Godkendelse af model for tilvejebringelse af det frie valg for helhedspleje

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Social-, Senior- og Handicapudvalget at Byrådet godkender
1. Godkendelsesmodel: Kommunen godkender flere leverandører, og borgeren kan frit vælge mellem
dem.
eller
2. Udbudsmodel: Bygger på konkurrence mellem leverandører, hvor kommunen vælger leverandør
gennem udbud.

Sagsfremstilling

Kommunen er forpligtet til at sikre borgerne frit valg af leverandør til hjemmepleje efter servicelovens § 83 og
helhedspleje efter ældrelovens § 10. Det frie valg af leverandør omfatter ikke borgere, der bor i plejebolig, botilbud
eller andre lignende tilbud.

På baggrund af markedsdialogen med fire leverandører vurderer arbejdsgruppen, at kommunen ikke bør opdeles i
distrikter, da leverandørerne lægger vægt på en tilstrækkelig opgavevolumen. Alle fire virksomheder udtrykte ønske
om at levere helhedspleje i Sønderborg Kommune. Derfor vurderes borgernes frie valg at kunne sikres gennem
både en godkendelsesmodel eller en udbudsmodel.

Sønderborg Kommune har i dag en udbudsmodel.

Nedenfor er fordele og ulemper ved de to modeller beskrevet.

Godkendelsesmodellen
Godkendelsesmodellen giver leverandører mulighed for løbende at søge om godkendelse til opgaven. Modellen
kan dermed understøtte flere valgmuligheder og er særligt relevant, hvis antallet af interesserede leverandører
forventes at stige. Modellen kombinerer borgernes valgmuligheder med kommunal kontrol, men kræver en løbende
og relativt omfattende administrativ indsats.

Fordele
Størst potentiel valgfrihed. Ordningen er åben for alle leverandører, der opfylder kravene, og nye
leverandører kan optages uden at afvente næste udbud. Det understøtter borgernes mulighed for at vælge
ud fra relation, profil, kontinuitet og oplevet kvalitet.
Løbende markedstest gennem borgeradfærd. Leverandører, der ikke tiltrækker eller fastholder borgere, får
ingen eller begrænset omsætning. Det skaber et kontinuerligt kvalitets- og servicepres.
Ingen periodisk genudbudsforstyrrelse. Kommunen undgår, at borgere nødvendigvis skal skifte leverandør
alene som følge af et kontraktskifte.
Risikoen kan fordeles. Flere leverandører kan mindske afhængigheden af én privat virksomhed, forudsat at
den kommunale kapacitet kan overtage ved ophør eller konkurs.

Ulemper
Betydelig takst- og efterreguleringsrisiko. Kommunen skal kunne fordele omkostninger korrekt på
rummelige forløb og aktivitetsniveauer. Fejl kan give efterbetalingskrav, tilbagebetaling, tvister eller
konkurrenceforvridning.
Ingen mulighed for at begrænse antallet af kvalificerede leverandører. Kapaciteten til kontrakt- og
patientsikkerhedsstyring skal derfor kunne skaleres med markedet.
Administrativt tung ved mange leverandører. Hver leverandør skal godkendes, følges, afregnes og
kontrolleres. Med sundhedsopgaver kommer yderligere krav til instrukser, delegation, kompetenceregistre,
tilsyn og journalføring.
Usikker volumen for leverandøren. Borgernes valg bestemmer omsætningen. Det kan være vanskeligt at
finansiere sygeplejefaglig backup, terapeuter, natberedskab og kompetencevedligeholdelse ved få borgere.
Lav opgavevolumen kan udfordre faglig bæredygtighed, særligt hos små leverandører.
Kan skabe fragmentering. Flere leverandører øger antallet af snitflader til visitation, kommunal sygepleje,
regional akutsygepleje, almen praksis og IT-systemer. Det er ikke i sig selv uforsvarligt, men kræver stærkt
standardiserede arbejdsgange, da det kan udfordre kontinuitet og helhedsplejeperspektivet.

Udbudsmodellen
Et udbud giver mulighed for konkurrence på både pris og kvalitet. Det kan styrke effektiviteten og medføre
besparelser, hvis tilbudsprisen er lavere end kommunens omkostninger ved selv at levere hjemme- og
helhedspleje.

Udbudsmodellen giver mulighed for tydelige kontraktvilkår og en stærk styring i kontraktperioden. Modellen kan
samtidig begrænse antallet af leverandører. Konkurs eller utilstrækkelig leveringskapacitet hos en leverandør kan
derfor få direkte konsekvenser for borgerne og stiller krav om et robust kommunalt beredskab.

Fordele
Reel konkurrence på pris og kvalitet. Kommunen kan anvende ”bedste forhold mellem pris og kvalitet” og
vægte fx kontinuitet, kompetencer, rehabilitering, sygefraværsberedskab og samarbejdsevne som
kvalitetsparametre i tildeling.
Forudgående selektion af fagligt bæredygtige leverandører. Kommunen kan gennem egnethedskrav og
tilbudsevaluering undersøge organisation, ledelse, bemanding, IT, delegation, klinisk supervision og
økonomisk robusthed, før leverandøren får ansvar for borgere.
Færre styringsrelationer. Et begrænset antal leverandører gør fælles kompetenceudvikling, audit,
borgerkonferencer, datadeling og opfølgning mere håndterbar.
Større volumen pr. leverandør. Det kan gøre det lettere at opretholde tværfaglige teams, terapeuter,
sygeplejefaglig sparring og dækning uden for dagtid.
Mere forudsigelig økonomi. Prisen bliver kontraktfastsat, frem for løbende at følge kommunens egne
omkostninger.
Stærkere implementeringsgreb. Kommunen kan kontraktuelt koble betaling, kvalitetsmål, overgangsplan,
innovation og misligholdelsesbeføjelser sammen.

Ulemper
Færre valgmuligheder for borgeren.
Højere adgangsbarrierer. Krav om alle helhedsplejeelementer og sundhedsfagligt beredskab kan udelukke
små virksomheder. Delaftaler, proportionale omsætningskrav og lovlige konsortier kan dog mindske
risikoen.
Koncentrations- og konkursrisiko. Hvis én leverandør har mange borgere, bliver et ophør mere kritisk, selv
om loven kræver beredskabsplan, regnskabskontrol og garanti.
Udbuds- og klagerisiko. Fejl i krav, tildeling eller ændringer kan indbringes for Klagenævnet for Udbud.
Forberedelse og genudbud kræver derfor betydelige juridiske og faglige ressourcer.

Godkendelsesmodellen er den bedste løsning, hvis kommunen prioriterer bred valgfrihed, lokale virksomheder, lav

adgangstærskel og løbende mulighed for nye leverandører. Den forudsætter til gengæld et meget stærkt
datagrundlag for forløbstakster, systematisk efterberegning samt kapacitet til kvalitets-, kontrakt- og
patientsikkerhedsstyring af alle godkendte leverandører. Det gør modellen administrativt tung.

En udbudsmodel er den mest robuste løsning, når kommunen ønsker én sammenhængende leverance af
helhedspleje og delegerede sundhedslovsydelser. Kompleksiteten er større end i den hidtidige hjemmehjælp.
Leverandøren skal kunne levere personlig pleje, praktisk hjælp og genoptræning, arbejde i rummelige forløb og
samtidig håndtere sundhedsfaglige instrukser, kompetencer, journalføring og tilsyn.

Et udbud giver bedre mulighed for forudgående at afprøve leverandørernes samlede kapacitet og begrænse
antallet af kliniske og kontraktuelle samarbejdsflader.

På baggrund af ovenstående anbefaler forvaltningen en udbudsmodel til tilvejebringelse af det frie valg for
helhedspleje.

Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser.

Beslutning

Udvalget vurderer, at Dorthe Mehlberg er inhabil i sagen.
Udvalget anbefaler løsningsforslag 2 - Udbudsmodel.
Fraværende:
Dorthe Mehlberg