Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 3. september, Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg

Prioriteret rækkefølge for skoler til etape 2 og 3 i helhedsplan for skolers fysiske udvikling

Direktionen indstiller, at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget: Godkender, at der prioriteres skoler til at få udarbejdet udviklingsplaner i etape 2 og 3 i helhedsplanen og der senere tages stilling til hvilke skoler, der prioriteres i de kommende etaper i helhedsplanen.

Skoler og børn

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Torsdag 3. september 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendes.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget:
Godkender, at der prioriteres skoler til at få udarbejdet udviklingsplaner i etape 2
og 3 i helhedsplanen og der senere tages stilling til hvilke skoler, der prioriteres i
de kommende etaper i helhedsplanen.

Direktionen indstiller til Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget, at det overfor Teknik- og
Miljøudvalget anbefales:
At Thurø Skole og Stokkebækskolen prioriteres i etape 2 og får udarbejdet
udviklingsplaner frem til budget 2028.
At Tved Skole og Issø-skolen prioriteres i etape 3 og får udarbejdet
udviklingsplaner frem til budget 2029.
At anlægspuljen ”Mangfoldige læringsmiljøer” i 2027 målrettes skolernes
forberedende arbejde med helhedsplanen og anvendes til prøvehandlinger med
indretning af læringsrum.

Sagsfremstilling

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget besluttede i enighed den 2. februar 2026, at
administrationen skulle igangsætte arbejdet med en strategisk helhedsplan for folkeskolernes
fysiske udvikling. Udvalget godkendte i enighed den 2. marts 2026 en procesplan for, hvordan
skolernes kan moderniseres via en samlet helhedsplan. Planen er inddelt i etaper, som
indebærer, at to skoler om året får udarbejdet fysiske udviklingsplaner for moderniseringen.
Udvalget besluttede desuden, at der skulle udarbejdes et anlægstema vedrørende
folkeskolernes fysiske udvikling til budget 2027, så der kan igangsættes udviklingsplaner for
modernisering af to skoler i etape 2. Ombygning af Vestermarkskolen er prioriteret i etape 1,
idet Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget i enighed besluttede den 2. februar 2026 at
afsætte midler til ombygning af Vestermarkskolen.
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget besluttede den 15. juni 2026 at fremsende
anlægstemaet til budgetforhandlingerne til budget 2027. Ved samme møde tog udvalget i

enighed til efterretning, at en prioriteret rækkefølge for skoler i helhedsplanens etaper laves ud
fra tre kriterier:
Vurdering af skolers kapacitet sammenholdt med forventet udvikling i elevtal jf.
elevtalsprognose
Pædagogisk og didaktisk vurdering af, hvordan skolens rum er gearet til at understøtte
tidssvarende undervisning og forskellige deltagelsesmuligheder for eleverne – fx om der
er gode vilkår for at arbejde med fagligt stof på forskellige måder i små og større
læringsfællesskaber
Vurdering af skolernes behov for fysisk opdatering og vedligeholdelsesstand.

Administrationen har på den baggrund vurderet, hvilke skoler der bør prioriteres ud fra disse
tre kriterier. Vurderingen er foretaget for alle almenskoler, da helhedsplanens samlede sigte er
at modernisere rammerne i den almen folkeskole, så der skabes et løft af almenskolen – også
hvad angår de fysiske rammer.
Der er indsamlet data for de tre kriterier, og hver skole har fået en rangering fra 1-4 ud fra hvert
kriterie. Flest point tæller højest og svarer til det største behov. For matrikelskoler er
administrationens rangering af skolen baseret på den matrikel, som har det største behov i
forhold til de tre kriterier. Denne tilgang er valgt, da behov og eventuelle udfordringer på én
matrikel kan blive overset, hvis skolen alternativt skulle rangeres efter et gennemsnit af skolens
matrikler. Udviklingsplanen for en skole vil forsat omfatte alle skolens matrikler.
Data er baseret på:
Elevtalsprognose og opgørelse af antal regulære klasselokaler for at vurdere
kapaciteten
Vurdering af de fysiske vilkår for holddeling efter dialog med skolerne for at vurdere
mulighederne for at lave forskellige deltagelsesmuligheder i små og store
læringsfællesskaber
Data om skolernes vedligeholdelsesstand, som er trukket fra Kommunale Ejendommes
ejendoms- og vedligeholdelses program Dalux.

Administrationens rangering af skoler fremgår af bilag 1 (Bilag 1: Rangering af folkeskoler på
baggrund af tre kriterier for prioritering til helhedsplanens etaper).
Administrationen anbefaler, at der prioriteres skoler til både etape 2 og 3 i denne sag. Det
anbefales ud fra forventningen om, at der også afsættes anlægsmidler til udviklingsplaner for to
skoler i etape 3 til budget 2029. Prioriteringen til etape 3 vil give de prioriterede skoler i etape 3
mulighed for at forberede sig på at få lavet en udviklingsplan og afprøve forskellige indretninger
af læringsmiljøerne, som beskrevet i næste afsnit. Da der kan ske ændringer i skolernes
forudsætninger og dermed data, bliver der ikke peget på skoler til etape 4 og frem.
Administrationen anbefaler:

At Thurø Skole og Stokkebækskolen prioriteres i etape 2 og får udarbejdet
udviklingsplaner frem til budget 2028.
At Tved Skole og Issø-skolen prioriteres i etape 3 og får udarbejdet udviklingsplaner
frem til budget 2029.

Issø-skolen og Skårup Skole har lige mange point i ranglisten i bilag 1. Administrationen
anbefaler, at Issø-skolen prioriteres. Årsagen er, at kapaciteten er særlig presset på afdeling
Kirkeby. Små klasselokaler, manglende egnede lokaler til holddeling og fravær af anvendelige
fællesarealer begrænser de pædagogiske muligheder. Desuden mangler afdeling Kirkeby
faglokaler i de måneder, hvor der er forårs SFO og de sanitære forhold er ikke tidssvarende.
Principper for skolernes modernisering og forberedelser til udviklingsplaner
Administrationens anbefaling til fire principper for skolernes modernisering blev taget til
efterretning på Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets mødet den 15. juni 2026 og på
Teknik- og Miljøudvalgets møde den 13. august 2026. Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget
bemærkede til principperne, at de sanitære forhold skal være i fokus i helhedsplanerne med
henblik på at alle elever har let adgang til tidssvarende sanitære faciliteter. Teknik- og
Miljøudvalget bemærkede, at modernisering af læringsmiljøer bør ske indenfor principperne for
kloge kvadratmeter.
Administrationen anbefaler, at alle skoler igangsætter forberedelser og prøvehandlinger med at
indrette fysiske læringsrum jf. anbefalingerne fra bogen ”Skolens Rum” af Ulla Kjærvang og
Christine Skovgaard Madsen. Ulla Kjærvang præsenterede pointer fra bogen på Børne-, Ungeog Uddannelsesudvalgets dialogmøde med skolebestyrelser og skoleledere den 22. april 2026.
Forberedelserne til en udviklingsplan kan fx bestå i, at elever inddrages i udviklingen af skolens
fysiske rum – både i forhold til funktion, brug og æstetik. Skolerne opfordres til at lave
prøvehandlinger på, hvordan forskellige indretninger understøtter skolens didaktiske og
pædagogiske ambitioner og flere deltagelsesmuligheder for eleverne.
Forberedelserne skal støtte op om de fire principper, der er tæt koblet til skolernes udvikling af
pædagogiske og didaktiske praksis. Principperne er:
Læringsrum skal kunne bruges til flere funktioner og understøtte fleksible og varierede
undervisningsformer, der inviterer til forskellige deltagelsesmuligheder og tilgodeser små
såvel som større fællesskaber
Det skal være muligt og let at skifte mellem de tre væsentligste organiseringer af
læringsrummet: Formidling, fordybelse, aktivitet og samarbejde
Elever inddrages i udviklingen af skolens fysiske rum – både i forhold til funktion, brug
og æstetik
Modernisering af læringsmiljøer skal ske indenfor principperne for kloge kvadratmeter,
som kommunalbestyrelsen godkendte den 29. august 2023. Det betyder, at skolerne
moderniseres indenfor de eksisterende kvadratmeter og inden for den eksisterende
driftsramme.

For at styrke skolernes muligheder for at prøve nye indretninger og organiseringer af rummene,
foreslår administrationen, at den årlige anlægspulje ”Mangfoldige læringsmiljøer” i 2027
målrettes til skolernes prøvehandlinger i forbindelse med helhedsplanen. Hver skole vil da
modtage et beløb, som målrettes prøvehandlinger med indretning af rum. Puljen blev vedtaget
i 2021 og er målrettet indretning og design af læringsmiljøer. Formålet med puljen er, at
skolernes fysiske rammer understøtter mangfoldige læringsmiljøer ud fra ambitionen om, at
flest mulige elever forbliver i det lokale fællesskab i skolernes almene tilbud. Det er derfor i
overensstemmelse med puljens formål, at den anvendes til skolernes forberedelse til at få
udarbejdet fysiske udviklingsplaner som led i helhedsplanen.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
I budgetforslaget til helhedsplan for skolernes fysiske udvikling foreslås afsat 3,2 mio. kr. i
årene 2027 til 2032 til udarbejdelse af udviklingsplaner for to skolers modernisering årligt.
Budgetforslaget er på Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalgets møde den 15. juni fremsendt til
budgetforhandlingerne for 2027.

CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant før byggefasen

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Folkeskoleloven, Børne- og Ungepolitikken

Sagen afgøres i
Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget

Behandling i Børne-, unge- og uddannelsesudvalget 31. august 2026

Børne-, Unge- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne.
Mikael Hansen (A) deltog ikke i behandlingen af punktet.

Beslutning

Indstillingen godkendes.

Kilde: Svendborg Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 12. Læs den originale sag hos kommunen.