Besluttet 24. august, Byrådet, Solrød
Godkendelse af fondstilskud fra Nordjyllandsfonden til Havet Folkemøde - tillægsbevilling
Administrationen indstiller, at modtagelse af tilskud fra Nordjyllandsfonden til afvikling af Havets Folkemøde godkendes. Indtægtsbevilling på 50.000 kr., udgiftsbevilling 41.250 kr. til driftsudgifter og udgiftsbevilling til fondsmoms på 8.175 kr. godkendes.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Solrød Kommune
- Hvornår
- Mandag 24. august 2026
- Status
- Besluttet. Tiltrådt. Stine U. Johansen (L) deltog som stedfortræder for Christian Vang (L). Beslutning fra Økonomi- og personaleudvalget, 17. august 2026, pkt. 132: Anbefales.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Administrationen indstiller, at modtagelse af tilskud fra Nordjyllandsfonden til afvikling af Havets
Folkemøde godkendes. Indtægtsbevilling på 50.000 kr., udgiftsbevilling 41.250 kr. til driftsudgifter
og udgiftsbevilling til fondsmoms på 8.175 kr. godkendes.
Sagsfremstilling
Solrød Kommune har søgt om og fået tilsagn på 50.000 kr. fra Nordjyllandsfonden til Havets Folkemøde.
Bevillingsbrevet er vedlagt dagsordenen i bilag.
Havets Folkemøde
Det er 4 gang, at Havets Folkemøde afholdes i et samarbejde mellem Danmarks Naturfredningsforening
og Køge Bugt Alliancen, som er et samarbejde mellem Stevns, Køge, Solrød, Greve, Ishøj, Vallensbæk
og Brøndby kommuner. Samarbejdet har til formål at passe på havmiljøet i Køge Bugt.
I 2023 blev Havets Folkemøde afholdt i Køge Marina, i 2024 i Strandparken i Brøndby Strand og sidste år
på Stevns. I år er Solrød Kommune vært for Havets Folkemøde, der afholdes den 22. august 2026 i og
omkring Strandens Hus på Østre Strandvej.
Havets Folkemøde kan beskrives som ”en folkefest i vandkanten”, der kombinerer faglige oplæg og
politiske debatter med aktiviteter og oplevelser for hele familien. Begivenheden er også et
udstillingsvindue og mødested for diverse branche-aktører og lokale foreninger med tilknytning til havet.
Formålet er at samle borgere, politikere, NGO’er, erhvervsliv og forskere omkring det truede havmiljø i
Køge Bugt og Øresund.
Økonomi
Når Solrød Kommune modtager tilskud, skal der betales 17,5 % i fondsmoms. Det vil sige, at når Solrød
Kommuner modtager tilskud på 50.000 kr., så kan Kommunen bruge 41.250 kr. og kommunen skal
betale 8.150 kr. i fondsmoms. Tilkuddet indgår i budgettet for Havets Folkemøde med henblik på at skabe
ekstra finansiering og dermed styrke begivenhedens gennemførelse.
Hvis byrådet ikke godkender tilskuddet, vil et eventuelt merforbrug i forbindelse med Havets Folkemøde
blive håndteret via driftsbudgettet i Center for Kultur og Fritid.
Det er ikke et lovkrav at afholde Havets Folkemøde.
Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.
Finansiering
Sagen har bevillingsmæssige konsekvenser. Indtægtsbevilling på 50.000 kr., udgiftsbevilling 41.250 kr.
og udgiftsbevilling til fondsmoms på 8.175 kr. godkendes.
Kompetence til afgørelse
Byrådet.
Beslutning
Tiltrådt.
Fraværende: Christian Vang (L).
Stine U. Johansen (L) deltog som stedfortræder for Christian Vang (L).
Beslutning fra Økonomi- og personaleudvalget, 17. august 2026, pkt. 132:
Anbefales.
Fraværende: Flemming Warhøi (I).
Kilde: Solrød Kommune, Byrådet, referat fra mødet mandag 24. august 2026, punkt 17. Læs den originale sag hos kommunen.