Sorø
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 26. august, Økonomiudvalget, Sorø

2. Økonomiske redegørelse

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT 1. Økonomisk Redegørelse tages til efterretning. 2. Overordnet handleplan for merforbrug på udvalgets område tages til efterretning. 3. Indførelse af kvalificeret indkøbs- og ansættelsesstop på udvalgets område tages til efterretning. 4.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Sorø Kommune
Hvornår
Onsdag 26. august 2026
Status
Besluttet. Øvrige beslutninger og protokolbemærkninger fra Økonomiudvalgets møde den 19. august 2026 videreføres uændret.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

ADMINISTRATIONEN INDSTILLER, AT
1. Økonomisk Redegørelse tages til efterretning.
2. Overordnet handleplan for merforbrug på udvalgets område tages til efterretning.
3. Indførelse af kvalificeret indkøbs- og ansættelsesstop på udvalgets område tages til
efterretning.
4. Administrationen fordeler beløbet vedrørende trivsels- og sygefraværsindsats til HR
og Arbejdsmiljø på relevante politikområder.
5. Der flyttes 0,6 mio. kr. fra politikområde Dagtilbud til politikområde Skoler og
Specialundervisning vedr. udmøntning af tidligere besluttet besparelse.
6. Det indstilles i samlesagen til ØR2, at der gives en tillægsbevilling på i alt 10,5 mio.
kr. ifm. teknisk tilretning af budgettet jf. bilag 2.
Beslutning fra Børn og Undervisningsudvalget, den 12. august 2026, punkt 52:
Indstillingen i dagsordenspunkt nr. 2 og 3 ændres fra punkter til efterretning til
indstillingspunkter jf. punkt 51 vedr. godkendelse af dagsordenen.
Pkt. 1: Taget til efterretning.
Pkt. 2 – 3: Indstilles godkendt med den tilføjelse, at den politiske beslutning om
minimumsnormering i dagtilbud fastholdes.
Et flertal bestående af Morten Rostved (V), Julie Schwartz (V), Nicolai Sandager (I) og
Rebecca Broholm-Little (Ø) indstiller punkterne 2 - 3 til godkendelse med den tilføjelse, at

den politiske beslutning om minimumsnormering i dagtilbud fastholdes.
Et mindretal bestående af Anne Madsen (A), Mona Kelder Bouidar (A) og Linda Nielsen
(F) kan ikke tilslutte sig indstillingen.
Forslaget blev godkendt.
Socialdemokratiet kan ikke stemme for pkt. 2 og 3 i den økonomiske redegørelse, idet
ubalancen har været kendt siden ØR 0 i februar måned. Trods vores spørgsmål har det
borgerlige flertal forsømt at forholde sig til de økonomiske realiteter, som man burde have
handlet på. Nu er vi hvor vi er, merforbruget er markant vokset og det giver ikke mening
at lave panikhandlinger 1 måned før budgetforhandlingerne. Vi ønsker derfor at
underskuddet indgår i de kommende budgetforhandlinger.
Socialistisk Folkeparti stemmer imod med begrundelsen, at vi har kendt problemet hele
året. Det er erkendt, at det tager længere tid, flere år, at rette op på problemet. SF mener
derfor det skal løses i dette års budgetaftale fremfor panikhandlinger.
Pkt. 4 - 6: Indstilles godkendt.
Udvalget modtog høringssvar på mødet fra medarbejderrepræsentanter fra Sektorudvalg
Børn og Familie. Materialet indgik i behandlingen af sagen.
Udvalget ønsker en styrket økonomisk opfølgning med særlig fokus på områder med
økonomiske udfordringer. Administrationen bedes om at komme med konkrete tiltag både
til nu-og-her med særlig fokus på børne- og familieområdet, men også på den mere
langsigtede økonomistyring. Udvalget sender ønsket videre til behandling i
Økonomiudvalget.
Beslutning fra Børn og Undervisningsudvalget, den 26. august 2026, punkt 63:
Et flertal bestående af Morten Rostved (V), Julie Schwartz (V), Nicolai Sandager (I) og
Rebecca Broholm-Little (Ø) indstiller punkt 2 om den overordnede handleplan for
merforbrug på udvalgets område til godkendelse, dog med den ændring, at
nedenstående forslag udgår af handleplanen:

Nedlæggelse af fem stillinger i dagplejen.
Årlig genberegning af skolernes elevtal og ressourcetildeling pr. 5. september.

Flertallet bakker op om, at der skal laves en årlig genberegning af skolernes elevtal, så
pengene følger med børnene. Flertallet vurderer, at begge områder kræver et grundigere
beslutningsgrundlag og derfor skal behandles i særskilte politiske sager med de
nødvendige analyser og efterfølgende høring, inden der træffes beslutning om eventuelle
ændringer.
Procesplan for arbejdet for tildelingsmodellen på skoleområdet præsenteres på et
kommende udvalgsmøde til endelig beslutning.
Et mindretal bestående af Anne Madsen (A), Mona Kelder Bouidar (A) og Linda Nielsen

(F) kan ikke tilslutte sig indstillingen. Socialdemokratiet og SF er enige med flertallet i at
reduktion af dagplejen tages ud samt, at der skal udarbejdes en ny
ressourcetildelingsmodel for skolerne. Når vi alligevel stemmer imod, skyldes det det
faktum, at vi ved at stemme for, ville stemme for den overordnede handleplan, herunder
nedlæggelse af gæstedagplejen. Endvidere vil vi opfordre til ordentlighed med rimelige
hørings- og møde muligheder for både berørte institutioner og politiske
samarbejdspartnere.
Forslaget blev godkendt.
Øvrige beslutninger og protokolbemærkninger fra Børn og Undervisningsudvalgets møde
den 13. august 2026 videreføres uændret.

Beslutning

Øvrige beslutninger og protokolbemærkninger fra Økonomiudvalgets møde den 19.
august 2026 videreføres uændret. Økonomiudvalget forholdt sig alene til handleplanen
på Børn og Undervisningsområdet i denne sag.
Et flertal bestående af Jakob Spliid (V), Morten Rostved (V), Rebecca Broholm-Little (Ø),
Nicolai Sandager (I) og Edris Qasimi (B) indstiller pkt. 2 om overordnet handleplan vedr.
håndtering af økonomiske udfordringer på Børn og Undervisningsudvalget til
godkendelse med den ændring, at nedenstående forslag udgår af handleplanen:
• Nedlæggelse af fem stillinger i dagplejen.
• Årlig genberegning af skolernes elevtal og ressourcetildeling pr. 5. september.
Flertallet bakker op om, at der skal laves en årlig genberegning af skolernes elevtal,
så pengene følger med børnene. Flertallet vurderer, at begge områder kræver et
grundigere beslutningsgrundlag og derfor skal behandles i særskilte politiske sager med
de nødvendige analyser og efterfølgende høring, inden der træffes beslutning om
eventuelle ændringer.
Anne Madsen (A), Anja Al-Erhayem (A) og Linda Nielsen (F) kan ikke tilslutte sig
indstillingen.
Socialdemokratiet og SF er enige med flertallet i at reduktion af dagplejen tages ud samt,
at der skal udarbejdes en ny ressourcetildelingsmodel for skolerne. Når vi alligevel
stemmer imod, skyldes det faktum, at vi ved at stemme for, ville stemme for den
overordnede handleplan, herunder nedlæggelse af gæstedagplejen. Endvidere vil vi
opfordre til ordentlighed med rimelige hørings- og møde muligheder for både berørte
institutioner og politiske samarbejdspartnere.
Gert Jørgensen (C) undlod at stemme.

Beskrivelse af sagen

Det forventede regnskab pr. 31. maj 2026 på Børn og Undervisningsudvalget område viser et
merforbrug på 25,5 mio. kr.
Nedenstående tabel opsummerer udvalgets drift fordelt på politikområder.
Tabel 1. Børn og Undervisnings-udvalgets 1. Økonomiske redegørelse 2026 (i 1.000 kr.)
Politikområde
Forbrug
Korrigeret
Oprindeligt
Forventet
Forventet
budget
budget
regnskab
forbrugsprocent
Skoler of
specialundervisning
Indsatser for barnet
Familierådgivning,
PPR,
Sundhedsplejen
Dagtilbud
Total
+ er merforbrug
- er mindreforbrug

Afvigelse

Skoler og Specialundervisning
Det samlede skoleområde viser i ØR2 et forventet merforbrug på 20,7 mio. kr.
I forbindelse med driftsoverførsler fra 2025 til budget 2026 fik området eftergivet en del af
underskuddet i 2025 og derved mulighed for bedre budgetstyring i 2026.
Området er fortsat udfordret af store udgifter, men da man ser, at elevtallene er dalene i 2026 2028, vil man i de kommende år se faldende udgifter, hvis skolerne imødeser de samme
forudsætninger i budget, som i 2026.
Indsatser for barnet
Der forventes aktuelt et merforbrug på 11 mio. kr. på Familierådgivningen.
Området blev i forbindelse med ØR0 tilført 12 mio. kr. fra servicerammepuljen for at
imødekomme det stigende udgiftspres.
I det forventede merforbrug er indregnet forventede indtægter på de 2 sager, der ventes
afgørelse på i Ankestyrelsen. Afgørelsen ventes i juni måned, med forbehold for yderligere
forsinkelser. På trods af denne tilførsel ses der fortsat et forhøjet forbrug, hvorfor der fortsat
foreligger handleplan, som er vedlagt sagen.
Familierådgivningen, PPR, Sundhedsplejen
Administration og Udvikling, Sundhedsplejen og PPR forventer budgetoverholdelse.
Dagtilbud
Det samlede dagtilbudsområde forventer et mindreforbrug på 6,3 mio. kr., herunder
mindreforbrug på 6,2 mio. kr. på dagtilbud og mindreforbrug på 0,1 mio. kr. på kørsel til
dagtilbud.

Udmøntning af tidligere besluttet besparelse
På skole- og dagtilbudsområdet er der en tidligere besluttet besparelse på 1,5 mio. kr., der ikke
er blevet udmøntet og fortsat står på fælleskonto på skoleområdet. Besparelsen skal fordeles
med 0,6 mio. kr. til dagtilbudsområdet og 0,9 mio. kr. til skoleområdet. Det indstilles dermed, at
der flyttes 0,6 mio. kr. fra politikområde Dagtilbud til politikområde Skoler- og
Specialundervisning.
Indførsel af kvalificeret indkøbs- og ansættelsesstop
Merforbruget på udvalgets område har nået en bekymrende størrelse, særligt set i lyset af det
betydelige merforbrug, der også blev konstateret i regnskab 2025.
Der er igangsat en række relevante og langsigtede initiativer med henblik på at nedbringe
udgiftsniveauet og skabe bedre økonomisk balance på området. På trods af disse indsatser
viser den seneste økonomiopfølgning, at merforbruget er steget fra ØR1 til ØR2.
På baggrund af kommunens samlede økonomiske situation, herunder det betydelige
likviditetstræk som følge af sidste års samlede merforbrug, samt de aktuelle stigende
merforbrug på udvalgets område, vurderes det nødvendigt at iværksætte yderligere tiltag med
umiddelbar effekt.
Der indføres derfor et kvalificeret indkøbs- og ansættelsesstop på udvalgets område.
Et kvalificeret indkøbs- og ansættelsesstop indebærer, at kritiske og lovbundne opgaver fortsat
skal kunne varetages. Hvor opgaver kan udskydes uden væsentlige konsekvenser for drift,
borgere eller medarbejdere, skal genbesættelse af stillinger og gennemførelse af indkøb som
udgangspunkt udsættes til næste budgetår.
I forhold til ansættelser placeres kompetencen til at vurdere nødvendigheden af genbesættelse
hos den ansvarlige centerchef, som skal foretage en konkret vurdering af, hvor kritisk opgaven
er, og konsekvenserne ved en udskydelse.
Flytning af midler til trivsels- og sygefraværsindsats
I forbindelse med vedtagelsen af en intensiveret trivsels- og sygefraværsindsats er det
besluttet at omprioritere midler fra fagområderne til HR og Arbejdsmiljø. Indsatsen skal
understøtte en målrettet reduktion i sygefravær og styrkelse af trivsel på arbejdspladserne.
Til finansiering af opgaven omplaceres 0,7 mio. kr. i 2026 og 0,5 mio. kr. i overslagsårene til
HR og Arbejdsmiljø. Børn og Undervisningsudvalgets andel heraf udgør 0,229 mio. kr. i 2026
og 0,163 mio. kr. i overslagsårene.
Opfølgning på Budgetaftalen 2026
Til udvalgets orientering vedlægges alle udvalgs opfølgninger på Budgetaftale 2026 som bilag.

Økonomiske og andre væsentlige konsekvenser
Der henvises til Bilag 2 Økonomiske konsekvenser ØR2 Børn og Undervisningsudvalget samt i

samlesagen til Økonomisk Redegørelse til Kommunalbestyrelsen for en detaljeret oversigt over
de økonomiske konsekvenser.

Kilde: Sorø Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 26. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.