Spring til indholdet
Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnSlagelseAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Slagelse

Godkendelse af plan for cykelparkering ved stationsområdet (B)

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller, 1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender planen for cykelparkering på Slagelse Station med udgangspunkt i planen Strategisk visionsplan for udviklingen af stationsområdet.

Trafik og cyklerErhverv og job

Kort fortalt

Forslaget
  • Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender planen for cykelparkering på
Hvem
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på slagelse.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget

Beslutningstema
Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget kan besluttet anlægget af cykelparkering ved
Slagelse Station beskrevet i planen: Strategisk visionsplan for udviklingen af stationsområdet
(bilag 1).

Indstilling

Chefen for Teknik, Plan og Erhverv indstiller,
1. at Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget godkender planen for cykelparkering på
Slagelse Station med udgangspunkt i planen Strategisk visionsplan for udviklingen af
stationsområdet.

Sagens indhold
Baggrund og formål
Slagelse Kommune modtog i 2020 tilsagn fra Trafikstyrelsen om tilskud til etablering
af minimum 250 ekstra, men op til 1000 nye cykelparkeringspladser ved Slagelse Station.
Formålet med projektet er, at forbedre forholdene for cyklister, understøtte den kollektive trafik
og fremme cykling i Slagelse by.
Det samlede oprindelige anlægsoverslag udgør 7.915.010 kr., hvoraf Trafikstyrelsen
medfinansierer 50 pct. svarende til 3.957.505 kr. Det vurderes, at projektet fortsat kan
gennemføres inden for den økonomiske ramme.
Projektets forløb
Projektet blev igangsat efter tilsagnet, men arbejdet gik i stå i 2024. I 2025 blev projektet
genoptaget, og Urban Creators blev tilknyttet som ekstern rådgiver, med henblik på at
færdiggøre planlægningen og sikre en helhedsorienteret tilgang til udviklingen af
stationsområdet.
Det forventes, at projektet gennemføres i perioden 2027–2028, og at cykelparkeringspladserne
står færdigetableret i 2028. Tidsplanen forudsætter politisk godkendelse af den fremlagte plan,
samt efterfølgende detailprojektering og udførelse.
Afgrænsning i forhold til oprindelige planer

I de oprindelige planer og overvejelser for udviklingen af stationsområdet, indgik der tanker om
en markant udvidelse af cykelparkeringskapaciteten ved Slagelse Station, herunder mulighed
for etablering af mere end 1.000 ekstra cykelparkeringspladser, som led i en samlet og
langsigtet omdannelse af området.
Nærværende sag omfatter imidlertid alene realisering af en del af de cykelparkeringspladser,
som er omfattet af Trafikstyrelsens tilsagn fra 2020. Projektet er justeret således, at der nu
arbejdes med etablering af i alt ca. 200 cykelparkeringspladser. Dette sker på baggrund af en
meddelt dispensation, der muliggør en reduktion i forhold til det oprindelige tilsagn.
Projektet er samtidig afgrænset geografisk, idet cykelparkeringspladserne alene etableres på
nordsiden af stationen. Dette skal ses i lyset af, at der afventes en samlet udviklingsplan for
Slagelse, herunder en afklaring af den fremtidige disponering af arealerne foran stationen.
Med den valgte løsning sikres en opgradering af cykelfaciliteterne ved stationen inden for de
nuværende rammer og med hensyntagen til den kommende strategiske planlægning af
området.
Ud over selve cykelparkeringspladserne omfatter projektet etablering af supplerende faciliteter,
der skal øge funktionaliteten og anvendeligheden af cykelparkeringen. Dette inkluderer blandt
andet, faste cykelpumper til fri afbenyttelse, samt aflåselige skabe til opbevaring og opladning
af elcykelbatterier.
Sammenhæng til udviklingsplanen for Slagelse by
Projektet for cykelparkering ved Slagelse Station hænger delvist sammen med den
overordnede udviklingsplan for Slagelse by, og arbejdet er koordineret med udarbejdelsen af
udviklingsplanen, hvilket har bidraget til at sikre sammenhæng i de overordnede greb og
prioriteringer.
Administrationen er samtidig opmærksom på, at visionsplanen for Slagelse Station indeholder
en række radikale og langsigtede tiltag for stationsområdet. Planen vurderes ikke nødvendigvis
at være fuldt realiserbar på kort sigt, men den giver en væsentlig pejling af, hvilke retninger og
ambitioner politikerne kan have for områdets fremtidige udvikling. Projektet for cykelparkering
er derfor udformet, så det i videst muligt omfang understøtter tankerne i udviklingsplanen, uden
at foregribe konkrete politiske beslutninger om den samlede omdannelse af stationsområdet.
Administrationens anbefaling - Projektet gennemføres i den nordlige del
I forbindelse med planlægningen, er der arbejdet med forskellige scenarier for håndtering af
biltrafik og parkering omkring stationen med henblik på at skabe en bedre balance mellem
cyklister, kollektiv trafik, biltrafik og byrum.
Gennemføres projektet udelukkende i den nordlige del etableres der ca. 200 nye
cykelparkeringspladser. Cykelparkering på den sydlige del af stationen sættes på pause indtil
Udviklingsplan Slagelse er færdigarbejdet.
Følgende tiltag skal ske ved modellen:
Vendepladsen på den nordlige side omdannes til ca. 70 overdækkede
cykelparkeringspladser

Der etableres ca. 50 cykelparkeringspladser i den Nordvestlige del af Slagelse Station
Der etableres ca. 90 parkeringspladser på den sydlige side
Der er vedhæftet er oversigtskort, hvor alle pladser kan ses.
Hvis ikke projektet gennemføres, og stationsområdet fastholdes i sin nuværende udformning
uden etablering af de ca. 200 ekstra cykelparkeringspladser vil konsekvensen være, at
Slagelse Kommune mister retten til Trafikstyrelsens tilsagn, og at den samlede projektøkonomi
på ca. 8 mio. kr. ikke realiseres. Samtidig opnås der ingen forbedring af
cykelparkeringsforholdene ved stationen, og der skabes ikke bedre sammenhæng mellem de
forskellige transportformer.
Trafikale overvejelser ved ændring af parkeringsforhold
Administrationen vurderer, at den eksisterende vejstruktur på nordsiden har tilstrækkelig
kapacitet til at håndtere de ændrede trafikmønstre, der vil være en konsekvens af at
vendepladsen på den nordlige side omdannes. Trafikken på vendepladsen er primært kortvarig
parkering og spredt over dagen, og med ændringerne forventes der ikke at opstå væsentlige
kapacitets- eller afviklingsproblemer på den eksisterende parkeringsplads. Samlet set vurderes
de trafikale konsekvenser derfor at være håndterbare inden for de nuværende rammer.

Retligt grundlag
Bekendtgørelse om pulje til fremme af cykelparkering i kombination med kollektiv trafik.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser
Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser
Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb
Der vil i en fremtidig sag søges en anlægsbevilling.

Kilde: Slagelse Kommune, Erhvervs-, Udviklings- og Landdistriktsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 11. Læs den originale sag hos kommunen.