Højvandssikring i Skælskør - bidragsmodel (B)

Sagsfremstilling

Kompetence
Klima- og Miljøudvalget

Beslutningstema
Klima- og Miljøudvalget skal beslutte modellen for bidragsfordeling for Skælskør
højvandssikring og muligheden for at øge kommunal medfinansiering, så de berørte borgeres
bidrag kan nedbringes og deres bidragssats er mere på niveau med andre kapitel 1a projekter i
Slagelse Kommune.

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller
1. at Klima- og Miljøudvalget beslutter at der anvendes en bidragsmodel til højvandssikringen i Skælskør som er
identisk med Korsørs birdragsmodel.
2. at Klima- og Miljøudvalget beslutter muligheden for der via kommunal medfinansiering indlægges et loft for
betaling, så borgerne betaler bidrag i omfang af andre digelag i Slagelse Kommune.
3. at. Klima- og Miljøudvalget beslutter at bidragskredsen reduceres, så beboerne langs Skovvej og Harboes Vænge
ikke medtages i projektet.

Sagens indhold
Klima- og Miljøudvalget har senest drøftet sagen på mødet d. 2. juni 2026.
Klima- og Miljøudvalget kan pålægge ejere af fast ejendom, som opnår en beskyttelse eller
anden fordel ved foranstaltningen en bidragspligt. Det enkelte bidrags størrelse fastsættes
også af udvalget.
I Skælskør by er der særlige kompleksiteter, som er blevet drøftet på møderækken med
følgegruppen. Byens terrænform medvirker at der er meget få bidragspligtige, idet terrænet
stiger markant fra havneløbet og de nærliggende gader. Dermed gives de bidragspligtige en
stor byrde ift. at sikre den samlede by ved havnen.
Kystbeskyttelsesloven giver kun mulighed for at tildele en bidragspligt til de lodsejere, som har
direkte nytte af projektet. Det har i følgegruppen været drøftet om man kunne sætte andre i
bidrag ift. at byen som hele opnår at være sikret. Det er dog en mulighed som klagenævnet

oftest afviser, netop med baggrund i nytteprincippet. Nytte skal være direkte i form af en sikring
af bebyggelse/grund, eller indirekte i forhold til beskyttelse af f.eks. vejadgang.
Administration har sammen med følgegruppen derfor set på en mulighed, hvor man anvender
samme princip som er anvendt i Korsør, hvor man betaler et bidrag for grund og et for
bebyggelse. I Skælskør tilføjes en øvre grænse for, hvor meget der skal bidrages, sådan at
man betaler cirka det samme omfang som beboere i de øvrige fælles projekter i Slagelse
Kommune. Ændringen af modellen til at omfatte en øvre grænse vil medvirke at Slagelse
kommunes bidrag til området/højvandssikringen øges. I bilag A ses en model med de samme
enhedspriser for boligareal og grundareal som i Korsør og med en trinvis forøgelse af
kommunal medfinansiering.
Følgegruppen har foreslået, at udvalget overvejer muligheden for at anvende dele af de afsatte
byrumsmidler mere direkte i selve sikringen, sådan at det samlede budget for en landbaseret
løsning reduceres med midler afsat til byrum.
På udvalgets møde i juni blev der drøftet en mulighed for at anvende ejendomsvurderinger
som en del af bidragsfordelingen. Administrationen har undersøgt denne mulighed, hvortil der
skal knyttes følgende bemærkninger. Systemet omkring ejendomsvurderinger er fortsat
behæftet med usikkerhed. Det kan ikke anslås, hvor mange grundejere, der vil påklage deres
ejendomsvurdering. En klage over ejendomsvurderingen vil i så fald medføre en påklage af
bidragspligten til højvandssikringen. I Dragør er ejendomsvurderingen dog anvendt som en
trappemodel, hvor ejendommene placeres indenfor et spænd, for dermed at komme mindre
udsving i møde. Bidragsfordelingen skal opdateres årligt, og hvor modellen nu alene er baseret
på registrerede kvadratmeter ift. bebygget areal og grundstørrelse, vil anvendelse af
ejendomsvurderinger sandsynligvis bevirke en årlig korrektion af mange bidragspligtige. Det er
administrationens anbefaling, at der ikke arbejdes videre med anvendelse af
ejendomsvurderinger. Den nuværende model tager hensyn til ejendommens og grundens
størrelse.
Der er en risiko for at projektet ikke kan finde tilslutning, hvis beboerne skal bidrage det fulde
beløb, og dermed en risiko for boliger ikke kan sælges, belånes eller forsikres.
Bidragskredsen
Igennem forløbet med at udvikle projektet har man forsøgt at have så bred en bidragskreds
som muligt. På baggrund af besigtigelser med borgere i området vil det være nødvendigt at
kredsen gennemgås yderligere inden en endelig bidragskreds kan fastlåses. Blandt andet
synes det ud fra nytteprincippet ikke muligt at sætte grundejere langs Skovvej og Harboes
Vænge i bidrag, idet deres del kun er en meget begrænset del af deres haver, der påvirkes.

Retligt grundlag
Lov om Kystbeskyttelse, LBK nr. 245 af 28/02/2025
Kystbeskyttelsesprojektet er et såkaldt Kap. 1a projekt, hvormed kommunen løfter og facilitere processen.

Kystbeskyttelseslovens §§ 9 og 9a giver kommunen mulighed for at pålægge grundejere, der opnår nytte af diget, en
bidragspligt.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Lov om Kystbeskyttelse, LBK nr. 245 af 28/02/2025
Kystbeskyttelsesprojektet er et såkaldt Kap. 1a projekt, hvormed kommunen løfter og facilitere
processen.
Kystbeskyttelseslovens §§ 9 og 9a giver kommunen mulighed for at pålægge grundejere, der
opnår nytte af diget, en bidragspligt.
Hvis udvalget anbefaler en øget medfinansiering, skal det indarbejdes i budgetforhandlingerne
for årene 2028 og 2029.

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger.

Sagens videre forløb
Projektets rådgiverydelse forventes udbudt i totalrådgivning i udgangen 3. kvartal 2026, så der
kan udarbejdes et mere detaljeret projekt med opdateret økonomi.
Udvalget vil blive forelagt dette projektet til behandling når det foreligger.
Når rådgiver er kendt, vil det også give mening at afholde et borgermøde om projektet,
forventeligt i første kvartal af 2027. Opdateret tidsplan vedlægges som bilag B.