Spring til indholdet
Slagelse
Skift kommune
KøbenhavnSlagelseAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Social- og Beskæftigelsesudvalget, Slagelse

Samarbejde mellem Forsorgscenter Toften og Slagelse Kommune (D)

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller, 1. at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter kommunens indsats for mennesker i social udsathed og Forsorgscenter Toftens rolle heri, herunder det fremtidige samarbejde med Forsorgscenter Toften. 2. at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter rammerne …

Det sociale

Kort fortalt

Forslaget
  • Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter kommunens indsats for mennesker i social
  • Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter rammerne for en genforhandling af
Hvem
Social- og Beskæftigelsesudvalget, Slagelse Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på slagelse.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Kompetence

Social- og Beskæftigelsesudvalget
Beslutningstema

Slagelse Kommune har siden 2007 haft en driftsoverenskomst med KFUM’s Sociale Arbejde
om Forsorgscenter Toften. Forsorgscenter Toften varetager en række tilbud og indsatser for
kommunen målrettet mennesker i de mest udsatte positioner, herunder forsorgshjem, botilbud
samt opsøgende og støttende indsatser.
Bestyrelsen for Forsorgscenter Toften har inviteret udvalgsformanden og chefen for Handicap
og Psykiatri til en dialog om Toftens fremtidige opgaver. Der har samtidig i løbet af 2026 været
igangsat en proces om genforhandling af driftsoverenskomsten mellem Slagelse Kommune og
Forsorgscenter Toften. Desuden kan nye nationale rammer for kapacitetsstyring på
herbergsområdet få betydning for rammerne for en fremtidig driftsoverenskomst.
På den baggrund kan Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfte kommunens fremtidige
samarbejde med Forsorgscenter Toften og en genforhandling af driftsoverenskomsten, set i
sammenhæng med Forsorgscenter Toftens opgaver og kommunens samlede tilbud på
området.

Indstilling

Chefen for Handicap og Psykiatri indstiller,
1. at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter kommunens indsats for mennesker i social
udsathed og Forsorgscenter Toftens rolle heri, herunder det fremtidige samarbejde med
Forsorgscenter Toften.
2. at Social- og Beskæftigelsesudvalget drøfter rammerne for en genforhandling af
driftsoverenskomst med Forsorgscenter Toften

Sagens indhold
Forsorgscenter Toftens bestyrelse har den 11. september 2026 inviteret udvalgsformanden og
chefen for Handicap og Psykiatri til dialog om, hvilke sociale opgaver kommunen fremadrettet
ønsker, at Toften skal varetage. Henvendelsen kommer samtidig med, at der i løbet af 2026
har været igangsat en proces om genforhandling af driftsoverenskomsten mellem Slagelse

Kommune og Forsorgscenter Toften, og at nye nationale rammer for kapacitetsstyring på
herbergsområdet kan få betydning for rammerne for en fremtidig driftsoverenskomst.
Slagelse Kommune har siden 2007 haft en driftsoverenskomst med KFUM’s Sociale Arbejde
om driften af Forsorgscenter Toften. Forsorgscenter Toften varetager en bred vifte af opgaver i
kommunens indsats for mennesker i de mest udsatte positioner, der spænder fra opsøgende
social- og sundhedsfaglige indsatser og støtte i eget hjem til forsorgshjem og botilbud.
Den nuværende driftsoverenskomst skal genforhandles, så den fremadrettet afspejler de
opgaver, rammer og forventninger, der ønskes for samarbejdet. En ny driftsoverenskomst
forudsætter efter de gældende regler, at mindst 80 pct. af Forsorgscenter Toftens ydelser
leveres til Slagelse Kommune. Det indebærer, at en fremtidig driftsoverenskomst også skal
omfatte andre ydelser end herbergspladser efter servicelovens § 110. Der er fra begge parters
side interesse for, at det fremtidige samarbejde fortsat omfatter en bred vifte af indsatser til
mennesker i social udsathed.
Hertil kommer et nationalt tiltag om en ny model for kapacitetsstyring på herbergsområdet, som
kan få betydning for rammerne for en fremtidig driftsoverenskomst. Slagelse Kommune har
henvendt sig til socialministeren for at få afklaret, hvilken betydning modellen kan få for
kommunens mulighed for fremadrettet at have en driftsoverenskomst med Forsorgscenter
Toften. Ministeriet har oplyst, at arbejdet med lovforslaget blev sat i bero som følge af
valgudskrivelsen (Bilag 1).
Samlet set giver disse forhold anledning til en drøftelse af det fremtidige samarbejde mellem
Slagelse Kommune og Forsorgscenter Toften, herunder hvilke opgaver Forsorgscenter Toften
fremadrettet skal varetage som en del af kommunens samlede tilbud til mennesker i social
udsathed.
Som afsæt for udvalgets drøftelse af samarbejdet med Forsorgscenter Toftens følger nedenfor en
beskrivelse af de tilbud og indsatser, som Forsorgscenter Toften varetager i dag.

Forsorgshjem og botilbud
Forsorgscenter Toften driver forsorgshjem efter servicelovens § 110 for borgere med særlige
sociale problemer, som ikke har egen bolig eller ikke kan opholde sig i egen bolig.
Forsorgscenter Toften har i alt 29 pladser efter § 110, og aktuelt har 16 borgere fra Slagelse
Kommune ophold på Forsorgscenter Toften. Der kræves ikke kommunal visitation til ophold
efter § 110, og borgere kan derfor selv henvende sig direkte til forsorgshjemmet.
I vintermånederne tilbyder Forsorgscenter Toften desuden natherberg for statslige puljemidler.
Forsorgscenter Toften råder derudover over længerevarende botilbudspladser efter
servicelovens § 108 samt pladser efter servicelovens § 107. § 107-pladserne anvendes blandt
andet i overgangen fra forsorgshjem til udredning eller midlertidigt botilbud i en periode på op til
seks måneder. Ophold på disse pladser kræver visitation fra kommunen.
Skæve boliger
Forsorgscenter Toften varetager desuden opgaver i tilknytning til kommunens 28 skæve og

meget skæve boliger, som er målrettet mennesker i social udsathed med behov for særlige
rammer og støtte for at kunne bo i egen bolig. Boligerne fungerer som almene boliger, og der
er tilknyttet social støtte, herunder sociale viceværter og bostøtte.
Opsøgende og støttende indsatser
Som led i samarbejdet med Slagelse Kommune varetager Forsorgscenter Toften
socialpædagogisk støtte efter servicelovens §§ 85 og 85 a. Støtten leveres gennem et
udekørende team til borgere i eget hjem med udgangspunkt i den enkeltes behov og mål.
Herudover varetager Forsorgscenter Toften social hjemmepleje efter servicelovens § 83 til
borgere i social udsathed med behov for hjælp og støtte til personlig pleje og praktiske
opgaver.
Forsorgscenter Toften driver også Det Opsøgende Gadeteam efter servicelovens § 99.
Gadeteamet arbejder opsøgende blandt mennesker i social udsathed og på baggrund af
bekymringshenvendelser. Indsatsen har fokus på at skabe kontakt og brobygning mellem
borgeren og relevante kommunale, sociale og sundhedsmæssige tilbud.
I tilknytning hertil varetager Forsorgscenter Toften en gadesygeplejefunktion med fokus på at
styrke sundheden blandt mennesker i social udsathed, forebygge indlæggelser og understøtte
kontakten til blandt andet almen praksis, sygehus, psykiatri, rusmiddelbehandling og
hjemmesygepleje. Gadesygeplejen arbejder tæt sammen med Det Opsøgende Gadeteam og
understøtter dermed en sammenhængende social- og sundhedsfaglig indsats.
Social Drive Out
I regi af KFUM’s Sociale Arbejde indgår desuden Social Drive Out, som lokalt drives med
udgangspunkt i Forsorgscenter Toften og uden kommunal finansiering. Social Drive Out er en
udkørende indsats, der på faste tidspunkter og steder i kommunen møder mennesker i social
udsathed tæt på deres hverdagsmiljø og bidrager til kontakt, støtte og brobygning til relevante
tilbud.
Forsorgscenter Toftens rolle i den samlede tilbudsvifte
Forsorgscenter Toftens indsatser indgår som en del af den samlede tilbudsvifte til mennesker i
social udsathed i kommunen. Ud over de opgaver, der varetages af Forsorgscenter Toften,
tilbyder Rusmiddelcenteret blandt andet fremskudt og udkørende rusmiddelbehandling.
Derudover er der åbne uvisiterede lavtærskeltilbud i Slagelse, Korsør og Skælskør, hvor
mennesker i udsatte positioner kan få hjælp og støtte til blandt andet basale sociale og
sundhedsmæssige behov.
På Slagelse Sygehus er der desuden socialsygeplejersker, som kan inddrages i forbindelse
med indlæggelser og ambulante forløb for patienter i social udsathed. Socialsygeplejerskerne
kan blandt andet støtte patienten under indlæggelse, bidrage til koordinering i forbindelse med
udskrivning og understøtte det tværsektorielle samarbejde.

Retligt grundlag
Kommunens opgaver og indsatser på området har deres retlige grundlag i servicelovens afsnit V, der
fastlægger rammerne for tilbud til voksne.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

Ingen bemærkninger

Tværgående konsekvenser

Ingen bemærkninger

Sagens videre forløb
Genforhandlingen af driftsoverenskomsten mellem Slagelse Kommune og Forsorgscenter
Toften genoptages med henblik på, at en ny driftsoverenskomst kan forelægges til politisk
godkendelse i juni 2027.

Kilde: Slagelse Kommune, Social- og Beskæftigelsesudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.