Besluttet 1. september, Familie-, børne- og læringsudvalget, Syddjurs
Borgerrådgiverens arbejde på udvalgets område
Familie-, børne- og læringsudvalget får med denne sag en præsentation af borgerrådgiverens arbejde på udvalgets område. Borgerrådgiveren deltager under sagens behandling.
Kort fortalt
- Hvem
- Familie-, børne- og læringsudvalget, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 1. september 2026
- Status
- Besluttet. Taget til efterretning.
- Næste skridt
- Borgerrådgiveren afrapporterer årligt til Byrådet i form af en redegørelse for Borgerrådgiverens aktiviteter det forgangne år.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Syddjurs Kommune etablerede på baggrund af en byrådsbeslutning den 15. december 2021 en borgerrådgiverfunktion med opstart 1. april 2022.
Borgerrådgiveren er ansat af Byrådet og er en rådgivnings- og klageinstans, som er uafhængig af
kommunens administration. Borgerrådgiveren skal være med til at styrke retssikkerheden og dialogen
mellem borgere og Syddjurs Kommune.
Det kan for eksempel være ved at skabe dialog mellem borger og Administration, hvis der er opstået en
konflikt i en sag, vejledning i forhold til indsatser, lovgivning og klagemuligheder, bistå med at forstå en
kommunal afgørelse, eller være bisidder for borgeren til et møde med Syddjurs Kommune. Borgerrådgiveren kan ikke behandle sager eller ændre afgørelser.
Borgerrådgiveren kan undersøge og vurdere, om Syddjurs Kommune i en given sag har handlet i strid
med lovgivningen eller principperne for god forvaltningsskik og kan på den baggrund fremsætte kritik af
eller anbefalinger til Administrationen. Borgerrådgiverens udtalelser er ikke bindende for Administrationen, men hvis anbefalingen eller henstillingen ikke bliver fulgt, har Administrationen pligt til
at informere Borgerrådgiveren herom.
Borgerrådgiveren deltager under behandlingen af sagen og præsenterer tendenser og eksempler fra
Familie-, børne- og læringsudvalgets område.
Videre proces
Borgerrådgiveren afrapporterer årligt til Byrådet i form af en redegørelse for Borgerrådgiverens
aktiviteter det forgangne år.
Indstilling
Direktøren for Sundhed og Dannelse og Direktøren for Job og Velfærd indstiller til Familie-, børne- og læringsudvalget at tage præsentationen til efterretning.
Beslutning
Taget til efterretning.
Bilag
Kilde: Syddjurs Kommune, Familie-, børne- og læringsudvalget, referat fra mødet tirsdag 1. september 2026, punkt 87. Læs den originale sag hos kommunen.