Folkeskolens kvalitetsprogram - Orientering

Indstilling

Forvaltningen indstiller, at
1. udvalget tager orienteringen til efterretning.

Sagsfremstilling

Folkeskolens kvalitetsprogram - feb. 2025

Retsgrundlag
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram – frihed og fordybelse af 19. marts 2024
Folkeskoleloven, LBK nr. 1100 af 05/09/2025

Økonomiske konsekvenser og finansiering
Ikke relevant for sagen.

Beslutning

Ikke til stede: Mikkel Lundemann Rasmussen (C)
Udvalget tager orienteringen til efterretning.

Beskrivelse af sagen
Folkeskolens Kvalitetsprogram er en national aftale, der blev indgået i marts 2024 under
overskriften "Frihed og fordybelse". Aftalen udgør den nationale ramme for udviklingen af
folkeskolen i de kommende år og har til formål at give kommuner og skoler nye muligheder for
lokalt at tilrettelægge og udvikle skolernes praksis. Ikrafttrædelse og dermed implementeringen
af i alt 33 initiativer sker gradvist, hvoraf nogle skal igangsættes nationalt, mens andre skal
igangsættes lokalt. Aftalen bygger overordnet på tre hovedspor:
1. Frisættelse af folkeskolen og mere lokal indflydelse
Mindre central styring og færre statslige krav.
Større beslutningskompetence til skoleledelser og skolebestyrelser.
Forenkling af læreplaner og øget mulighed for lokale prioriteringer.

Afskaffelse af en række nationale krav, herunder den understøttende undervisning
og visse administrative bindinger.
2. Mere praktisk undervisning og større valgfrihed
Mere praksisorienteret undervisning.
Styrkelse af praktiske og kreative fag.
Juniormesterlære i udskolingen.
Obligatorisk erhvervspraktik og flere valgmuligheder for eleverne.
Investeringer i faglokaler og undervisningsmiljøer.
3. Ro og rammer
Fokus på trivsel, fællesskab og et godt læringsmiljø.
Indsatser for elever med særlige behov.
Styrkelse af skolernes muligheder for at skabe trygge og stabile rammer for
undervisningen.
Et centralt element i kvalitetsprogrammet er etableringen af en timebank, som erstatter den
understøttende undervisning. Ressourcerne kan lokalt anvendes til eksempelvis
tolærerordninger, styrkede indsatser i dansk og matematik, lejrskoler eller andre lokale
prioriteringer, der vurderes at styrke kvaliteten for eleverne.
Lokal evaluering
Som led i evalueringen af implementeringen af kvalitetsprogrammet har kommunens
skoleledere vurderet deres status på de enkelte initiativer i en spørgeundersøgelse.
Resultaterne af undersøgelsen er efterfølgende blevet behandlet i en fælles drøftelse ved et
møde for alle skoleledelser.
Spørgeundersøgelsen
Resultater af spørgeundersøgelsen blandt skolelederne viser, at implementeringen af
kvalitetsprogrammets initiativer generelt er godt i gang på kommunens skoler. Hovedparten af
de initiativer, som er trådt i kraft i skoleårene 2024/25 og 2025/26, er i vid udstrækning
implementeret, mens initiativer med senere ikrafttrædelse fortsat befinder sig i en
forberedelses- og planlægningsfase.
Særligt initiativer med opstart i perioden 2024 til 2026 - der eksempelvis vedrører ny
timetalsfordeling, afskaffelse af lektiehjælp og faglig fordybelse, erhvervspraktik, lokale valgfag
samt tilbud om Juniormesterlære vurderes at være implementeret i høj grad på tværs af
skolerne. Der ses også en høj implementeringsgrad i indsatser for et løft af de 10 procent
fagligt mest udfordrede elever i dansk og matematik samt i øget fleksibilitet i anvendelsen af
medarbejderressourcer.
Samlet set peger dette på, at skolerne arbejder aktivt med kvalitetsprogrammets målsætning
om at skabe stærkere deltagelsesmuligheder for alle elever i de almene læringsmiljøer. Der er

imidlertid fortsat behov for at have fokus på implementeringen i relation til netop disse
initiativer.
På enkelte områder er implementeringsgraden mere forskelligartet mellem skolerne. Det
gælder blandt andet styrkelse af de specialpædagogiske kompetencer, samarbejdet med
frivillige foreninger, kompetenceudvikling af skolebestyrelser og principper om bevægelse i
undervisningen.
Initiativet om repræsentation af det lokale erhvervsliv mv. i skolebestyrelsen gældende fra
2026/27 er indskrevet i styrelsesvedtægten, dog kan der være udfordringer i at finde
repræsentanter. Mens initiativer vedrørende fagfornyelsen, der først træder i kraft fra 2027/28,
er forberedelsesgraden naturligt lavere. Særligt arbejdet med fagfornyelsen og
teknologiforståelse er kun i begrænset omfang påbegyndt. Det samme gælder
implementeringen af den nye pædagogiske støtteplan, da der endnu ikke er fremsat lovforslag
om dette specifikke element.
Evaluerende drøftelser
Drøftelserne ved skoleledermødet giver et billede af, at skolerne generelt er godt i gang med
implementeringen af kvalitetsprogrammet. Der er dog fortsat opmærksomhed på pædagogers
rolle og kompetencer i undervisningen, arbejdet med inkluderende læringsmiljøer samt
balancen mellem faglige resultater og elevernes deltagelsesmuligheder. I udskolingen vurderes
de lokale valgfag positivt, mens interessen for Juniormesterlæren fortsat er meget lav blandt
eleverne.
Evalueringen peger desuden på, at forberedelserne til teknologiforståelse endnu kun i
begrænset omfang er påbegyndt, og at området derfor bør prioriteres i de kommende år som
et vigtigt element i arbejdet med fagfornyelsen, og skolerne efterspørger derfor fælles retning,
kompetenceudvikling og understøttelse på disse områder. Desuden opfordres til fokus på
faglig ledelse tæt på undervisningen for at understøtte Kvalitetsprogrammets intentioner om
stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle elever.
Det videre arbejde med implementering
Samlet viser evalueringen, at skolerne er godt på vej med implementeringen af de gældende
initiativer, mens den kommende indsats bør have fokus på kompetenceudvikling, faglig ledelse
tæt samt forberedelsen af de kommende krav i kvalitetsprogrammet, herunder særligt
fagfornyelse og teknologiforståelse.
Forvaltningen har en ekstra opmærksomhed på initiativet om løft af de 10 procent fagligt mest
udfordrede i dansk og matematik, herunder hvordan øget fleksibilitet i anvendelsen af
medarbejderressourcer kan understøtte mere målrettede indsatser, tidlig opfølgning og
stærkere faglig progression for denne elevgruppe. Desuden har forvaltningen en forventning
om, at i Udviklingsforum for pædagogik og didaktik vil der blive arbejdet direkte eller indirekte
med temaerne fra Kvalitetsprogrammet: styrket indsats for de mest udfordrede i dansk og
matematik, pædagogisk støtte og indsatser til hele klassen, kompetenceudvikling i
specialpædagogik m.v., flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne og indførelse af
pædagogisk indsatsplan.
For at understøtte den videre implementering, er der afsat kompetenceudviklingsmidler i 2026

og 2027. Midlerne skal anvendes praksisnært og kobles tæt til undervisningen, og der er
opbakning til at anvende en del af indsatsen til en fælles tværkommunal kompetenceudvikling,
blandt andet i relation til fagfornyelsen.

Bilag:
Kvalitetsprogrammet ikrafttrædelsesoversigt
Spørgeskema for status på implementering - maj 2026
Notat for skoleledelsernes evaluering på møde - maj 2026