Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 13. august, Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg

Forslag til principper for helhedsplan for folkeskolers fysiske udvikling

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og Miljøudvalget: At anbefalede kriterier for at prioritere rækkefølgen af skoler i helhedsplanens etaper tages til efterretning At anbefalede principper for modernisering af skolerne tages til efterretning At anbefalede fokusområder for inddragelse af skolerne, herunder skolebestyrelser, elever og medarbejdere, tages til efterretning.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Torsdag 13. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingens punkter tages til efterretning med bemærkning om, at modernisering af læringsmiljøer bør ske indenfor principperne for kloge kvadratmeter.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget og Teknik- og
Miljøudvalget:
At anbefalede kriterier for at prioritere rækkefølgen af skoler i helhedsplanens
etaper tages til efterretning
At anbefalede principper for modernisering af skolerne tages til efterretning
At anbefalede fokusområder for inddragelse af skolerne, herunder
skolebestyrelser, elever og medarbejdere, tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget besluttede i enighed den 2. februar 2026, at
administrationen skulle igangsætte arbejdet med en strategisk helhedsplan for folkeskolernes
fysiske udvikling. Udvalget godkendte i enighed den 2. marts 2026 en procesplan for, hvordan
skolernes kan moderniseres via en samlet helhedsplan. Planen er inddelt i etaper, som
indebærer, at to skoler om året får udviklet fysiske udviklingsplaner for moderniseringen.
Udvalget besluttede desuden, at der skulle udarbejdes et anlægstema vedrørende
folkeskolernes fysiske udvikling til budget 2027, så der kan igangsættes fysiske
udviklingsplaner for to skoler i etape 2 og de kommende etaper. Budgettemaet forelægges
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget den 15. juni 2026.
Den 13. april 2026 blev Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget mundtligt orienteret om den
planlagte proces for dialog med relevante aktører om helhedsplanen. Se bilag 1 (Bilag 1:
Visualiseret procesplan for helhedsplan over skolers fysiske udvikling).
Helhedsplanen realiseres i etaper, hvor der bliver udarbejdet fysiske udviklingsplaner for to
skoler ad gangen i prioriteret rækkefølge. Efter hver etape anbefaler administrationen, at der
udarbejdes et anlægstema til det kommende budget, hvor der politisk tages stilling til, om der
skal prioriteres midler til modernisering af de skoler, som har fået udarbejdet en udviklingsplan.
Administrationen anbefaler, at den prioriterede rækkefølge for skoler laves ud fra tre kriterier:
Vurdering af skolers kapacitet sammenholdt med forventet udvikling i elevtal jf.
elevtalsprognose
Pædagogisk og didaktisk vurdering af, hvordan skolens rum er gearet til at understøtte

tidssvarende undervisning og forskellige deltagelsesmuligheder for eleverne – fx om der
er gode vilkår for at arbejde med fagligt stof på forskellige måder i små og større
læringsfællesskaber
Vurdering af skolernes behov for fysisk opdatering og vedligehold

Administrationen anbefaler, at der sættes en tydelig retning for helhedsplanen via fælles
principper for skolernes modernisering. Forslag til principper er udarbejdet med inspiration fra:
Andre kommuners lignende moderniseringsplaner for skoler
Inspirationsmateriale om skoleindretning fra andre skoler, bl.a. publikationen ”Skolens
Rum”
Arbejdet med fagfornyelsen, som er et initiativ i Folkeskolens Kvalitetsprogram.
Forventet kommende lovgivning om specialundervisning og støtte, hvor der forventes,
at skolerne i højere grad tilbyder elever forstærket undervisning gennem bl.a. øget brug
af holddeling.

Ved at have fokus på fagfornyelsen og kommende lovgivning skal principperne understøtte, at
skolernes rammer så vidt muligt opdateres til fremtidens folkeskole. Det indebærer blandt
andet, at eleverne skal kunne arbejde med det faglige stof på forskellige måder og i hold.
Rummene skal være en didaktisk og pædagogisk medspiller for medarbejderne. Det er skal
være muligt for lærerne at tilrettelægge undervisningen, så eleverne både møder faget
teoretisk og abstrakt samt praktisk og virkelighedsnært. Samtidig skal der være
deltagelsesmuligheder for alle elever, så alle elever kan være med og bidrage ind i faglige og
sociale fællesskaber. Principperne for skolernes modernisering er derfor koblet tæt til skolernes
udvikling af pædagogiske og didaktiske praksis. Formålet er at skabe bedre vilkår for læring,
trivsel og fysisk aktivitet.
På den baggrund anbefaler administrationen følgende principper for helhedsplanen:
Læringsrum skal kunne bruges til flere funktioner og understøtte fleksible og varierede
undervisningsformer, der inviterer til forskellige deltagelsesmuligheder og tilgodeser små
såvel som større fællesskaber
Det skal være muligt og let at skifte mellem de tre væsentligste organiseringer af
læringsrummet: Formidling, fordybelse, aktivitet og samarbejde
Elever inddrages i udviklingen af skolens fysiske rum – både i forhold til funktion, brug
og æstetik
Modernisering af læringsmiljøer skal ske indenfor principperne for kloge kvadratmeter,
som kommunalbestyrelsen godkendte den 29. august 2023. Det betyder, at skolernes
som udgangspunkt moderniseres indenfor de eksisterende kvadratmeter og inden for
den eksisterende driftsramme.

Principperne skal udfoldes og omsættes lokalt på de enkelte skoler før, under og efter, at der
bliver udarbejdet en fysiske udviklingsplan for skolen. I den forbindelse nedsættes der lokale
arbejdsgrupper bestående af repræsentanter for skolen, administrationen og en ekstern
rådgiver.
Administrationen anbefaler, at der arbejdes videre med forslag til principper og
prioriteringskriterier for helhedsplanen, og at der igangsættes en proces med skolerne, hvor
principper for moderniseringen af skolerne kvalificeres via dialog med skolebestyrelser,
medarbejderrepræsentanter og elevrepræsentanter.
Inddragelsesprocessen har til formål at:
Få fælles og bredere funderet viden og indsigt i, hvilke krav tidssvarende
undervisningsformer stiller til de fysiske rum – og hvordan den fysiske indretning kan
være en medspiller i en skole, der kan mere for flere.
Udfolde den retning, som udvalget har sat for helhedsplanen
At skabe et bredt ejerskab til skolernes modernisering gennem en inddragende proces,
hvor elevråd, MED-udvalg, skolebestyrelser m.fl. kan kvalificere retningen for skolernes
modernisering.

Efter inddragelsen forelægges de kvalificerede principper for modernisering af skolerne via
helhedsplanen for Børne-, Unge- og Uddannelse på et kommende møde. Udvalget forlægges
på samme møde forslag til rækkefølgen af skoler i helhedsplanens etaper.
Den anbefalede inddragelsesproces og efterfølgende behandling af principperne for skolernes
modernisering vil kræve administrative ressourcer og forlænge processen med udmøntningen
af helhedsplanen.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Økonomien til de fysiske udviklingsplaner i helhedsplanens etaper forelægges i et budgettema
til forhandlingerne om budget 2027. Der foreslås afsat 0,2 mio. kr. pr. matrikel til at få
udarbejdet en fysisk udviklingsplan.
Udarbejdelsen af de fysiske udviklingsplaner vil herefter medføre forslag til konkrete
anlægstiltag, som vil blive rejst til budgetforhandlingerne for 2028. Såfremt der ikke prioriteres
anlægsmidler til konkrete anlægstiltag, vil konsekvensen være, at arbejdet med kommende
fysiske udviklingsplaner for skoler ikke kan realiseres.
Medfører de konkrete anlægstiltag øgede driftsudgifter, skal der findes finansiering til
udvidelsen af driftsrammen. Denne proces vil gentage sig de kommende år, til man har været
alle skoler igennem.

CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier

Folkeskoleloven, Børne- og Ungepolitikken, Kommissorium for udvikling af fremtidens
folkeskole, Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram og Aftale om nye regler for fravær og
specialundervisning i folkeskolen.

Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
Teknik- og Miljøudvalget

Behandling i Teknik- og Miljøudvalget 4. juni 2026

Punktet blev udsat til mødet i august.
Der var afbud fra Rik Kool (Liste Æ)

Behandling i Børne-, unge- og uddannelsesudvalget 15. juni 2026

Taget til efterretning, idet udvalget er optaget af at sanitære forhold også indgår i
principperne.
Afbud fra Mikael Hansen (A)

Beslutning

Indstillingens punkter tages til efterretning med bemærkning om, at modernisering af
læringsmiljøer bør ske indenfor principperne for kloge kvadratmeter.

Kilde: Svendborg Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet torsdag 13. august 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.