumenteret, at de udbetalte midler er anvendt til løbende drifts- og afviklingsudgifter,
herunder ejendomsskat, renovation, forsyningsudgifter, løn, realkreditydelser og revision.
Ved gennemgangen af det oprindelige budget fra maj 2026 kan det konstateres, at de faktiske udgifter i
afviklingsperioden har afveget fra de oprindelige budgetforudsætninger. Dette skyldes blandt andet, at
revisionsudgiften vedrørende årsregnskabet for 2024/25 på 79.250 kr. ikke indgik i budgettet fra maj, samt at
salgsprocessen har taget længere tid end forudsat, hvorved der fortsat påløber faste ejendoms- og
forsyningsudgifter frem mod et salg.
Løvegadekollegiet har oplyst, at den sidste beboer forventes fraflyttet senest den 30. september 2026.
Herefter forventes de løbende driftsudgifter reduceret som følge af ophør af den almindelige boligdrift. Der vil
dog fortsat være udgifter forbundet med tomgangsdrift og afvikling af ejendommene, herunder forsyning,
opvarmning, ejendomsskat, forsikringer, vedligeholdelse og øvrige nødvendige omkostninger frem til et salg
er gennemført.
Kollegiets opdaterede budget viser følgende udvikling frem til 31. december 2026:

Udgiftspost

Revision /
regnskab
Lån / realkredit

Oprindeligt
budget (maj)

Faktisk
afholdt pr.

Restbudget
frem til 31/12

Bemærkning

Afsluttende regnskabs- og

71.000 Faste låneforpligtelser

revisionsarbejde

Tomgangsopvarmning og

Fjernvarme

Vand

30.000 Faste forbrugsafgifter

El

Ikke opgjort

Ejendomsskat /
grundskyld
Løn /
administration /
rengøring
Renovation
Depositum /
afregninger
Advokat /
likvidator
I alt

acontobetalinger

Faste afgifter og
begrænset forbrug
Resterende
skattebetalinger

Administration og
slutrengøring

0 Hovedparten afholdt
Nettoafregninger ved
fraflytninger
Afventer nærmere
opgørelse

Med en aktuel kassebeholdning på 27.993 kr. og faste forventede udgifter på 338.000 kr., er det reelle og
dokumenterede finansieringsbehov frem til den 31. december 2026 opgjort til 310.00 kr.
Hertil kommer endnu ikke opgjorte omkostninger til advokat og likvidator.

Status på salgsprocessen
Salgsprocessen er fortsat i gang. Ifølge oplysninger fra kollegiet er én potentiel køber udtrådt af processen,
mens en anden potentiel køber fortsat udviser interesse og gennemfører due diligence. Kollegiet har oplyst,
at den tilknyttede ejendomsmægler aktuelt vurderer ejendommens værdi til niveauet 16-17 mio. kr.
Kommunen har ikke foretaget en selvstændig vurdering af ejendommens markedsværdi.

Administrations vurdering
Administrationen har gennemgået det fremsendte materiale vedrørende anvendelsen af den
tidligere låneramme samt kollegiets opgørelse af det aktuelle likviditetsbehov.
Det fremsendte materiale viser, at den tidligere udbetalte låneramme er anvendt til løbende
drifts- og afviklingsudgifter, herunder ejendomsskat, renovation, forsyningsudgifter,

lønomkostninger, realkreditydelser og revision.
Det dokumenterede finansieringsbehov frem til 31. december 2026 udgør ca. 310.000 kr.
eksklusive endnu ikke opgjorte omkostninger til advokat og likvidator.
Den ansøgte trækningsret på 800.000 kr. overstiger således det aktuelt dokumenterede
finansieringsbehov. Kollegiet begrunder størrelsen af den ansøgte ramme med usikkerhed om
salgsprocessens varighed, endnu ikke opgjorte omkostninger til advokat og likvidator samt
eventuelle udgifter efter årsskiftet, hvis salget ikke er gennemført inden da.
Det er administrationens vurdering, at der er dokumenteret et likviditetsbehov frem til årets
udgang. Den ansøgte trækningsret skal derfor ses som en maksimal ramme til håndtering af
den resterende afviklingsperiode og de usikkerheder, der fortsat knytter sig til salgs- og
likvidationsprocessen.
Administrationen vurderer endvidere, at en yderligere trækningsret vil kunne understøtte en
fortsat kontrolleret afvikling af kollegiet og reducere risikoen for, at den igangværende
salgsproces påvirkes negativt af manglende likviditet.
Kriterier for lån
Såfremt Byrådet godkender ansøgningen, foreslås lånet ydet på følgende vilkår:
1. Der oprettes gældsbrev med en trækningsret på maksimalt 800.000 kr.
2. Lånet forrentes med diskontoen + 2 procentpoint.
3. Trækningsretten kan alene udbetales i rater efter dokumenteret likviditetsbehov og efter aftale mellem
likvidator, administrator og Slagelse Kommune.
4. Lånet afvikles i forbindelse med salg af ejendommene og den endelige likvidation af kollegiet samt
efter nærmere aftale med likvidator.

Handlemuligheder
Byrådet har følgende handlemuligheder:
1. Godkendelse af indstillingen (anbefales): Der etableres en yderligere trækningsret på op til
800.000 kr. på de angivne vilkår. Trækningsretten kan alene anvendes efter dokumenteret
likviditetsbehov.
2. Godkendelse af en reduceret trækningsret: Byrådet kan vælge at godkende en mindre
låneramme svarende til det aktuelt dokumenterede finansieringsbehov med tillæg af et skønnet
beløb til likvidationsomkostninger.
3. Afslag på ansøgningen: Kollegiet har oplyst, at der i mangel af yderligere finansiering er
risiko for rekonstruktion eller konkurs, hvilket kan vanskeliggøre den planlagte afviklings- og
salgsproces.

Retligt grundlag
Almenboliglovens § 100, stk. 8.
Bestemmelsen giver kommunalbestyrelsen mulighed for i ganske særlige og ekstraordinære

tilfælde at yde lån til opretning af økonomien i ungdomsboliger.
Løvegadekollegiet er en ungdomsboliginstitution under afvikling, og administrationen vurderer,
at de foreliggende omstændigheder kan begrunde anvendelse af bestemmelsen.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Bevilges trækningsretten, vil det medføre et foreløbigt træk på Slagelse Kommunes
kassebeholdning på 310.000 kr. i 2026 og op til 490.000 kr. i 2027:

I hele 1.000 kr.

Finansiering (Lånudgift)

Kassen (Likviditetsvirkning)

Risikovurdering
Risikoen vurderes som begrænset, men er forbundet med usikkerhed om salgspris, salgsproces og de
endelige omkostninger ved likvidationen.
Kollegiet har oplyst, at ejendommene forventes at kunne sælges i niveauet 16-17 mio. kr., mens den
samlede gæld i ejendommene udgør ca. 5,8 mio. kr. Hvis salget gennemføres som forventet, vurderes der at
være mulighed for tilbagebetaling af kommunens tilgodehavende.
For at begrænse kommunens risiko foreslås det, at trækningsretten alene kan anvendes efter dokumenteret
likviditetsbehov, samt at kommunen sikres oprykkende panteret efter de eksisterende lån.

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Såfremt Byrådet godkender ansøgningen, etableres en trækningsret på op til 800.000 kr.
Trækningsretten vil kunne anvendes efter dokumenteret likviditetsbehov i afviklingsperioden og
efter nærmere aftale med kommunens administration.
Provenuet fra et fremtidigt salg af ejendommene forventes anvendt til indfrielse af kollegiets
gæld, herunder kommunens tilgodehavende.

Når salget er gennemført og likvidationen afsluttet, vil eventuelle resterende midler blive
håndteret i overensstemmelse med gældende regler og efter dialog med likvidator samt Socialog Boligstyrelsen.

Beslutning

At 1: Indstilles til Byrådets godkendelse.

Kilde: Slagelse Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet mandag 21. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.