Besluttet 1. oktober, Kultur- og Fritidsudvalget, Svendborg
Prisfesten 2027 - budget og lokation
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget, At administrationens evaluering drøftes. At administrationen bemyndiges beslutningskompetence vedr. afvikling, værter og programindhold. At der træffes beslutning om Borgerforeningen Svendborg Teater som lokation.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Fritidsudvalget, Svendborg Kommune
- Hvornår
- Torsdag 1. oktober 2026
- Status
- Besluttet. Evalueringen blev drøftet.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Direktionen indstiller til Kultur- og Fritidsudvalget,
At administrationens evaluering drøftes.
At administrationen bemyndiges beslutningskompetence vedr. afvikling, værter
og programindhold.
At der træffes beslutning om Borgerforeningen Svendborg Teater som lokation.
At der træffes beslutning om bronzestatuette eller kunstværk som pris
At der træffes beslutning om ekstra bevilling.
Sagsfremstilling
Siden 2019 har Svendborg Kommune afholdt en fælles prisfest for lokale aktører på tværs af
kultur, idræt og spejder. Prisfesten har været afholdt på forskellige lokationer og i forskellige
formater. Formålet med Prisfesten er at anerkende og synliggøre de mange frivillige, talenter,
foreninger og kulturaktører, som bidrager til et aktivt kultur- og fritidsliv i Svendborg Kommune.
I oplægget til budgettet for Prisfesten 2026, havde administrationen fundet besparelser på
udgifter til statuetter og forplejning til reception og backstage. Derudover havde
administrationen påpeget et behov for/ønske om at nedsætte ressourcetrækket på
administrationen ved at lægge en større andel af opgaverne på en ekstern afvikler. Kultur- og
Fritidsudvalget besluttede på mødet den 3. november 2025 at imødekomme dette med en
ekstra bevilling på op til 100.000 kr.
Prisfesten 2026 blev afholdt i Rundbuehallen. Der blev uddelt ni priser og der var i alt 350
deltagere til arrangementet.
Prisfesten 2026 var budgetteret med 304.000 kr. og endte med at koste 317.000 kr.
Evaluering
Prisfesten er efterfølgende via et elektronisk spørgeskema blevet evalueret blandt deltagere og
inviterede gæster samt blandt repræsentanter fra fagjuryerne. Af de 350 deltagere svarede 47
(13%) på spørgeskemaet.
Deltagerne var overvejende de nomineredes gæster og andre med en personlig relation til de
nominerede.
Hovedpointer på tværs af de to evalueringer peger på:
En generel opbakning til at kommunen anerkender og fejrer kultur-, fritids- og
foreningslivet gennem en fælles prisfest.
At det nuværende format med nomineringer, prisuddelinger og underholdning bør
fastholdes
At Rundbuehallen var en spændende og god ramme for arrangementet, men at der var
problemer med kulde og det fra nogle områder i hallen var svært at se scenen
At programmets længde og antallet af priser bør overvejes for at fastholde deltagernes
engagement på aftenen
Delte meninger om værterne
At der kan være behov for at justere på kriterier, kategorier og antallet at priser
Administrations bemærkninger:
Administrationen gør opmærksom på, at beløbet til selve prisen afhænger af, om det
skal være en statuette i bronze (6.000 kr.) eller et kunstværk i et billigere materiale
Gennem de sidste tre år har antallet af deltagere i prisfesten stabiliseret sig omkring de
350. Administrationen vurderer, at der trods ihærdig PR-indsats, skal helt andre
indsatser og ikke mindst engagement fra foreningernes side til, hvis publikumstallet skal
øges væsentligt.
Administrationen vurderer, at Rundbuehallen som lokation vil kræve en del justeringer af
indretning, teknik og programafvikling for at optimere den samlede deltageroplevelse.
Administrationen vurderer, at man ved at flytte prisfesten til en lokation, der i forvejen er
beregnet til koncerter og shows, får mere optimale forhold ift. scene, lyd, lys,
receptionsdelen og garderobe. Dette vil optimere både deltageroplevelsen og
administrationens ressourcetræk, og der peges derfor på Borgerforeningen Svendborg
Teater som lokation for Prisfesten 2027.
Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
På baggrund af ovenstående fremlægger administrationen følgende to forslag til budget for
Prisfesten 2027 i Borgerforeningen Svendborg Teater.
I forhold til finansiering gøres der opmærksom på, at kommunen ikke som tidligere kan
forvente støtte fra Fonden for Fynske Bank.
Udgifter
Basis økonomi
Økonomi ved tilvalg
8 kunstværker
Buketter til prisvindere
PR
Leje af lokation, reception, forplejning af
nominerede og fagjury, teknik, grafiske content
og afvikling
Underholdning incl. husorkester
Konferencier (iht. aftale med Rottefælderevyen)
Uforudsete udgifter
TILVALG 1: bronzestatuetter (som tidligere år)
TILVALG 2: konferencier med ny profil
Udgifter i alt
Fast ramme, Kulturpuljen
Fast ramme, Markedsføringspuljen
Overførsler fra sidste år (oprundet)
Forventet tilskud SIS
Forventet tilskud FOU
Ramme i alt
Behov for ekstra bevilling fra KFU
Finansiering
Finansiering ud over den faste ramme fra Svendborg Kommune og SIS og FOU kan ske fra
Kulturpuljen.
Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Kulturløftet Fantastiske fornemmelser ver. 3.0
Idrætspolitikken
Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget
Beslutning
Evalueringen blev drøftet.
Administrationen blev bemyndiget til at beslutte programindhold og afvikling.
Udvalget besluttede, at aftenens konferencier fortsat sker i overensstemmelse
med kommunens sponsoraftale med Rottefælderevyen.
Prisfest 2027 afholdes i Borgerforeningen Svendborg Teater.
Prismodtagerne modtager et kunstværk af en lokal kunstner til en pris af indtil
Der blev bevilget et supplerende tilskud til Prisfest 2027 på indtil 57.000 kr. af
Kulturpuljen.
Kilde: Svendborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, referat fra mødet torsdag 1. oktober 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.