Spring til indholdet
Svendborg
Skift kommune
KøbenhavnSvendborgAlle kommuner

På dagsordenen 3. november, Kultur- og Fritidsudvalget, Svendborg

Svendborg Bibliotek - status på budgetreduktioner 2024 - 2027

Direktionen indstiller, at Orienteringen tages til efterretning

Budget og økonomiKultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Fritidsudvalget, Svendborg Kommune
Hvornår
Tirsdag 3. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på svendborg.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Direktionen indstiller, at
Orienteringen tages til efterretning

Sagsfremstilling

Som en del af Budget 2024 -2027 blev der besluttet besparelser på Svendborg Bibliotek i 2024
på 928.000 kr. stigende til 1.471.000 kr. i 2027. I vedlagte bilag ses de enkelte reduktioner.
Biblioteket oplever imidlertid udfordringer i forhold til følgende to af reduktionsforslagene. De
øvrige reduktioner er implementeret.
Reduceret borgerbetjening på mandage
Som en del af Budget 2024-2027 blev der gennemført en personalebesparelse på Svendborg
Bibliotek med henblik på at reducere betjeningen af borgere om mandagen.
Besparelsen, som udgør 295.000 kr. ved fuld udmøntning i 2027, har været gennemført siden
2025. I samme periode har biblioteket oplevet en stigning i både udlån af materialer og antallet
af besøgende. Stigningen er fordelt forholdsvis jævnt over ugens åbningsdage.
Biblioteket benyttes i dag i højere grad end tidligere af hjemmepassere, hjemmeundervisere,
studerende og andre borgere, der anvender biblioteket som arbejds- og studiemiljø. Derudover
benytter borgere biblioteket langt mere end tidligere. Besøgstallet er steget med 11,21 % fra
2024 til 2025 og udlånstallet med 5,7 % i samme periode. Udviklingen har medført et øget
behov for vejledning og støtte til brug af bibliotekets tilbud, digitale løsninger og faciliteter.
På den baggrund har biblioteket set det nødvendigt at opretholde bemandet betjening på
mandage i ferieperioder samt i forbindelse med skole- og studiestart og andre perioder med
særlig stor aktivitet, i alt 11 mandage. Udgiften herved vil være ca. 117.000 kr., der afholdes
inden for bibliotekets eksisterende budgetramme.
Ophør af medlemskab af Danmarks Biblioteksforening
Som en del af Budget 2024-2027 blev der ligeledes besluttet en administrativ besparelse ved
at ophøre med betaling af medlemskab af Danmarks Biblioteksforening. Besparelsen træder i
kraft fra 2027. Kontingentet til Danmarks biblioteksforening er i 2026 107.000 kr. De 90.000 kr.
nævnt i skemaet var i 2024-priser.

Biblioteksledelse vurderer imidlertid, at biblioteket profilerer af at være en del af Danmarks
Biblioteksforening. Ikke mindst nu, hvor Svendborg Kommune er politisk repræsenteret i
repræsentantskabet, ligesom biblioteket aktuelt arbejder med planer om at tiltrække Danmarks
Biblioteksforenings årlige Bibliotekspolitiske Topmøde til Svendborg formentlig i 2029 eller
Biblioteket vil finde midler indenfor de administrative poster til finansiering af udgiften ved
opretholdelse af medlemskabet af Danmarks Biblioteksforening.

Økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser
Udgifterne afholdes inden for bibliotekets eksisterende budgetramme.

CO2-Konsekvensvurdering
Ikke relevant

Sagen afgøres i
Kultur- og Fritidsudvalget

Kilde: Svendborg Kommune, Kultur- og Fritidsudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.