Orientering om klimaregnskab 2024

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte i juni 2023 Klimaplan 2050 (bilag 1), som skal revideres hvert fjerde år.
Administrationen har igangsat revisionen, jf. orienteringen til byrådet i maj 2026. Som første led er
klimaregnskabet opdateret med data fra 2024, som er det seneste år med tilgængelige data på alle
områder.
Regnskabet omfatter både kommunen som geografisk område (bilag 2) og kommunen som virksomhed
(bilag 3). Det geografiske regnskab omfatter udledninger fra borgernes og virksomhedernes aktiviteter, fx
opvarmning, transport og elforbrug. Virksomhedsregnskabet omfatter kommunens egen drift, fx
energiforbrug i kommunale bygninger og arbejdsrelateret kørsel. Regnskaberne indgår i grundlaget for
revisionen af klimaplanens indsatser for drivhusgasreduktion.
Klimaplanens anden del, klimatilpasning, opdateres sideløbende. Byrådet orienteres om dette arbejde i
starten af 2027.
Hovedresultater og status i forhold til Klimaplan 2050
Område

Status 2024

Udvikling

Mål i 2030

Drivhusgasudledning i

Ca. 60.000 ton CO₂.

Reduceret med 29 %

80 % reduktion i

kommunens geografiske

siden 2019 og 60 %

forhold til 1990.

område.

siden 1990.

Lokal elproduktion fra

Dækker knap 20 %

Faldende andel af

100 % selvforsyning

vedvarende energi.

af samlet elforbrug i

elforbruget dækkes af

med elektricitet fra

kommunen.

lokal vedvarende energi.

lokal vedvarende
energi.

Varmeforsyning baseret

Dækker ca. 53 % af

Stigende andel

Alle borgere og

på vedvarende energi.

samlet varmeforbrug

fjernvarme og

virksomheder er

i kommunen.

varmepumper i

skiftet til en

varmeforsyningen.

varmeforsyning
baseret på
vedvarende energi.

Drivhusgasudledning fra

Ca. 830 ton CO₂.

kommunen som

Reduceret med 53 %

95 % reduktion i

siden 2019.

forhold til 2019.

virksomhed.
Drivhusgasudledninger i kommunens geografiske område
Den samlede drivhusgasudledning er reduceret med 29 % fra 2019 til 2024. Reduktionen er især sket på
energiområdet og skyldes en grønnere elforsyning, lokal biogasproduktion og ændret opvarmning. I 2024
oversteg den lokale biogasproduktion det samlede forbrug af ledningsgas i kommunen. Olieforbruget til
opvarmning er samtidig reduceret markant, mens varmepumper og fjernvarme er blevet mere udbredt.
Transport var den største udledningskilde i 2024. Andelen af elbiler er steget markant, men bilbestanden
er også vokset. Udledningen fra personbiler er derfor stort set uændret siden 2019.
Landbrug og arealanvendelse var den næststørste udledningskilde og omfatter især udledning fra
lavbundsjorde. Når kulstofrige lavbundsjorde drænes, får ilt adgang til jordens organiske materiale, som
nedbrydes og frigiver CO₂. Vådlægning kan begrænse nedbrydningen og dermed reducere udledningen.
Drivhusgasudledninger fra kommunen som virksomhed
Udledningen fra kommunens drift er reduceret med 53 % fra 2019 til 2024 og stammer fortsat
hovedsageligt fra el- og varmeforbrug.
I perioden er naturgasforbruget reduceret markant. Elforbruget til vejbelysning og bilflådens forbrug af
fossile brændstoffer er omtrent halveret. Antallet af elbiler er steget fra én i 2019 til 37 i 2024.
Det samlede el- og varmeforbrug er dog stort set uændret. Reduktionen i udledningen skyldes derfor
både kommunens egne omstillinger og lavere CO₂-udledning pr. forbrugt enhed elektricitet og
fjernvarme.
Behov frem mod 2030
Byrådets mål i klimaplanen er, at udledningen af drivhusgasser i hele kommunen som geografisk område
skal være 80 % lavere i 2030 end i 1990. I 2024 var udledningen reduceret med 60 %. Udviklingen går i
den rigtige retning, men tallene viser, at udledningen aktuelt ikke falder hurtigt nok til at nå målet i 2030.
Den lokale elproduktion fra vedvarende energi skal øges væsentligt fra de nuværende knap 20 % af
elforbruget, hvis målet om principiel selvforsyning skal nås.
På varmeområdet understøtter udbredelsen af varmepumper og fjernvarme målet om, at alle borgere og
virksomheder har skiftet til en varmeforsyning baseret på vedvarende energi i 2030. Det aktuelle stop for
nye fjernvarmekonverteringer er dog en væsentlig udfordring for den videre omstilling.
Byrådets mål er også, at udledninger af drivhusgasser for kommunen som virksomhed skal være 95 %
lavere i 2030 end i 2019. Der er sket væsentlige fremskridt, idet udledningen er halveret på 5 år, men der
er fortsat et stykke vej til målet.
Revision af Klimaplan 2050

Klimaregnskabet viser, at for at nå byrådets mål i 2030, kræver det fortsat markante indsatser, som med
fordel kan indgå i en ny, opdateret klimaplan.
For det geografiske område vil det især være relevant med indsatser på energiområdet og på
transportområdet. Det vil også være relevant at gennemføre vand- og naturindsatser med tilhørende
klimaeffekter for at nedbringe drivhusgasudledningerne fra landbrug og lavbundsjorde. For kommunen
som virksomhed vil det fx være gennem tiltag som etablering af solceller på kommunens bygninger, som
byrådet har besluttet, og gennem yderligere energieffektivisering, udfasning af naturgas til opvarmning og
omstilling af den resterende del af transporten.
Klimaregnskabet giver et billede af udviklingen i drivhusgasudledningerne. Senere får byrådet en særskilt
status på de konkrete klimaindsatser, så byrådet også får et overblik over, hvilke indsatser der er i gang,
og hvordan arbejdet skrider frem. Der er vedlagt en proces- og tidsplan (bilag 4).
I første kvartal 2027 forventes Natur-, trafik- og planudvalget at blive inddraget i en drøftelse om
prioritering af indsatser og delmål i den reviderede klimaplan. Den reviderede Klimaplan 2050 forventes
forelagt byrådet til godkendelse i anden halvdel af 2027.
Solrød Kommune er sammen med alle landets 97 øvrige kommuner medlem af Klimaalliancen.
Medlemskabet indebærer, at kommunen skal have en opdateret klimaplan. Revisionen af Klimaplan
2050 gennemføres i samarbejde med Klimaalliancen.
Det er ikke et lovkrav, at Solrød Kommune udarbejder et drivhusgasregnskab.

Høring og inddragelse
Sagen har ingen høringspligt.

Finansiering
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Kompetence til afgørelse
Byrådet.