Solrød
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 24. august, Byrådet, Solrød

Godkendelse af forslag til revision af vedtægter for Solrød Strands Klitlaug

Administrationen indstiller, at forslag til reviderede vedtægter for Solrød Strands Klitlaug godkendes og sendes i 4 ugers høring blandt medlemmerne af Solrød Strands Klitlaug.

Kort fortalt

Hvem
Byrådet, Solrød Kommune
Hvornår
Mandag 24. august 2026
Status
Besluttet. Tiltrådt. Stine U. Johansen (L) deltog som stedfortræder for Christian Vang (L). Beslutning fra Økonomi- og personaleudvalget, 17. august 2026, pkt. 129: Anbefales. Beslutning fra Natur-, trafik- og planudvalget, 12. august 2026, pkt. 80: Anbefales.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Administrationen indstiller, at forslag til reviderede vedtægter for Solrød
Strands Klitlaug godkendes og sendes i 4 ugers høring blandt medlemmerne af Solrød
Strands Klitlaug.

Sagsfremstilling

Solrød Strands Klitlaug blev etableret i forbindelse med gennemførelsen af kystbeskyttelsesprojektet i
område A i 2024. I henhold til vedtægternes § 27 er ændringer af klitlaugets vedtægter først gyldige, når
de er godkendt af byrådet.
På generalforsamlingen den 28. maj 2026 blev et forslag til revision af vedtægterne behandlet. Efter at
generalforsamlingen ved afstemning havde forkastet et mere vidtgående forslag, blev nærværende
forslag vedtaget. De reviderede vedtægter er vedlagt som bilag 1. "Forslag til ændringer af vedtægter for
Solrød Strands Klitlaug" sammen med de tilhørende bilag 1-8 til vedtægterne. Til flere af bilagene er der
knyttet underbilag, som ligeledes er vedlagt.
Forslaget til reviderede vedtægter indebærer, at organiseringen af Solrød Strands Klitlaug ændres. Efter
de gældende vedtægter har klitlauget ansvaret for drift, vedligeholdelse og administration af
kystbeskyttelsen i område A. Det foreslås, at Solrød Kommune fremover varetager den daglige drift,
tilsyn, vedligeholdelse, administration, økonomistyring og kontraktstyring af kystbeskyttelsesanlæggene.
Klitlaugets bestyrelse videreføres, men med større vægt på laugets strategiske rolle, hvor bestyrelsen
fastlægger serviceniveau, prioriterer indsatser og godkender budgetter for drift og vedligeholdelse.
Forslaget indebærer desuden, at:

Formålsbestemmelsen opdateres, så samarbejdet mellem klitlauget og Solrød Kommune
beskrives tydeligere
Anlægsbeskrivelsen tilpasses de etablerede kystbeskyttelsesanlæg
Bestemmelserne om drift, tilsyn og vedligeholdelse omskrives, så ansvarsfordelingen mellem
klitlauget og Solrød Kommune præciseres
Bestyrelsens opgaver ændres fra primært driftsmæssige opgaver til overordnede strategiske og
prioriterende opgaver
Bestyrelsens sammensætning ændres fra syv medlemmer til minimum fem og maksimum syv
medlemmer
Der indsættes nye bestemmelser om kommunens varetagelse af administration, økonomistyring og
kontraktopfølgning
Bestemmelserne om regnskab og revision tilpasses, så klitlaugets økonomi administreres gennem
Solrød Kommunes økonomisystem og indgår i kommunens revision
Forslaget har som overordnet formål at skabe en mere robust og langsigtet organisering af
kystbeskyttelsen, samtidig med, at medlemmernes indflydelse fastholdes gennem generalforsamlingen
og den valgte bestyrelse. Administrationen vurderer, at de foreslåede ændringer skaber et klarere
organisatorisk grundlag for den fremtidige drift og vedligeholdelse af kystbeskyttelsesanlæggene og
samtidig understøtter en effektiv opgavevaretagelse.
Det er et lovkrav, at byrådet godkender revision af vedtægter for klitlauget.

Høring og inddragelse
I henhold til kystbeskyttelseslovens regler om ændring af vedtægter for kystlag skal forslag til
vedtægtsændringer sendes i høring blandt samtlige medlemmer af lauget i 4 uger, inden byrådet kan
tage endelig stilling til ændringerne. Administrationen anbefaler derfor, at forslaget til reviderede
vedtægter for Solrød Strands Klitlaug sendes i høring blandt alle medlemmer af klitlauget. Efter
høringsperiodens afslutning vil eventuelle høringssvar blive forelagt sammen med sagen, når de
reviderede vedtægter forelægges til endelig politisk behandling.

Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse
Byrådet.

Beslutning

Tiltrådt.
Fraværende: Christian Vang (L).
Stine U. Johansen (L) deltog som stedfortræder for Christian Vang (L).
Beslutning fra Økonomi- og personaleudvalget, 17. august 2026, pkt. 129:
Anbefales.
Fraværende: Flemming Warhøi (I).
Beslutning fra Natur-, trafik- og planudvalget, 12. august 2026, pkt. 80:
Anbefales.
Borgmester Emil Blücher (I) deltog under punktet uden stemmeret.

Kilde: Solrød Kommune, Byrådet, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 14. Læs den originale sag hos kommunen.