Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 6. oktober, Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Svendborg

Principafklaring for planlægning af Svendborgsund Marina, Myrehøjvej 29

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at én af følgende modeller godkendes for hhv. bebyggelsens højde og bredde, altaner mod nord og anlæg af kystbeskyttelse: Bebyggelsens højde og bredde: A.

Byggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Plan- og Lokalsamfundsudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 6. oktober 2026
Status
Besluttet. I PLAN- OG LOKALSAMFUNDSUDVALGET 2026-2029 DEN 06-10- Udvalget besluttede følgende modeller: Bebyggelsens højde og bredde: model B Altaner mod nord: model B Anlæg af kystbeskyttelse: model B Afbud fra René Haahr (V), som suppleant deltog Mette Kristensen (V).
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller til Plan- og Lokalsamfundsudvalget, at én af følgende modeller
godkendes for hhv. bebyggelsens højde og bredde, altaner mod nord og anlæg af
kystbeskyttelse:
Bebyggelsens højde og bredde:
A.
At principperne fra udvalgets beslutning om igangsættelse af planlægningen den 5.
maj 2026 fastholdes i det videre planarbejde: at byggefeltet ikke udvides mod
naboskel i forhold til den eksisterende lokalplan, at de maksimale rygkoter fastsættes
til henholdsvis 10,5 og 13,0 samt gavlfacader i maksimalt kote 8.5, som beskrevet i
sagsfremstillingens anbefalinger.

eller
B.
At administrationen på baggrund af bygherres ønske om yderligere
udviklingsmuligheder undersøger, om planlægningen kan give mulighed for en højere
og bredere bebyggelse samt en placering tættere på skel end forudsat ved
planlægningens igangsættelse.

Altaner mod nord:
A.
At lokalplanen giver mulighed for altaner mod både nord og syd.

eller
B.
At lokalplanen alene giver mulighed for franske altaner eller tilsvarende
vinduespartier mod nord, mens egentlige altaner placeres mod syd.

Anlæg af kystbeskyttelse
A.
At lokalplanen giver mulighed for kystbeskyttelse langs kajen i form af en
støttemur,

eller
B.
At lokalplanen giver mulighed for kystbeskyttelse langs kajen i form af en
landskabelig udformning af kajarealerne, hvor terrænspring indenfor
kystbeskyttelseszonen ikke overstiger 0,4 m.

Sagsfremstilling

Sagens historik
Plan- og Lokalsamfundsudvalget besluttede den 5. maj 2026 at igangsætte planlægning for et
nyt boligområde ved Svendborgsund Marina på Myrehøjvej 29. Samtidig godkendte udvalget
en række principper for den videre planlægning. Herunder at ny bebyggelse skulle tilpasses i
omfang til eksisterende forhold og kunne opføres i op til 3 etager midt for, og med aftrapning
mod naboskel jf. eksisterende lokalplan 523 (se Bilag 1 – Lokalplan nr. 523).
I juni blev der afholdt borgermøde med workshop for områdets naboer. Nedenfor er
administrationens opsamling på workshoppen (se Bilag 2 – Opsamling på workshop):
Prioritet

Tema

Begrundelse

Bygninger og
arkitektur

Klart mest gennemgående bekymring. Højde, skala, indblik
og tilpasning til omgivelserne fylder mest.

Trafik, parkering
og teknik

Meget stor opmærksomhed på trafikbelastning, parkering
og sikkerhed.

Byliv, fællesskaber
og adgang til
vandet

Stort ønske om et attraktivt maritimt miljø med adgang til
kajen.

Grønne områder
og natur

Bred opbakning til bevaring af træer og mere grønt.

Klima, vand og
robusthed

Vigtigt planfagligt tema, men fylder mindre i de konkrete
borgerinput.

Opsamlingen viser, at områdets naboer særligt er optagede af bebyggelsens højde, volumen
og indpasning i omgivelserne. Disse forhold indgår derfor i administrationens vurdering af de
videre planprincipper

Beslutningsgrundlag
Projektområdet er omfattet af lokalplan 523 og kommuneplanramme 04.01.B.183. Begge
planer indeholder i dag begrænsninger for bebyggelsens omfang og placering. Ligesom
gældende lokalplan indeholder begrænsning for vinduer mod nord.
Bygherre ønsker mulighed for en bebyggelse, der er højere end muliggjort i eksisterende
lokalplan 523 samt placeret tættere på skel mod øst end forudsat i eksisterende lokalplan.
Bygherre har desuden ønsket, at lokalplanen giver mulighed for altaner mod både nord og
syd.
Derudover skal der tages stilling til principperne for kystbeskyttelse og indretning af
kajarealerne. Anlægget skal jf. kommuneplanen sikre bebyggelsen til kote 3. Der kan enten
arbejdes med en teknisk løsning i form af en lodret støttemur eller med en landskabelig
løsning, hvor kajarealerne udformes med en gradvis overgang fra private opholdsarealer ved
boligerne over fælles opholdsarealer til offentligt tilgængelige friarealer langs kajen. Valget har
betydning for områdets karakter, opholdskvaliteter og kystprofil.
Administrationen vurderer, at ovenstående forhold er af principiel karakter, som bør afklares
politisk, inden arbejdet med planforslagene fortsætter.
En fastholdelse af de oprindelige principper sikrer, at der er overensstemmelse mellem den
politiske igangsættelsesbeslutning og de anbefalinger, som administrationen fremlagde ved
sagens behandling. Administrationen pegede blandt andet på behovet for aftrapning mod
naboskel og hensyn til områdets kystprofil, lysforhold og overgang til den eksisterende
bebyggelse.
Hvis det politisk ønskes, at administrationen skal undersøge en højere og bredere bebyggelse,
vil konsekvenserne for naboer, udsigtsforhold og den landskabelige indpasning i kystprofilet
skulle belyses.
Lokalplanområdet er desuden delvist omfattet af en 100 meter fortidsmindebeskyttelseslinje
afkastet af fortidsmindet Myrehøj. Opførelse af ny bebyggelse inden for beskyttelseslinjen
forudsætter dispensation fra naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Ved vurderingen af en
eventuel højere og bredere bebyggelse skal der derfor også tages hensyn til fortidsmindets
landskabelige fremtræden og de statslige interesser, der knytter sig til beskyttelsen af
fortidsmindet. Administrationen vurderer, at en øget bebyggelsesintensitet kan få betydning for
denne vurdering og bør indgå i det videre planarbejde.
Eksisterende lokalplan 523 giver mulighed for bebyggelse med maksimale højder mellem kote
8,3 og kote 11,47 afhængigt af bygningernes placering.
Eksisterende bebyggelses brandvæg har en højde mod vest i kote 12.74 og trapper mod øst
ned i kote 10.5 (se Bilag 3 – kortbilag fra lokalplan 523)
Bygherres projektforslag forudsætter en gennemgående bebyggelse med rygninger i kote 13,5
samt gavlfacadehøjde mod vest og øst i kote 8.75 (se Bilag 4 - Eksisterende bygning og

projektforslag)
Administrationen anbefaler, at de principper, der blev anbefalet ved igangsættelsen,
fastholdes. Anbefalingen bygger på hensynet til områdets kystprofil, nabointeresser og
fortidsmindet Myrehøj.
Anbefalinger
Administrationen anbefaler at fastholde en tilpasning af bebyggelsens omfang i følgende
’Principper for planlægning af Svendborgsund Marina’ (se Bilag 5 - Principper for planlægning Svendborgsund Marina). Bygherres projektforslag (se Bilag 6 - projektforslag Svendborgsund
Marina).
Princip 1: Maksimal højde og bredde
Byggefelt 1
Maksimal gavlfacadekote mod vest/vej: 8,5
Maksimal tag-/rygkote: 10,5
Dette tager afsæt i den eksisterende lokalplans maksimale rygkote på 8,3 og giver samtidig en
mindre fleksibilitet i forhold til den videre projektering.
Byggefelt 2
Maksimal rygkote: 13,0
Her vurderes det planmæssigt muligt at samle den største bygningsmæssige volumen. Højden
vurderes at kunne begrundes ved områdets centrale placering med høj beplantning
umiddelbart mod nord, dog med den nødvendige afvejning i forhold til
fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring Myrehøj (der skal søges dispensation). Eksisterende
lokalplan giver i dette område mulighed for en maksimal tag/rygkote på kote 11,47 (se evt.
Bilag 3 – kortbilag fra lokalplan 523).
Byggefelt 3
Omfatter de første ca. 30 m fra den østlige gavl
Fastholder afstand til skel iøst
Maksimal gavlfacadekote mod øst skel: 8,5
Maksimal tag-/rygkote: 10,5
Afgrænsningen tager afsæt i den eksisterende bebyggelse, hvor facadevæggen
(brandvæggen) mod havnen inden for de første ca. 32 m er nedtrappet til kote 10,5. Herved
sikres en mere nænsom overgang mod de nærmeste naboer og en bedre indpasning i
områdets profil.
Desuden anbefaler administrationen følgende hensyn i lokalplanen.

Princip 2: Altaner
Franske altaner eller tilsvarende vinduespartier mod nord.
Egentlige altaner alene mod syd.
Administrationen vurderer, at model B bedst understøtter hensynet til indbliksgener og privatliv
for de nærmeste naboer samt at behovet for altaner mod nord er begrænset. I gældende
lokalplan er vinduer mod nord begrænset til en placering over 170 cm fra gulvkote.
Altaner med mulighed for ophold mod nord kan påvirke de nærmeste naboers oplevelse af
privatliv negativt. Alternativt anbefales lokalplanen at give mulighed for franske altaner eller
lignende vinduespartier mod nord, mens egentlige altaner alene tillades mod syd.
Princip 3: Kystbeskyttelse og udformning af kajarealer
Kystbeskyttelse integreres i en landskabelig bearbejdning af kajarealerne.
Der sikres en gradvis overgang fra private opholdsarealer til offentligt tilgængelige
friarealer langs kajen.
Terrænspring indenfor kystbeskyttelseszonen og mellem sammenhængende
terrænflader over kote +1,5 m DVR90 må ikke overstige 0,4 m.
Administrationen vurderer, at model B giver de bedste muligheder for at skabe attraktive
opholdsarealer med en sammenhængende overgang mellem boligområdet og de offentligt
tilgængelige kajarealer. Kystbeskyttelsen bør fremstå som en integreret del af områdets
samlede landskabsbearbejdning for at imødekomme områdets fremtidige herlighedsværdi.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifterne i forbindelse med udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg og lokalplan
afholdes indenfor Byg og Byudviklings eksisterende driftsramme.
Eventuelle nødvendige analyser i forbindelse med planlægningen finansieres af bygherre i
overensstemmelse med kommunens praksis. En ny lokalplan kan på sigt understøtte
investeringer og boligudvikling i området.

CO2-Konsekvensvurdering
Beslutningen vedrører alene de planmæssige principper for det videre arbejde og har derfor
ikke i sig selv væsentlige konsekvenser for CO2-udledningen. Eventuelle konsekvenser vil
blive vurderet i forbindelse med behandlingen af de konkrete planforslag.

Lovgrundlag, planer, politikker og strategier
Planloven.
Svendborg Kommunes Kommuneplan.

Sagen afgøres i
Plan- og Lokalsamfundsudvalget.

Beslutning

I PLAN- OG LOKALSAMFUNDSUDVALGET 2026-2029 DEN 06-10-

Udvalget besluttede følgende modeller:
Bebyggelsens højde og bredde: model B
Altaner mod nord: model B
Anlæg af kystbeskyttelse: model B
Afbud fra René Haahr (V), som suppleant deltog Mette Kristensen (V).

Kilde: Svendborg Kommune, Plan- og Lokalsamfundsudvalget, referat fra mødet tirsdag 6. oktober 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.