Spring til indholdet
Sønderborg
Skift kommune
KøbenhavnSønderborgAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget, Sønderborg

Godkendelse af anvendelse af bystrategiske midler til projekt i Skratmosen, Sønderborg

I budgetaftalen for 2024 er der afsat 2 mio. kr. årligt i perioden 2024-2027 til realisering af initiativer i forbindelse med bystrategierne. Teknik-, By- og Boligudvalget godkendte den 9. april 2024 kriterierne for anvendelsen af midlerne.

Budget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget, Sønderborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på sonderborgkommune.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller til Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget at
godkende frigivelse af 900.000 kr. fra bystrategimidlerne til etablering af de rekreative elementer i
projektet.

Sagsfremstilling

I budgetaftalen for 2024 afsatte Byrådet årligt 2 mio. kr. i perioden 2024-2027 til fortsat realisering af initiativer i
forbindelse med bystrategierne. Teknik-, By- og Boligudvalget godkendte den 9. april 2024 kriterierne for
anvendelse af midlerne med fokus på projekter, der understøtter de vedtagne bystrategiers mål og skaber værdi for
lokalsamfundene.
I henhold til kriterierne for bystrategimidlerne skal projekter med en kommunal medfinansiering på over 300.000 kr.
forelægges til politisk godkendelse. Sagen forelægges derfor til udvalgets behandling.

SONFOR planlægger at etablere et regnvandsbassin på en del af matr. Nr. 5527, Sønderborg Ejerlav, for at
håndtere udfordringer med overfladevand i området. Arealet er i gældende planlægning udlagt til offentlige formål i

form af idrætsanlæg og grønt område.
Bystrategien for Sønderborg by har fokus på at styrke byens attraktivitet gennem udvikling af rekreative byrum,
bedre sammenhæng mellem by og natur, grønne forbindelser, aktive fællesskaber og bæredygtige løsninger.
Strategien peger på betydningen af at skabe attraktive områder til ophold, bevægelse og naturoplevelser, samtidig
med at byens udvikling understøtter den grønne omstilling og øger livskvaliteten for borgere og besøgende.
Forvaltningen ser en mulighed for synergi og merværdi ved at integrere regnvandsbassin og rekreativt idræts- og
naturområde, og har på den baggrund udarbejdet et idéoplæg for etablering af et rekreativt idræts- og
naturområde. Se vedlagte bilag. Projektet omfatter blandt andet stiforbindelser, terrænmodellerede aktivitetsbakker,
opholdsfaciliteter, græsarealer og biodiversitetstiltag.
Som led i den videre projektudvikling, skal de planmæssige, ejendomsretlige og driftsmæssige forhold afklares
nærmere. Den endelige ansvarsfordeling mellem kommunen og SONFOR afklares i forbindelse med den videre
projektering. Erfaringerne fra Skratmosen kan danne grundlag for lignende samarbejder mellem kommunen og
forsyningen i fremtidige klimatilpasnings- og byudviklingsprojekter. Forvaltningen oplyser, at projektet forventes at
medføre afledte driftsomkostninger, hvilket der på nuværende tidspunkt ikke er afsat midler til.
Forvaltningen vurderer, at projektet i høj grad lever op til kriterierne for anvendelse af bystrategimidlerne. Projektet
bidrager direkte til realisering af bystrategiens målsætninger om attraktive bymiljøer, rekreative kvaliteter og
stærkere sammenhæng mellem by og natur.
Derudover vurderes projektet at være i overensstemmelse med tildelingsprincipperne for bystrategimidlerne, idet
der er tale om et anlægsprojekt med varig fysisk effekt. Ved at koble SONFORs investering i regnvandshåndtering
med rekreative idrætsfunktioner, sikres en helhedsorienteret udvikling af området og en højere samfundsmæssig
værdi af den samlede investering.
Projektet bidrager desuden til udviklingen af Sønderborg by ved at styrke de fysiske og rekreative forbindelser
mellem eksisterende boligområder, den planlagte boligudbygning ved Skovvej og de bynære områder mod havnen.
Det bemærkes, at projektets endelige udformning kan blive justeret i forbindelse med den videre
myndighedsbehandling og detailprojektering.
Projektet vurderes at få betydning for et bredt udsnit af borgere, da området bliver offentligt tilgængeligt og kan
anvendes til både daglig motion, leg, ophold og uformelle fællesskaber.
Det forventes, at projektet kan realiseres i forlængelse af SONFORs etablering af regnvandsbassinet. Såfremt
finansieringen godkendes, forventes den videre projektering, myndighedsbehandling og anlægsgennemførelse at
finde sted over de kommende 1-2 år.

Økonomi

Det samlede prisoverslag for realisering af idéoplægget udgør 1.468.700 kr. Forvaltningen anbefaler, at
bystrategimidlerne bidrager med 900.000 kr. til realisering af projektet. Det endelige projekt tilpasses den afsatte
ramme, således at der prioriteres etablering af stier, inventar og biodiversitetsfremmende beplantning i form af vilde
blomster. Disse elementer udgør projektets rekreative og borgernære funktioner og vurderes at være i
overensstemmelse med formålet med bystrategimidlerne.
Finansieringen omfatter alene etablering af den rekreative elementer. Eventuelle afledte driftsudgifter indgår ikke i
det nuværende anlægsoverslag og vil skulle håndteres i forbindelse med den videre projektudvikling.
Den nærmere fordeling af driftsansvaret mellem kommunen og SONFOR, aflares som led i den videre projektering.

Bevillingsmæssige konsekvenser

Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke har bevillingsmæssige konsekvenser, idet finansiering såfremt
ansøgningen godkendes, sker fra midlerne til bystrategierne.

Kilde: Sønderborg Kommune, Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.