Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 3. september, Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg

Redegørelse for miljø- og trafikforhold i forbindelse med Lundeborg Badehotel

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at Administrationens skriftlige redegørelse tages til efterretning.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Teknik- og Miljøudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Torsdag 3. september 2026
Status
Besluttet. Orienteringen tages til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at

Administrationens skriftlige redegørelse tages til efterretning.

Baggrund

Teknik- og Miljøudvalget besluttede i enighed den 13. august 2026, at
anmode administrationen om at redegøre skriftligt for en række miljø- og trafikforhold i
forbindelse med Lundeborg Badehotel. (Dagsordenspunkt 18. Enhedslisten - Sikring af
miljøforhold og trafik i forbindelse med Lundeborg Badehotel).
Redegørelsen skulle omhandle de forhold, som ikke belyses, når Kommunalbestyrelsen
behandler punktet om dispensationer fra gældende lokalplan for Lundeborg Badehotel - og kun
de spørgsmål, der vedrører udvalgets kompetence.
Redegørelsen fremgår i det efterfølgende og er opbygget med udgangspunkt i de konkrete
fremsatte spørgsmål.
Redegørelse
Bliver der udarbejdet en trafikanalyse af det påtænkte projekt, som affødes af eventuelle
dispensationer til lokalplanen?
Hvis de ønskede dispensationer fra den gældende lokalplan besluttes, vil der være en saglig
begrundelse for at genvurdere de trafikale forhold. I den forbindelse vil det ligeledes blive
vurderet, hvorvidt der er behov for at gennemføre en trafikanalyse eller en
trafiksikkerhedsrevision.
Kan kommunen pålægge investor i projektet at betale for en udvidelse af tilkørselsvejen, hvis
det vurderes nødvendigt?
Kommunen vurderes ikke til at have hjemmel til at pålægge bygherre eller investor at finansiere

en generel udbygning af Gl. Lundeborgvej som vilkår for dispensationerne. Bygherre kan dog
frivilligt finansiere konkrete vejarbejder efter særskilt aftale med kommunen. Hvis en
vejudbygning vurderes nødvendig af hensyn til vejens funktion og tilstand, påhviler ansvaret
som udgangspunkt kommunen som vejmyndighed.
Hvordan vil Svendborg Kommune sikre bilag IV-arters levesteder og andre miljøforhold i
forbindelse med alle faser af et eventuelt byggeri, således at nedrivning, jordbearbejdning og
byggeri ikke vil skade fx Bilag IV- arter eller anden natur.
Svendborg Kommune skal i sin sagsbehandling sikre at yngle- og
rasteområder (levesteder) for de særligt beskyttede bilag IV-arter ikke beskadiges eller
ødelægges. Det skal desuden sikres, at der ikke kan ske forsætligt drab eller forsætlig
forstyrrelse af bilag IV-arterne i deres mest sårbare perioder. Der vurderes
på hele projektet inklusive anlægsfasen.
Svendborg Kommune skal desuden sikre, at projektet ikke medfører en tilstandsændring af
beskyttet natur, og at Natura 2000 områderne, med deres særlige naturtyper og arter, ikke kan
blive påvirket væsentligt af projektet.
I vurderingen vil det blandt andet indgå:

Om der er egnede levesteder for bilag IV-arter på arealet.
Om der er fundet bilag IV-arter i nærheden af projektområdet.
Om projektet har en karakter, som betyder, at det kan påvirke natur eller arter udenfor
projektarealet.
Om der er beskyttet natur på arealet, og
hvor langt der er til beskyttet natur og til nærmeste Natura 2000-område.

Grundlaget for vurderingen kan gennemføres administrativt eller på baggrund af egentlige
undersøgelser af området. Hvilken form, der vælges, afhænger blandt andet, at projektets og
omgivelsernes karakter og betydning for bilag 4 arter.
Hvordan er proceduren omkring VVM-screening. Kan kommunalbestyrelsen beslutte at
gennemføre VVM-screening i forbindelse med stillingtagen til dispensationer?
Der henvises til notat udarbejdet til Kommunalbestyrelses møde d. 25. August 2026, hvor der
er redegjort for den igangværende proces for arbejdet med VVM-screeningen.
Det fremgår af notatet, at behandlingen af dispensationerne kan medføre, at projektet
ændres. Der kan derfor ikke træffes afgørelse om, hvorvidt der skal gennemføres en
miljøvurdering før projektet er fuldstændig afklaret. Endelig er der også indkommet en lang
række oplysninger fra borgere i området, hvor betydningen af disse skal vurderes fagligt inden,
at der træffes afgørelse.

Det skal bemærkes, at afgørelsen om, hvorvidt der skal gennemføres en miljøvurdering,
omtales både som en VVM-screening og miljøscreening.
Hvordan kunne Svendborg Kommune sikre sig, at der ikke var bilag IV-arter på lokalplanens
område i 2025, når der samtidigt er flere fund af Stor Vandsalamander i området på eller helt
op til området”.
Princippet for en VVM-screening er, at vurderinger skal kunne foretages hurtigt og med
udgangspunkt i tilgængelige data på forskellige platforme. Er der behov for grundigere
undersøgelser vil der som udgangspunkt være tale om, at der skal gennemføres en
miljøvurdering af projektet.
Både frøer og vandsalamander yngler i småsøer og vandhuller og kan overvintre
i haver, småskove, levende hegn, sten- og jorddiger mv-.
Administrationen har i slutningen af 2025 i forbindelse med arbejdet med VVM-screeningen,
konstateret, at projektet ikke påvirker søer i området, og at der ikke er søer på projektarealet,
Der er heller ingen beskyttede sten- og jorddiger, og nærmeste skovområde ligger sydvest for
projektområdet. Desuden var der i 2025 kun én registrering af bilag IV-padder (Stor
Vandsalamander) i en have ca. 200 meter syd for projektet.
Med det udgangspunkt har administrationen vurderet, at der ikke var behov for yderligere
oplysninger i forhold til at kunne vurdere påvirkningen af bilag 4 arter.
Mellem 25. marts 2026 og 16. august.2026 er der tilføjet en lang række padde- og
krybdyrregistreringer på platformen Arter.dk. Nogle af disse registreringer er fra 2024 eller
2025, men de er ikke offentliggjort før i 2026. Registreringerne er langt overvejende fra haver i
området.
Der er endnu ikke truffet afgørelse om, hvorvidt der skal gennemføres en miljøvurdering.
Administrationen vil inddrage de nye registreringer, og de oplysninger, der i øvrigt er indgået til
kommunen i den videre sagsbehandling. Der vil i den sammenhæng blive taget stilling til, om
oplysningerne har en karakter, som vil kræve, at der gennemføres en miljøvurdering.
Museets gravearbejde og beskyttelse af arter i den forbindelse?
Museet kontaktede ikke kommunen, før de gik i gang med gravearbejdet. De var bestilt
af lodsejer. Kommunen blev bekendt med gravearbejdet via en artikel i lokalavisen og
kontaktede museet for at gøre opmærksom på hensynet til eventuelle bilag IV-arter.
Museet er forpligtet til at sikre sig, at de ikke ødelægger yngle-eller rasteområder, foretager
forsætligt drab eller forsætlig forstyrrelse af bilag IV-arter. Fredede arter må heller ikke slås
ihjel eller indsamles. Samme forpligtelse gælder for private lodsejere.
Administrationen har efterfølgende haft en dialog med ledelsen af museet vedrørende bilag IVarter og museets forpligtelse generelt i forbindelse med udgravninger.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Ingen

CO2-Konsekvensvurdering
Ingen

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Habitatbekendtgørelsen
Artsfredningsbekendtgørelsen
Naturbeskyttelsesloven

Sagen afgøres i
Teknik- og Miljøudvalget

Beslutning

Orienteringen tages til efterretning.

Kilde: Svendborg Kommune, Teknik- og Miljøudvalget, referat fra mødet torsdag 3. september 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.