Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 13. august, Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg

Budget 2027 - Teknik- og Miljøudvalget - Drifts- og anlægstemaer

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at Udvalget tager orienteringen om egne anlægstemaer på Naturlegepladsen og handicaptoilet i centrum af Svendborg by til efterretning. Udvalget fremsender vedlagte anlægstemaer fra øvrige fagudvalg til budgetdrøftelserne.

Klima og grøntDet socialeBudget og økonomi

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. Orienteringen om egne anlægstemaer tages til efterretning og fremsender anlægstemaerne fra øvrige fagudvalg til budgetdrøftelserne. Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget, at den afledte drift af anlægsprojektet Geohavnepark finansieres indenfor udvalgets egen udisponerede ramme.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at

Udvalget tager orienteringen om egne anlægstemaer på Naturlegepladsen og
handicaptoilet i centrum af Svendborg by til efterretning.
Udvalget fremsender vedlagte anlægstemaer fra øvrige fagudvalg til
budgetdrøftelserne.

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, at

Der til vedlagte driftstema vedrørende Geohavneparken peges på finansiering fra
den ”udisponerede pulje” inden for Teknik- og Miljøudvalgets egen ramme.

Sagsfremstilling

Jævnfør budgetproceduren for budget 2027 drøftede fagudvalgene på møderne i perioden april
til juni temaer til budget 2027, herunder finansiering.
I budgetsagen på mødet i juni prioriterede udvalget de maksimale tre drifts- og anlægstemaer,
som blev videresendt til Økonomiudvalget med henblik på at indgå i efterårets
budgetforhandlinger. Herudover anmodede udvalget administrationen om at beskrive to
yderligere anlægstemaer til udvalgets orientering. Disse er vedlagt som bilag.

Handicaptoilet i centrum af Svendborg by (Bilag 1. Handicaptoilet i centrum af
Svendborg by).
Naturlegepladsen (Bilag 2. Naturlegepladsen).

På både udvalgets og Økonomiudvalgets møde i juni blev det i særskilt sag besluttet, at der
skulle udarbejdes et driftstema omkring udvikling af et delområde i Geohaveneparken i

samarbejde med GAME og Nordea-fonden. Administration har udarbejdet en temabeskrivelse i
vedlagte bilag, og foreslår i den forbindelse, at finansieringen dækkes af den ”udisponerede
pulje” inden for Teknik- og Miljøudvalgets eget område.

Geohavneparken – samarbejde med GAME og Nordea-fonden om udvikling af
delområde istiden. (Bilag 3. Geohavneparken – samarbejde med GAME og Nordeafonden om udvikling af delområde istiden).

På Økonomiudvalgets møde i juni blev det i budgetsagen besluttet, at der i det tværpolitiske
budgettema om vedligeholdelsespuljen til kommunale ejendomme skulle indarbejdes et
scenarie 3 omkring forbedring af de fysiske arbejdsforhold på Rådhuset, Svinget og tilsvarende
arbejdspladser.

Vedligeholdelsespuljen til kommunale ejendomme. (Bilag 4. Vedligeholdelsespuljen til
kommunale ejendomme).

På anlægsområdet er der siden mødet i juni udarbejdet ydermere temabeskrivelser fra andre
udvalg. Udvalget skal i deres rolle som anlægsudvalg fremsende de foreløbige færdige
temabeskrivelser til budgetdrøftelserne.

Skonnerten Fylla (Bilag 5. Skonnerten Fylla).
Helhedsplan på skoleområdet (Bilag 6. Helhedsplan på skoleområdet).
Kapacitet på Centerafdelingen (Bilag 7. Kapacitet på Centerafdelingen).
Landsbyfornyelsespulje (Bilag 8. Landsbyfornyelsespulje).
Gode steder, gode liv – fremtidens arkitektur i Svendborg Kommune (Bilag 9. Gode
steder, gode liv – fremtidens arkitektur i Svendborg Kommune).
Beredskab – nødstrøm (Bilag 10 Beredskab – nødstrøm).

Medarbejderrepræsentanterne i samarbejdsudvalget i Miljø og Teknik (S-MED) har fremsendt
nedenstående bemærkning til budgetlægningen for 2027, som er et supplement til de
fremsendte bemærkninger til juni mødet, hvor det var ønsket, at den årlige
effektiviseringsprocent på 0,3% fjernes:
”Medarbejderrepræsentanterne bakker op om Plan- og Lokalsamfundsudvalgets og Teknik- og
Miljøudvalgets budgettemaer. Det bemærkes at flere af budgettemaerne omhandler ekstra
årsværk i administrationen og derfor gøres opmærksom på vigtigheden af, at de fysiske
rammer på arbejdspladsen følger med.
Vedrørende vedligeholdelsespuljen: Medarbejderrepræsentanterne bakker op om scenarie 2 i

budgettemaet. Det er vigtigt at vedligeholde de kommunale bygninger for oplevelsen af et godt
arbejdsmiljø, da de også danner rammerne om de kommunale arbejdspladser”.
Budgetmaterialet er sendt i høring i perioden 17. juni til 14. august 2026.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Fremgår af de vedlagte temabeskrivelser.

CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant.

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Lov om Kommunernes Styrelse.

Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

Beslutning

Orienteringen om egne anlægstemaer tages til efterretning og fremsender
anlægstemaerne fra øvrige fagudvalg til budgetdrøftelserne.
Udvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget, at den afledte drift af anlægsprojektet
Geohavnepark finansieres indenfor udvalgets egen udisponerede ramme.

Kilde: Svendborg Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.