Besluttet 2. september, Erhvervs- og planudvalget, Syddjurs
Forslag til rammesætning og procesplan for udarbejdelse af Erhvervs- og planpolitik 2027-2030
Erhvervs- og planudvalget skal med denne sag tage stilling til rammesætning og proces for justering af Erhvervs- og planpolitikken for Syddjurs Kommune.
Kort fortalt
- Hvem
- Erhvervs- og planudvalget, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. Ad 1) Godkendt. Ad 2-3) Drøftet.
- Næste skridt
- Den videre proces fremgår af tids- og handlingsplanen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte på mødet den 27. maj 2026 processen for udarbejdelsen af justerede udvalgspolitikker, herunder den overordnede tidsramme. Erhvervs- og planudvalgets politik for perioden 2027-2030 forventes at kunne sendes i høring i maj 2027 og blive endeligt godkendt af Byrådet i september 2027.
Udviklingen af udvalgspolitikkerne tager afsæt i Vision og planstrategi 2026-2038, der udgør den strategiske ramme for det fremtidige politikgrundlag for alle udvalgspolitikkerne i Syddjurs Kommune. Vision og planstrategien forventes endeligt vedtaget i december 2026.
Administrationen ønsker, at Erhvervs- og planudvalget tager en overordnet drøftelse af ambitionsniveauet for den nye Erhvervs- og planpolitik, herunder graden af aktørinddragelse og om der eventuelt skal foretages større justeringer i forhold til den gældende Erhvervs- og planpolitik 2023-2026 og dennes fokusområder:
1) Erhvervsservice
2) Turisme og oplevelsesøkonomi
3) Byudvikling og detailhandel
4) Tiltrækning af virksomheder og investorer
5) Bosætning
Erhvervs- og planpolitik 2023-2026 er vedlagt som bilag 1.
Der lægges ligeledes op til en general drøftelse af, hvorledes eksterne aktører ønskes inddraget i forbindelse med processen, og hvilke aktørgrupper, der skal indgå i dialogen. Formålet med en aktørdialog er at give de aktører, som politikken berører, en mulighed for at komme med deres perspektiver og visioner i forbindelse med politikudviklingen.
Administrationen foreslår, at der holdes to temamøder á tre timers varighed, hvor der på hvert temamøde inviteres til dialog omkring to til tre temaer, som Erhvervs- og planudvalget på forhånd har valgt. Mulige emner for dialog med eksterne kunne blandt andet omfatte:
1) Erhververvice og erhvervsudvikling
2) Turismeudvikling
3) Dialogen med lokalsamfundene
4) Arkitektur og bevaring
5) Bosætning og udvikling af lokalsamfund
Administrationen har udarbejdet en bruttoliste over relevante aktørgrupper, der kan inviteres til at deltage i dialogen om et eller flere temaer efter eget ønske. Bruttolisten er vedlagt som bilag 2.
Forslag til tids- og handlingsplan
I forbindelse med opstarten af politikudviklingen af Erhvervs- og planpolitik 2027-2030 præsenteres Erhvervs- og planudvalget for et forslag til en konkret tids- og handlingsplan for processen.
Tidspunkt
Aktivitet
Handling
2. september 2026
Udvalgsmøde
Erhvervs- og planudvalget
Godkendelse af rammesætning og procesplan for Erhvervs- og planpolitik 2027-30
30. september 2026
Udvalgsmøde
Erhvervs- og planudvalget
Temadrøftelse af ønsker til temaer, pejlemærker og fokusområder
21. oktober 2026
Dialogmøde 1
Erhvervs- og planudvalget
Eksterne aktører inviteres til dialogmøde med Erhvervs- og planudvalget med henblik på at drøfte to til tre udvalgte temaer relateret til Erhverv
11. november 2026
Dialogmøde 2
Erhvervs- og planudvalget
Eksterne aktører inviteres til dialogmøde med Erhvervs- og planudvalget med henblik på at drøfte to udvalgte temaer relateret til Plan og Udvikling
Januar 2027
Udvalgsmøde
Erhvervs- og planudvalget
Opsamling på dialogmøder samt drøftelse af skitse til politik med endelig prioritering af elementer i politikken, herunder fastlæggelse af fokusområder
Marts 2027
Udvalgsmøde
Erhvervs- og planudvalget
Drøftelse af 1. udkast til Erhvervs- og planpolitik
Maj 2027
Erhvervs- og planudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet
Godkendelse af endeligt forslag til Erhvervs- og planpolitik inden høring
Maj - juni 2027
Høringsperiode
Offentliggørelse af politikforslag og fire ugers høring
September 2027
Udvalgsmøde
Erhvervs- og planudvalget
Behandling af høringssvar og endelig godkendelse af Erhvervs- og planpolitik 2027-30
September 2027
Økonomiudvalget
og Byrådet
Endelig godkendelse af Erhvervs- og planpolitik 2027-30
Administrationen vil endvidere sørge for at involvere relevante område MED-udvalg.
Vurdering
Administrationen vurderer, at den foreslåede proces giver mulighed for, at de vigtigste aktører, der er berørte af udvalgspolitikken, inviteres til en dialog om politikudviklingen og får mulighed for at give udtryk for deres perspektiver.
Økonomi og organisatoriske konsekvenser
Administrationens indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Den videre proces fremgår af tids- og handlingsplanen.
Indstilling
Kommunaldirektøren og Direktøren for Udvikling og Kultur indstiller til Erhvervs- og planudvalget at:
1) godkende forslaget til tids- og handlingsplan for justering af Erhvervs- og planpolitikken
2) drøfte ambitionsniveauet for processen, herunder graden af aktørinddragelse og behovet for justeringer i den gældende Erhvervs- og planpolitik
3) drøfte hvilke emner, der skal indgå i dialogen med de eksterne aktører.
Beslutning
Ad 1) Godkendt.
Ad 2-3) Drøftet.
Bilag
Kilde: Syddjurs Kommune, Erhvervs- og planudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 104. Læs den originale sag hos kommunen.