Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg

Status og videre proces for pilotprojektet Bus på bestilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, At orienteringen om status på pilotprojektet ”Bus på bestilling” tages til efterretning.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Orienteringen tages til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

At orienteringen om status på pilotprojektet ”Bus på bestilling” tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget godkendte den 9. april 2026, at Svendborg Kommune deltager i
FynBus’ pilotprojekt ”Bus på bestilling” på det sydlige Tåsinge. Pilotprojektet blev oprindeligt
udviklet i samarbejde mellem Middelfart Kommune, Assens Kommune og Svendborg
Kommune med støtte fra Trafikstyrelsen.
Formålet med projektet er at afprøve en ny og mere fleksibel form for kollektiv transport i
yderområder, hvor der ikke er passagergrundlag for traditionelle busruter. Projektets formål er
at skal skabe erfaringer med, hvordan bestillingsbaseret kørsel kan forbedre mobiliteten og
samtidig understøtte sammenhængen til det øvrige kollektive trafiknet.
Middelfart Kommune har efterfølgende besluttet ikke at deltage i projektet. Dermed er en
væsentlig forudsætning for den oprindelige projektmodel ændret.
FynBus har på baggrund arbejdet videre med en tilpasset projektmodel, hvor pilotprojektet
gennemføres i Assens Kommune og Svendborg Kommune. Projektets geografiske omfang og
serviceniveau vil blive tilpasset de nye rammer, men det forventes fortsat, at projektets formål
og væsentligste erfaringer kan opnås.
FynBus har oplyst, at den kommunale medfinansiering for de deltagende kommuner forventes
at være uændret i forhold til den oprindelige projektmodel. Svendborg Kommunes andel af
finansieringen forventes således fortsat at udgøre ca. 0,315 mio. kr. årligt i forsøgsperioden.
FynBus er i dialog med Trafikstyrelsen om de ændrede forudsætninger og den nødvendige
tilpasning af projektet. Når der foreligger en endelig afklaring om projektets gennemførelse og
udformning, vil administrationen orientere Teknik- og Miljøudvalget.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
De ændrede forudsætninger forventes ikke at medføre øgede udgifter for Svendborg
Kommune.

Kommunens medfinansiering på ca. 0,315 mio. kr. forventes fortsat at kunne afholdes inden for
Teknik- og Miljøudvalgets eksisterende driftsramme til kollektiv trafik.

CO2-Konsekvensvurdering
Sagen vurderes ikke at have betydning for CO2-udledningen.

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Lov om trafikselskaber.

Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning

Orienteringen tages til efterretning.

Kilde: Svendborg Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.