Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Sønderborg

Drøftelse af kommunikationsindsatsen på kultur- og eventområdet

I forbindelse med udviklingen af den kommende kulturpolitik har borgere, kulturaktører, foreninger og øvrige interessenter peget på et tydeligt behov for at styrke synligheden og kommunikationen af kommunens kulturtilbud og eventoplevelser.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. Drøftet. Kim Bækdal Agerley.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Kultur-, Handel- og Turismeudvalget at drøfte
hvilket ambitionsniveau, der ønskes for synliggørelsen af kultur- og eventudbuddet i Sønderborg
Kommune med afsæt i den kommende kulturpolitik.
hvordan sonderborg.dk kan positioneres som kommunens fælles eventkalender og primære digitale
indgang til kultur- og evenoplevelser.

Sagsfremstilling

Sønderborg Kommune har gennem en årrække formidlet og markedsført kommunens kulturtilbud og events
gennem en bred vifte af kanaler og platforme. Den primære kommunikationsindsats inden for kultur- og
eventområdet har været forankret i Kultur, Idræt og Fritid og er løbende tilpasset udviklingen i mediebilledet,
borgernes medievaner, de politiske prioriteringer og de tilgængelige ressourcer.

Den samlede kulturkommunikationsindsats har været fordelt på flere kanaler for at nå forskellige målgrupper.
Kommunikationen har samtidig understøttet fortællingen om det gode liv og synliggjort Sønderborg som en aktiv og
alsidig kulturkommune.

Sonderborg.dk har gennem flere år været en central platform for formidling af kommunens kultur- og
eventoplevelser. Med den nylige relancering af hjemmesiden er der nu en styrket mulighed for at samle og
synliggøre det samlede kultur- og eventudbud endnu tydeligere. Sonderborg.dk skal være den fælles
eventkalender og det primære sted at finde det samlede overblik over kultur- og eventoplevelser i hele kommunen.
Øvrige kanaler skal understøtte synligheden og lede målgrupperne videre til kalenderen på sonderborg.dk.

Kommunikationsindsatsen omfatter to tæt forbundne spor:
Kommerciel kommunikation, herunder annoncering i blandt andet aviser, biografer, busser, magasiner,
trykte materialer, foreningsprogrammer og på pyloner.

Ikke-kommerciel kommunikation, herunder pressearbejde, hjemmesider, indhold til sociale medier,
netværksarbejde samt rådgivning og udvikling i samarbejde med kulturforeninger og kulturaktører.

Samtænkningen af de to spor har til formål at øge rækkevidden og styrke effekten af de enkelte indsatser.
Samarbejde på tværs af kulturaktører, scener og øvrige interessenter er samtidig afgørende for lokal forankring og
et bredere ejerskab til kommunens kultur- og eventtilbud.

Kommunikationen er målrettet:
kommunens borgere som den primære målgruppe
borgere i den sønderjyske region som den sekundære målgruppe
nationale målgrupper, tilflyttere, turister og målgrupper på tværs af den dansk-tyske grænse som den
tertiære målgruppe.

Kommunikationsindsatsen har fokus på både tiltrækning og fastholdelse af borgere og gæster. Der kommunikeres
om såvel kommunale som ikke-kommunale kulturtilbud for at formidle et samlet billede af kulturlivet i Sønderborg
Kommune.

Kommunikationsindsatsen på kultur-og eventområdet skal ses i sammenhæng med de betydelige formidlings- og
markedsføringsaktiviteter, som allerede varetages af lokale kulturinstitutioner og aktører, herunder Kultur i Syd,
Sønderborghus, Sønderborg Teaterforening og Sønderjyllands Symfoniorkester. Disse aktører bidrager samlet til at
skabe kendskab til kulturtilbuddene og styrke Sønderborg Kommunes kulturelle profil og attraktivitet.

Der er over det seneste årti sket en ændring i medielandskabet, hvilket har vanskeliggjort kommunikationen af
kunst, kultur og events i Sønderborg Kommune. Borgerne orienterer sig i dag gennem mange forskellige platforme
og medier, og den fælles offentlighed, hvor et budskab kunne nå bredt ud gennem få kanaler, er blevet mindre. Det
er derfor vanskeligere at nå mange borgere med samme budskab, sikre kendskabet til kommunens kulturtilbud og
samtidig dokumentere, hvilke målgrupper kommunikationen faktisk når.

Samtidig oplever kulturrelevant indhold mindre gennemslagskraft i de traditionelle medier, mens konkurrencen om
borgernes opmærksomhed er blevet markant skærpet. Sociale medier kan fortsat bidrage til synlighed og
rækkevidde, men ændrede algoritmer og en mere uforudsigelig eksponering gør det vanskeligere at nå
målgrupperne, også når de aktivt følger kulturlivet. På den baggrund vurderer forvaltningen, at det er nødvendigt
med en mere strategisk prioritering af kommunikationsindsatser, målgrupper og platforme for at sikre størst mulig
synlighed og effekt af de ressourcer, der anvendes på området.

Den seneste dialog mellem forvaltningen, politikere og kulturaktører i forbindelse med udarbejdelsen af den
kommende kulturpolitik har understreget, at synlighed og formidling er afgørende forudsætninger for at styrke
kendskabet til kommunens mange tilbud og engagere flere borgere i kultur- og fritidslivet.

Ovenstående udvikling giver anledning til, at udvalget drøfter det overordnede ambitionsniveau for synliggørelsen
af kultur- og eventudbuddet i Sønderborg Kommune som led i den kommende kulturpolitik. Udvalget bedes
samtidig drøfte, hvordan sonderborg.dk kan styrkes og positioneres tydeligere som kommunens fælles
eventkalender og primære digitale indgang til kultur- og eventoplevelser.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idet det er en drøftelsessag.

Beslutning

Drøftet.
Fraværende:
Kim Bækdal Agerley

Kilde: Sønderborg Kommune, Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.