Besluttet 5. oktober, Klima- og Miljøudvalget, Slagelse
Budget 2027-2030 – Drøftelse af udmøntning af rammereduktion i budget 2027 (D)
Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller, 1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter handlemuligheder i forhold til at udmønte rammereduktion på 1% for budget 2027. Sagens indhold Økonomiudvalget 2. behandlede budget 2027-2030 på deres møde den 28. september.
Kort fortalt
- Forslaget
- Klima- og Miljøudvalget drøfter handlemuligheder i forhold til at udmønte rammereduktion
- Hvem
- Klima- og Miljøudvalget, Slagelse Kommune
- Hvornår
- Mandag 5. oktober 2026
- Status
- Besluttet. At 1: Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Kompetence
Klima- og Miljøudvalget
Beslutningstema
Udvalget drøfter deres perspektiver på handlemuligheder til at udmønte rammereduktion på
1% i budget 2027.
Indstilling
Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Klima- og Miljøudvalget drøfter handlemuligheder i forhold til at udmønte rammereduktion
på 1% for budget 2027.
Sagens indhold
Økonomiudvalget 2. behandlede budget 2027-2030 på deres møde den 28. september. Som en del af 2. behandlingen
indstillede økonomiudvalget over for byrådet, at der indlægges en rammereduktion på 1% af serviceudgifterne på alle
andre områder end Skoler og Dagtilbud. Fordelingen af rammereduktionen fremgår af bilag 1.
Det fremgår af budgetaftalen, at rammereduktionen udmøntes efter beslutning i det enkelte fagudvalg. Fagudvalget kan
således inden for udvalgets samlede kompetenceområde selv beslutte, hvordan rammereduktionen udmøntes i 2027 –
dog således at det skal forelægges byrådet, hvis lovgivningen tilsiger, beslutningen alene kan træffes i byrådet. Ramme
og kompetence er således de sammen som ved udarbejdelse af handleplaner ved budgetoverskridelser.
Rammereduktionen er budgetlagt som en reduktion af serviceudgifterne, så hvert udvalg skal kun udmønte deres del af
reduktionen på den del af budgettet som er serviceudgifter (ikke anlæg og ikke overførselsudgifter). Udvalgene skal
ligeledes kun udmønte reduktionerne på "egne budgetter". Det er væsentligt at huske at alle administrative udgifter (konto
6) er Økonomiudvalgets ansvarsområde. Tilsvarende er der snitflader mellem andre udvalg. Den mest udførlige
beskrivelse af hvert enkelt udvalgs budgetansvar findes i "Budgetgrundlaget" fra 1. behandlingen af budget 2027-30. Dette
er vedlagt som bilag 2 til denne sag.
Administrationen anbefaler, at udvalget på dette møde drøfter de politiske perspektiver på, hvordan rammereduktionen
kan udmøntes inden for udvalgets ansvarsområde. De politiske drøftelser indgår herefter som input til administrationens
beskrivelse af udvalgets handlemuligheder. Administrationen fremlægger handlemulighederne i en beslutningssag til
udvalgets møde i november.
Retligt grundlag
Udvalgene kompetence er givet af byrådet efter kommunestyrelseslovens § 17. Af
kommunestyrelseslovens §41 følger, at udvalget skal tage stilling til, hvordan de sikrer
sammenhæng mellem bevilling og opgaveløsning.
Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
De økonomiske og personalemæssige konsekvenser afhænger af de konkrete
handlemuligheder som fremlægges med den kommende beslutningssag, og de konkrete
beslutninger som udvalget træffer om udmøntning af rammereduktionen på udvalgets områder.
Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkning.
Sagens videre forløb
Byrådet 2. behandler Budget 2027-2030 den 6. oktober 2026. Såfremt Byrådet beslutter, at der skal gennemføres
rammereduktion på 1%, vil udvalget få forelagt et oplæg til udmøntning af rammereduktionen på mødet i november.
Udvalgets drøftelse af nærværende sag indgår i grundlaget for administrationens oplæg til udvalgets møde i november. I
de tilfælde hvor de ønskede handlinger kræver høring af interessenter vil dette ske efter udvalgsmødet i november med
henblik på endelig godkendelse på mødet i december 2026.
Økonomiudvalget vil i december følge op på at alle reduktioner er udmøntet på alle udvalgsområder.
Beslutning
At 1: Drøftet.
Kilde: Slagelse Kommune, Klima- og Miljøudvalget, referat fra mødet mandag 5. oktober 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.