Stevns
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKøgeLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsTårnbyVallensbækViborgVordingborgAlle kommuner

Besluttet 2. september, Familier, Børn og Læring, Stevns

Opdateret kapacitetsanalyse på dagtilbudsområdet - Beslutning

Udvalget for Familier, Børn og Læring skulle på udvalgsmøde den 2. september 2026 have været forelagt forslag til håndtering af de forventede midlertidige kapacitetsudfordringer på dagtilbudsområdet i Hårlev.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Familier, Børn og Læring, Stevns Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Besluttet. ad 1: Udvalget tager orienteringen til efterretning. ad 2: Udvalget besluttede, at det skulle undersøges, om en yderligere udbygning af Bulderbo kan løse kapacitetsproblematikkerne i Hårlev, og hvad det koster, ligesom det skal vurderes, om det har en tidsmæssig konsekvens for, hvornår kapaciteten i Hårlev er tilstrækkelig. Udvalget ønskede at se nærmere ind i tendensen i børnetallet for Klippinge specifikt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at
1. udvalget tager orienteringen om den opdaterede befolkningsprognose og status på
kapaciteten på dagtilbudsområdet til efterretning.
2. udvalget beslutter, at forvaltningen frem mod et senere møde i udvalget arbejder
videre med at belyse følgende scenarier for håndtering af kapacitetsudfordringerne i
Hårlev-området:
a. etablering af et dagtilbud i Dagsskolens tidligere lokaler.
b. justering af dagtilbudsdistriktet, således Klippinge Børnecenter fremover indgår i
område Hårlev.

Økonomi

Sagen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. Eventuelle økonomiske
konsekvenser af de scenarier, der arbejdes videre med, vil blive belyst i forbindelse med en
kommende politiske behandling.

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ikke relevant for sagen.

Beslutning

Ikke til stede: Mikkel Lundemann Rasmussen (C)
ad 1: Udvalget tager orienteringen til efterretning.
ad 2: Udvalget besluttede, at det skulle undersøges, om en yderligere udbygning af
Bulderbo kan løse kapacitetsproblematikkerne i Hårlev, og hvad det koster, ligesom det
skal vurderes, om det har en tidsmæssig konsekvens for, hvornår kapaciteten i Hårlev er
tilstrækkelig. Udvalget ønskede at se nærmere ind i tendensen i børnetallet for Klippinge

specifikt. Desuden bad udvalget om, at det blev undersøgt, om og hvordan det at gøre
Klippinge til en del af Hårlev-distriktet kan udgøre en varig løsning på
kapacitetsproblematikken i Hårlev-distriktet.

Beskrivelse af sagen
Udvalget for Familier, Børn og Læring blev på et møde i juni måned orienteret om en forventet
midlertidig kapacitetsudfordring på dagtilbudsområdet i Hårlev-området. På den baggrund var
det planlagt, at udvalget på nærværende møde skulle forelægges forslag til håndtering af
udfordringen med udgangspunkt i tre scenarier. Sagen fra juni-mødet er vedlagt som bilag.
Fra midlertidig til langsigtet kapacitetsudfordring
Forvaltningen har efterfølgende modtaget kommunens seneste befolkningsprognose, som
viser en højere forventning til antallet af børn i 0-6 års alderen i Hårlev-området end forudsat i
foregående prognose, hvilket ændrer forudsætningerne for den hidtidige vurdering af
kapacitetsbehovet.
Som følge heraf vurderer forvaltningen, at kapacitetsudfordringerne i forhold til
børnehavepladser i område Hårlev ikke længere alene bør betragtes som midlertidige, men
potentielt som en mere langsigtet udfordring; også når den planlagte kapacitetsudvidelse af
Bulderbo indregnes. På den baggrund er der behov for, at udvalget orienteres om den
opdaterede kapacitetsanalyse, da den skaber et behov for en stillingtagen til, hvilke
kapacitetsscenarier forvaltningen skal arbejde videre med og kvalificere med henblik på en
efterfølgende politisk beslutning.
Kapacitet på dagtilbudsområdet
Forvaltningen har på baggrund af den opdaterede befolkningsprognose gennemført en analyse
af den forventede kapacitet på dagtilbudsområdet frem mod 2035. Udvidelsen af Bulderbo er
taget med i analysen. Oversigten er vedlagt som bilag til sagen og findes i bilaget " Opdateret
kapacitetsanalyse dagtilbud 2026 - kommunal kapacitet".
Analysen viser, at kapacitetsudfordringerne især er koncentreret omkring Hårlev-området.
På vuggestueområdet forventes den nuværende overskudskapacitet gradvist at blive
reduceret. Prognosen viser et underskud på 4 pladser i 2027 stigende til 13 pladser i 2028.
Med ibrugtagningen af tilbygningen til Bulderbo i 2028 forventes kapacitetsbehovet igen at
kunne imødekommes.
På børnehaveområdet er udfordringen mere vedvarende. I 2026 forventes der et
kapacitetsunderskud på 9 pladser. I de følgende år frem mod 2030 varierer underskuddet
mellem 4 og 6 pladser inklusiv ny kapacitet på Bulderbo, hvorefter børnetallet stiger igen. Et
underskud på 4-6 pladser kan godt håndteres midlertidigt, men fra 2030 stiger behovet
markant igen med en pladsmangel på omkring 16 pladser. Prognosen peger derfra på et
stigende kapacitetspres i resten af prognoseperioden frem mod 2035 på op til 24 pladser.

I Sydstevns forventes der fortsat overskudskapacitet på både vuggestue- og
børnehaveområdet, om end overskudskapaciteten på vuggestueområdet reduceres i takt med
udviklingen i børnetallet.
I Nordstevns viser den opdaterede prognose et lavere børnetal end tidligere forventet, hvilket
medfører en væsentlig stigning i den ledige kapacitet. Overskudskapaciteten forventes at stige
fra 13 til 32 pladser på vuggestueområdet og fra 53 til 107 pladser på børnehaveområdet i
samme prognoseperiode. Det vil sige, at Nordstevns således forventes at have en betydelig
ledig kapacitet gennem hele prognoseperioden.
Samlet peger analysen på, at befolkningstilvæksten i Hårlev-området skaber et stigende og
potentielt langsigtet kapacitetspres samtidig med, at særligt Nordstevns forventes at have en
betydelig overskudskapacitet. Forvaltningen vurderer derfor, at der er behov for at undersøge
både kapacitetsudvidende løsninger i Hårlev samt løsninger, der understøtter en bedre
udnyttelse af den samlede kapacitet på tværs af kommunen.
Forvaltningens vurdering og forslag
Konkret forslår forvaltningen, at der frem mod et kommende udvalgsmøde i efteråret
2026 arbejdes videre med følgende to scenarier:
1. Etablering af et dagtilbud i Dagsskolens tidligere lokaler.
2. Justering af dagtilbudsdistriktet, således Klippinge Børnecenter fremover indgår i område
Hårlev.
Forvaltningen vil frem mod et kommende udvalgsmøde undersøge de to scenariers
konsekvenser for kapacitet, drift, økonomi, implementering og den geografiske fordeling af
dagtilbudspladser. Dette skal danne grundlag for en politisk drøftelse og beslutning om den
fremtidige håndtering af kapacitetsudfordringerne i Hårlev-området.

Kilde: Stevns Kommune, Familier, Børn og Læring, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.