Besluttet 12. august, Erhvervs- og planudvalget, Syddjurs
Erhvervsenhedens virksomhedsrettede aktiviteter i 2. kvartal 2026
Erhvervs- og planudvalget orienteres om Erhvervsenhedens virksomhedsrettede aktiviteter i 2. kvartal 2026.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs- og planudvalget, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Onsdag 12. august 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
- Næste skridt
- Der følges løbende op på Erhvervsenhedens virksomhedsrettede aktiviteter i 2026, og Erhvervs- og planudvalget vil igen blive orienteret om status for 3. kvartal 2026 på udvalgsmødet i november 2026.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
I denne sag orienteres Erhvervs- og planudvalget om Erhvervsenhedens virksomhedsrettede aktiviteter i 2. kvartal 2026. Der tages udgangspunkt i de kvantitative aspekter af indsatsen, herunder opfyldelsen af opstillede mål, fulgt af en kort oversigt over de kollektive tilbud, som er gennemført i dette kvartal.
Oversigten nedenfor viser en statusopgørelse i forhold til de gennemførte aktiviteter i 2. kvartal 2026 relateret til de kvantitative mål, der er formuleret for fem førstnævnte aktiviteter. I forhold til de fire sidstnævnte aktiviteter er der ikke formuleret kvantitative mål.
Aktivitet
Mål pr. kvartal
2. kvartal 2026
Antal unikke virksomhedskontakter.
150
230
Antal individuelle vejledninger (lokal basal erhvervsservice).
40
66
Antal virksomhedsbesøg eller møder med virksomheder.
40
74
Antal kollektive tilbud i form af workshops, events og lignende.
2
7
Antal deltagere i kollektive tilbud
50
133
Antal individuelle vejledninger vedrørende myndighedsbehandling
-
43
Antal kortere telefonmøder
-
43
Antal velkomstbreve til nye iværksættere og virksomheder
-
0
Antal virksomheder, der har modtaget målrettede invitationer
-
94
Statusopgørelsen viser, at der i 2. kvartal 2026 er fuld målopfyldelse i forhold til alle fem målsætninger for Erhvervsenhedens virksomhedsrettede aktiviteter.
Den virksomhedsrettede indsats har to overordnede tilgange i form af individuelt rettede tilbud og kollektive tilbud.
I forbindelse med de individuelt tilrettelagte aktiviteter foregår dialogen med én virksomhed eller iværksætter ad gangen, og der tages altid udgangspunkt i den konkrete virksomhed og dennes behov. Dette foregår for eksempel i forbindelse med vejledning omkring forretningsmæssige forhold (lokal basal erhvervsservice), dialog om myndighedsrelaterede spørgsmål eller i forbindelse med opsøgende eller rekvirerede virksomhedsbesøg.
I 2. kvartal 2026 er der både gennemført flere individuelle vejledninger og virksomhedsbesøg end i de foregående kvartaler, og der har også været flere vejledninger vedrørende myndighedsbehandling. Erhvervsenheden kan selv tage initiativ til vejledninger om forretningsudvikling (lokal basal erhvervsservice) og til at arrangere besøg hos virksomhederne, mens en vejledning vedrørende myndighedsbehandling altid kommer i stand på baggrund af en henvendelse fra en virksomhed eller iværksætter. Denne type vejledning handler næsten altid om at svare på konkrete spørgsmål om Syddjurs Kommunes myndighedsbehandling og henvisning til rette afdeling i Syddjurs Kommune eller til en ekstern myndighed.
I 2. kvartal 2026 er der ikke blevet udsendt velkomstbreve til nye virksomheder. Virksomheder, som er blevet etableret i 2. kvartal vil modtage et velkomstbrev i løbet af tredje kvartal. Der er udsendt målrettede invitationer til i alt 94 virksomheder, herunder invitationer til deltagelse i Erhvervsenhedens kollektive arrangementer og udviklingsprojekter samt eksterne samarbejdspartneres forskellige tilbud.
I forhold til Erhvervsenhedens kollektive aktiviteter, så tager disse typisk udgangspunkt i kollektive behov og aktuelle tendenser, som er relevante for flere virksomheder eller hele brancher. Det drejer sig om informations- og inspirationsmøder, workshops og kursustilbud samt forskellige udviklingsprojekter, som forløber over en længere periode. Disse aktiviteter iværksættes dels på baggrund af konkrete henvendelser fra virksomheder eller foreninger, som har et konkret behov, eller af Erhvervsenheden med udgangspunkt i aktuelle strømninger og tendenser på erhvervsområdet.
Der har været et stort antal deltagere i de kollektive tilbud, hvor navnlig Sommermødet var velbesøgt. De øvrige seks kollektive aktiviteter har taget udgangspunkt i Erhvervsenhedens strategiske spor, der alle er rodfæstet i udmøntningsplanen for Erhvervs- og planpolitik 2023-2026, herunder digitalisering, fødevarer og detailhandelsudvikling, samt Erhvervsplaymakerens opgaveportefølje.
I 2. kvartal 2026 har Erhvervsenheden arrangeret og gennemført følgende kollektive aktiviteter:
Arrangementer, workshops og kursustilbud
Video workshop (digitalisering)
AI workshop (digitalisering)
E-mail marketing workshop (digitalisering)
Kursusforløbet ”Boost din butik” (detailhandelsudvikling) – 2 arrangementer
Book en Mark (fødevarer)
Sommermøde for erhvervslivet
Udviklingsprojekter
Skulder ved skulder (turismeudvikling)
Samarbejde med de lokale kontorfællesskaber (iværksætteri)
CO2-rejseholdet (grøn omstilling)
Handl lokalt kampagne (detailhandelsudvikling)
Matchmaking – virksomhedssamarbejde med AU
Snusepraktik for 6-7. klasser i 10 udvalgte virksomheder
I 2. kvartal 2026 har i alt 133 virksomheder med i alt 181 personer deltaget i de syv arrangementer samlet set.
Vurdering
Administrationen vurderer, at de kvantitative målsætninger for Erhvervsenhedens indsats i 2. kvartal 2026 er blevet indfriet.
Økonomi og organisatoriske konsekvenser
Administrationens indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Der følges løbende op på Erhvervsenhedens virksomhedsrettede aktiviteter i 2026, og Erhvervs- og planudvalget vil igen blive orienteret om status for 3. kvartal 2026 på udvalgsmødet i november 2026.
Indstilling
Kommunaldirektøren indstiller til Erhvervs- og planudvalget at tage orienteringen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Kilde: Syddjurs Kommune, Erhvervs- og planudvalget, referat fra mødet onsdag 12. august 2026, punkt 88. Læs den originale sag hos kommunen.