Besluttet 3. november, Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Sønderborg
Godkendelse af udmøntning af midler til talentudviklingsindsatser i 2027
I budgetaftalen 2022-2025 blev der afsat en årlig pulje til at støtte udvikling og realisering af talentsatsningen i Sønderborg Kommune. Puljen lyder i 2026 på 285.560 kr., og beløbet er ligeligt fordelt mellem Kultur-, Handel- og Turismeudvalget og Idræt- og Fritidsudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, Sønderborg Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- Besluttet. Godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Forvaltningen indstiller til Kultur-, Handel- og Turismeudvalget at godkende
forslag til udmøntning af midler til talentudviklingsindsatser i 2027.
Det indstillede tilskud udbetales som et samlet
tilskud, som kunstskolen har lov til selv at
omfordele mellem de tre ansøgte år.
Samlet puljebeløb
Kommentarer
I vurderingen af den indkomne ansøgning har forvaltningen lagt vægt på, at den støttede indsats er stabilt forankret
i en talentstrategi med et langstrakt perspektiv for øje, som gavner talentudviklingen i Sønderborg Kommune.
Bevillingsmæssige konsekvenser
Økonomiforvaltningen oplyser, at sagen ikke medfører bevillingsmæssige konsekvenser, idet finansiering sker
inden for de afsatte midler til talentsatsningen i Sønderborg Kommune.
Sagsfremstilling
I august 2021 godkendte Udvalget for Kultur, Idræt, Handel og Turisme Sønderborg Kommunes profil for
bæredygtig talentudvikling. Som led i det øgede fokus på talentudvikling blev der i budgetaftalen 2022-2025 afsat
en årlig pulje på 250.000 kr. (2022-tal) til at støtte udvikling og realisering af talentsatsningen i Sønderborg
Kommune. De afsatte midler løber ud i årene.
I forlængelse af kommunalvalget i 2025 og den efterfølgende opdeling af kultur- og idrætsområdet i hvert sit
fagudvalg blev det i april 2026 godkendt i henholdsvis Kultur-, Handel- og Turismeudvalget og Idræt- og
Fritidsudvalget, at økonomien i puljen til talentudviklingsindsatser blev ligeligt fordelt mellem de to udvalg. I 2026
lyder puljen på 285.560 kr. Der er således 142.780 kr. til uddeling til foreninger og andre aktører, som arbejder med
talentudvikling på kulturområdet.
Kriterierne for tilskud til talentudviklingsindsatser:
1. Indsatsen understøtter Sønderborg Kommunes profil for bæredygtig talentudvikling.
2. Der er tale om en fokuseret indsats med et konkret og tydeligt mål inden for talentudvikling.
3. Talentudvikling er synligt forankret i ansøgers grundlæggende virke – fx i formål, vedtægt, strategi og/eller
indsatsområde.
4. Ansøger har beskrevet et koncept for talentudvikling.
Kriterierne tager afsæt i Sønderborg Kommunes profil for bæredygtig talentudvikling, som kan ses i bilag.
Foreninger og andre aktører, som arbejder med talentudvikling, har mulighed for at søge støtte via de afsatte
midler til talentsatsningen i Sønderborg Kommune. Ved ansøgningsfristens udløb den 1. oktober 2026 var der
indkommet én ansøgning fra Sønderjyllands Kunstskole.
På baggrund af en samlet vurdering har forvaltningen udarbejdet et forslag til udmøntning af midlerne til
talentudviklingsindsatser i 2027. I forvaltningens forslag bevilges hele beløbet på 142.780 kr. til den
støtteberettigede ansøger.
Forvaltningens forslag til udmøntning af midler til talentudviklingsindsatser i 2027:
Ansøger
Sønderjyllands
Kunstskole
Ansøgt beløb
Årligt i 2027,
Beslutning
Godkendt.
Kilde: Sønderborg Kommune, Kultur-, Handel- og Turismeudvalget, referat fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.