Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 8. oktober, Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg

Udrulning af 4. etape for offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, At orienteringen om status på udrulning af offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur tages til efterretning. At godkende igangsætning og udbud af 4. etape for udrulning af offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur.

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Torsdag 8. oktober 2026
Status
Besluttet. Orienteringen tages til efterretning og igangsætning og udbud af 4. etape godkendes.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

At orienteringen om status på udrulning af offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur
tages til efterretning.
At godkende igangsætning og udbud af 4. etape for udrulning af offentlig
tilgængelig ladeinfrastruktur.

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget godkendte og igangsatte den 18. august 2022 en udrulningsplan for
offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur. Udrulningsplanen byggede på en rapport fra COWI om
det forventede fremtidige behov for ladeinfrastruktur i Svendborg Kommune. Rapporten fra
COWI er vedlagt som bilag 1 (Bilag 1. COWI: Udrulning af ladeinfrastruktur i Svendborg
Kommune).
I udrulningsplanen blev der valgt et mellemvejsscenarie for serviceniveauet. Jævnfør planen
skal Svendborg Kommune sikre en vis geografisk udbredelse af ladelokaliteter, samtidig med
at der tages hensyn til, at den største udbredelse forventes at komme fra kommercielle aktører.
Der blev samtidig fastsat et servicemål om, at der maksimalt må være 500 meter til et offentligt
ladepunkt inden for Svendborg by.
Status på gennemførte udbud
I 2022 blev der udpeget 36 ladelokaliteter, hvoraf fem lokaliteter ikke var muligt at realisere. De
tilbageværende 31 ladelokaliteter blev udbudt i perioden 2023-2025 fordelt på tre etaper. På de
31 ladelokaliteter er der sammenlagt 66 ladepunkter (to ladepunkter svarer til én ladestander) .
De tre første etaper har været i offentligt udbud, med følgende resultater:
Etape

Valgt operatør

Økonomi

O.K.

Clever

Clever

Norlys

*Note: Vejdirektoratet har jf.
kommunepulje ydet tilskud på 50
%, dvs. 67.500 kr. som følge af
kommunal medfinansiering

De indgåede kontrakter har en varighed på op imod 10 år.

Igangsætning af 4. etape
Svendborg Kommune har i dag 136 offentligt tilgængelige ladelokaliteter på private og
kommunale arealer med i alt 337 ladepunkter. 4. etape forventes at være den sidste etape i
udrulningen. Administrationen vil dog fortsat følge udviklingen i behovet for offentligt
tilgængelig ladeinfrastruktur.
I forbindelse med udbud har ladeoperatør mulighed for at byde ind med mere end to
ladepunkter pr. ladelokalitet. Med de foreslåede 14 nye ladelokaliteter i etape 4 vil det samlede
antal stige til 150 ladelokaliteter med minimum 365 ladepunkter.
På baggrund af COWI’s rapport har administrationen arbejdet videre med nye ladelokaliteter.
Følgende 14 lokaliteter anbefales:
Ladelokalitet

Adresse

Begrundelse for opsætning

Fyrtårnet Ørkildsborgens
Børnehus

Hjortøvænge 40
5700 Svendborg

Krav jf.
ladestanderbekendtgørelsen

Tved Skole

Skolevej 2
5700 Svendborg

Krav jf.
ladestanderbekendtgørelsen

Vesterlund Skovlinden,
børnehus

Sofielund 2
5700 Svendborg

Krav jf.
ladestanderbekendtgørelsen

Center for Ejendomme og
Teknisk Service / Klima, Natur
og Miljø

Svendborgvej 135
5762 Vester Skerninge

Krav jf.
ladestanderbekendtgørelsen

Vesterlunden Kernehuset,
børnehus

Wiggers Park 201
5700 Svendborg

Krav jf.
ladestanderbekendtgørelsen

Ollerup Plejecenter

Svendborgvej 16
5762 Ollerup

Krav jf.
ladestanderbekendtgørelsen

Skårup Skole

Østergade 53
5881 Skårup Fyn

Krav jf.
ladestanderbekendtgørelsen

P-plads ved Oure Kirke

Landevejen
5883 Oure

COWI rapportens
anbefalinger

P-plads ved Ulbølle
Kirke/Forsamlingshus

Bystævnevej
5762 Vester Skerninge

COWI rapportens
anbefalinger

P-plads ved badmintonhallen

Dronningemaen
5700 Svendborg

COWI rapportens
anbefalinger

P-plads ved Estervej/Skovvej

Estersvej/Skovvej
5700 Svendborg

COWI rapportens
anbefalinger

P-plads ved Christiansminde
Strand

Christiansmindevej
5700 Svendborg

På grund af mængden af
besøgende til området

P-plads ved SG-huset

Ryttervej 70
5700 Svendborg

Supplement til eksisterende
ladestander og p-pladsens
størrelse

P-plads, Voldgade Øst

Voldgade
5700 Svendborg

Supplement til eksisterende
ladestander og p-pladsens
størrelse

En uddybning af de anbefalede 14 ladelokaliteter inkl. kortbilag er vedlagt som bilag 2 (Bilag 2.
Baggrundsnotat for 4. etape).
Jævnfør Dansk Elbil Alliances nyeste fremskrivning vil der i 2030 være ca. 10.000 elbiler ud af
en samlet bestand på 32.500 biler i Svendborg Kommune. Det anbefales på den baggrund, at
der i 2030 sammenlagt er 489 ladepunkter, hvoraf minimum 58 ladepunkter bør være placeret
på kommunalt ejede arealer.
Hvis de foreslåede lokaliteter godkendes og næste udbud gennemføres planmæssigt, vil der i
løbet af 2027 være 45 ladelokaliteter på kommunalt ejede arealer med minimum 94
ladepunkter. Det forventes samtidigt, at private aktører og boligforeninger fortsat vil opstille
ladepunkter. Det vurderes derfor, at de resterende 124 ladepunkter frem mod 2030 kan
etableres af private aktører og boligforeninger.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Den økonomiske konsekvens af udbuddet afhænger af resultatet af udbuddet og kan derfor
først opgøres, når udbuddet er afsluttet.
Tidligere udbud har medført indtægter for Svendborg Kommune. Hvis det også er tilfældet ved
det kommende udbud, kan indtægterne anvendes til drift og vedligeholdelse af de
parkeringsområder, hvor ladelokaliteterne placeres.

CO2-Konsekvensvurdering
Opsætning af offentligt tilgængelige ladepunkter vil ikke i sig selv medføre en driftsmæssig
kommunal CO2-besparelse, men vil være understøttende for udbredelsen af flere private
elbiler.

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
AFI-loven
Ladestanderbekendtgørelsen
Klimahandleplanen

Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning

Orienteringen tages til efterretning og igangsætning og udbud af 4. etape godkendes.

Kilde: Svendborg Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet torsdag 8. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.