Besluttet 30. september, Økonomiudvalget, Struer
Anden behandling af budget 2027-2030 (ØK - BY)
Byrådet første behandlede den 15. september 2026 forslag til budget 2027-2030. Byrådet besluttede at sende forslaget til 2. behandling den 6. oktober 2026 i byrådet. Eventuelle ændringsforslag til budget 2027-2030 skal behandles på økonomiudvalgsmødet den 30. september 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Struer Kommune
- Hvornår
- Onsdag 30. september 2026
- Status
- Besluttet. Indstilles godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
ADMINISTRATIONEN INDSTILLER
at budget 2027-2030 godkendes (bilag 2), herunder
at udskrivningsprocent fastsættes til 25,3,
at grundskyldspromillen fastsættes til 15,5 på øvrige ejendomme,
at grundskyldspromillen fastsættes til 7,2 på produktionsjord,
at dækningsafgift på andre offentlige ejendomme fortsætter uændret,
at der vælges statsgaranteret udskrivningsgrundlag,
at ændringsforslag 1, 2 og 3 til budget 2027-2030 godkendes,
at administrationen bemyndiges til at indarbejde de sidste tekniske ændringer inden
teknisk vedtagelse af budget 2027-2030,
at kirkeskatteprocenten fastsættes til 1,2,
at opdateret takstoversigt vedr. Venø Færgefart godkendes, samt at teknik-, miljø og
klimaudvalget tager stilling, hvis der er behov for at øge taksterne i 2027 i forhold til
"nedsat takst".
at bevillingsreglerne til budget 2027 (bilag 6) godkendes,
Sagsfremstilling
Forslaget til byrådets anden behandling af budget for 2027 og budgetoverslag for 2028, 2029
og 2030 - herunder fastsættelse af udskrivningsprocent, grundskyldspromiller,
kirkeskatteprocentsamt valg af selvbudgetteret eller statsgaranteret udskrivningsgrundlag indeholder følgende forudsætninger:
Beskrivelse
Budget 2027
Udskrivningsprocent (25,3)
Udskrivningsgrundlag (statsgaranti)
Statsgaranti
Grundskyldspromille på øvrige ejendomme
Grundskyldspromille på produktionsjord (7,2)
Kirkeskatteprocent (1,20)
De i parentes nævnte oplysninger er de satser/beslutninger, der er gældende i 2026.
Byrådets budgetaftale og budgetforslag 2027-2030 (samlet hæfte) kan ses i bilag 1 og 2. De
specielle budgetbemærkninger opdelt pr. fagudvalg er tilgængelige på www.struer.dk/budget
den 30. september 2026, på samme vis som det øvrige budgetmateriale til budgetforslag 20272030.
Høring af budget 2027-2030
Budgetforslaget har i perioden 10. - 23. september 2026 været i høring hos bestyrelser i skoler
og dagtilbud, handicap- og seniorråd, hovedudvalg og Center-MED og faglige organisationer
mv. Indkomne høringssvar er vedlagt som bilag 3. Høringssvarene er udsendt pr. mail til hele
byrådet den 23. september 2026.
Ændringsforslag
Økonomiudvalget besluttede 9. september 2026, at ændringsforslag til budget 2027-2030
skulle behandles på økonomiudvalgsmødet den 30. september 2026. Administrationen har tre
ændringsforslag:
Forslag 1 - Reduktion af bruttoanlægsudgifter (jordforsyning):
Administrationen har medtaget et ændringsforslag, som har til formål at bidrage til, at
bruttoanlægsbudgetterne for 2027 bliver nedbragt. Struer Kommune bidrager således til, at
økonomiaftalen 2027 vedr. anlæg mellem Regeringen og KL kan overholdes. Forslaget
indebærer, at der samlet afsættes 6,0 mio. kr. mindre til bruttoanlægsudgifter vedr.
jordforsyning (fra 11,2 mio. kr. til 5,2 mio. kr.), og ligeledes reduceres forventningen til
indtægter med 6,0 mio. kr. Dermed har ændringsforslaget ingen nettopåvirkning på
resultatopgørelsen i budgetforslag 2027-2030. Ændringsforslaget har som udgangspunkt ingen
konsekvenser for eksisterende godkendte projekter, da puljemidlerne pt. ikke er prioriteret.
Følgende bevillingsændringer foreslås indarbejdet i budgettet:
Jordforsyning,
anlæg (beløb i 1.000
kr.)
Brutto
anlægsudgifter 2027
Påvirkning,
Anlægsindtægter
nettoanlægsudgifter
0.02 Byggemodning,
privat
0.03 Byggemodning,
erhverv
0.05 Jordforsyning,
ubestemte formål
Samlet
Positive beløb er mindre indtægter / Negative beløb mindre udgifter
Forslag 2 - Nye skatteskøn vedr. overslagsårene 2028-2030, samt overgangsordningen
relateret til Sundhedsreformen:
På baggrund af Økonomisk Redegørelse for august 2026 har KL medio september 2026
opdateret tilskudsmodellen vedr. kommunens skøn for skatter og tilskud mv. for
overslagsårene 2028-2030. Herudover er tilskudsmodellen opdateret med endelig opgørelse af
tilskud og bidrag i overgangsordningen relateret til Sundhedsreformen, hvilken medfører en
regulering i årene 2027-2030.
Resultatet heraf er en skønnet mindre indtægt på 0,2 mio. kr. i 2027, en merindtægt på 4,2
mio. kr. i 2028, en merindtægt på 2,7 mio. kr. i 2029 og en merindtægt på 1,5 mio. kr. i 2030.
Følgende bevillingsændringer foreslås indarbejdet i budgettet:
Tilskud og
skatter mv.
(beløb i 1.000
kr.)
7.62 - Skatter,
nye skatteskøn
7.68 - Tilskud og
udligning, nye
skatteskøn
7.68 - Tilskud,
overgangsordning
Sundhedsreform
Samlet
Positive beløb er mindre indtægter / Negative beløb er merindtægter.
Forslag 3 - Bruttoanlægsudgifter relateret til Grøn Trepart
Efter dialog med KL bør bruttoanlægsudgifter i 2027 til projekter relateret til Grøn Trepart ikke
belaste kommunerne anlægsramme i 2027, da udgiften efterfølgende dækkes af Staten. Det
foreslås derfor, at følgende to bevillinger i 2027 placeres på balanceforskydninger indtil
budgettet er teknisk vedtaget.
Realisering af Hummelmosen Lavbundsprojekt: 850.000 kr. i 2027
Realisering af Gibbel Enge vådområdeprojekt: 400.000 kr. i 2027
Det præciseres, at projekterne realiseres som planlagt. Ved godkendelse bemyndiges
administrationen samtidig til, at flytte bevillingerne fra balanceforskydninger til anlæg efter
teknisk budgetvedtagelse.
Kirkeskat 2027
Administrationen har indarbejdet budgettet vedr. den kirkelige ligning i budgettet (bilag 4),
hvilket ingen bevillingsmæssig konsekvens har for Struer Kommune, da indtægter og udgifter
balancerer. Struer Provsti ønsker en kirkeskatteprocent i 2027 på til 1,2 (uændret).
Tekniske ændringer
Administrationen mangler at færdiggøre de afsluttende takstfastsættelser på kommunens
takstfinansierede institutioner og budgettilpasninger vedr. kommunens almene ældreboliger,
samt andre mindre tekniske justeringer. Det foreslås, at administrationen bemyndiges til at
indarbejde disse ændringer inden teknisk vedtagelse.
Takster
Siden budgetforslaget har administrationen lavet følgende ændringer til takstoversigten for
Venø Færgefart:
Administrationen og Venøboen har i tæt dialog gennemgået og evalueret prisstrukturen
for billetter og sæsonkort til Venø Færgefart. Evalueringen har haft fokus på, hvordan de
tilgængelige tilskudsmidler til nedsættelse af færgetakster kan anvendes bedst muligt til
gavn for alle, der benytter færgen. Samtidig har der været fokus på forenkling af
takststrukturen. Dette arbejde har medført et forslag til opdateret takstoversigt jf. bilag 5.
Venøboen har yderligere et ønske om, at nedsatte takster vil gælde resten af året 2027,
hvis tilskudsmidlerne er opbrugt, med den begrundelse at nedsatte takster medfører
mere aktivitet og dermed forventelig samme billetindtægter som ved fuld takst.
Administrationen foreslår at aktivitetsniveau, og anvendelse af tilskudsmidler, følges tæt i
2027 med henblik på, om nedsat takst kan holdes i hele 2027, og at teknik-, miljø og
klimaudvalget tager stilling, hvis der er behov for at øge taksterne i 2027 i forhold til
"nedsat takst".
Børnepasningsområdet:
Taksterne vedr. børnepasningsområdet for 2027 (SFO, dagpleje og daginstitutioner)
fremsendes til behandling i børne- og uddannelsesudvalget, økonomiudvalget og byrådet
i november 2026. Sagerne kommer til at omhandle udmøntning af Regeringens
børnepakke og midlerne til normering i førskolen, samt tilhørende fastsættelse af
forældrebetaling på området.
Bevillingsregler 2027
Bevillingsreglerne er uændrede i forhold til 2026, dog er der indarbejdet en præcisering i punkt
6.1, afsnit 3, således at der står følgende (det understregede nedenfor er tilføjet):
Punkt 6.1, afsnit 3: For så vidt angår centrenes bevilling i budgetrammen "udgifter med
overførsel", kan centerchefen foretage omplaceringer indenfor samme politikområde.
Omplaceringer mellem forskellige politikområder skal godkendes i det/de berørte udvalg.
Dog kan centerchefen omplacere etårige bevillinger under 100.000 kr. mellem
politikområder indenfor samme udvalg i vedtaget budget, under forudsætning af, at der
ikke sker serviceændringer.
Derudover er følgende 2 punkter under afsnit 6.4 "Overførselsadgang mellem budgetår" slettet,
da kommunen fra 2027 ikke har bevillinger/udgifter på området.
Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet
Selvejende institutioner med kommunal driftsoverenskomst, da mellemværende styres på
likvid tilgodehavende/gæld.
Bevillingsreglerne fremgår af bilag 6, og præciseringer/ændringer er markeret med gult.
Budgetmateriale
Der er vedhæftet følgende bilag til sagen:
Bilag 1: Aftale om budget 2027 (byrådets)
Bilag 2: Budgethæfte 2027-2030 (forslaget fra 1. behandling)
Bilag 3: Høringssvar til budgetforslag 2027-2030
Bilag 4: Kirkeskat 2027
Bilag 5: Takstoversigt 2027 vedr. Venø Færgefart (opdateret med ændringsmarkeringer)
Bilag 6: Bevillingsregler 2027 (opdateret med ændringsmarkeringer)
Beslutning
Indstilles godkendt.
Kilde: Struer Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.