Spring til indholdet
Syddjurs
Skift kommune
KøbenhavnSyddjursAlle kommuner

Besluttet 30. september, Erhvervs- og planudvalget, Syddjurs

Forslag til temaer til dialogmøder og drøftelse af fokusområder for Erhvervs- og planpolitik 2027-2030

Erhvervs- og planudvalget anmodes med denne sag om at drøfte og godkende forslag til temaer, der skal rammesætte dialogen på to dialogmøder i forbindelse med udarbejdelsen af Erhvervs- og planpolitik 2027-2030.

Erhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Erhvervs- og planudvalget, Syddjurs Kommune
Hvornår
Onsdag 30. september 2026
Status
Besluttet. Ad 1) Godkendt Ad 2-4) Drøftet.
Næste skridt
Den videre proces vil følge tidsplanen med afholdelse af dialogmøder i oktober og november 2026, fastlæggelse af fokusområder i januar 2027, drøftelse af første udkast til Erhvervs- og planpolitikken i marts 2027 og godkendelse af det endelige forslag til Erhvervs- og planpolitikken i maj 2027.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

På Erhverv- og planudvalgets møde den 2. september 2026 godkendte udvalget en tids- og procesplan for politikudviklingen frem mod en endelig vedtagelse af en ny Erhvervs- og planpolitik. Et af elementerne i tids- og procesplanen er afholdelse af to dialogmøder for inviterede eksterne aktører. Formålet med dialogmøderne er at give de inviterede eksterne aktører mulighed for at fremkomme med deres perspektiver og visioner i forbindelse med politikudviklingen og dermed kvalificere Erhvervs- og planpolitikken yderligere i dialog med Erhvervs- og planudvalget.

Dialogmøderne afholdes henholdsvis den 21. oktober og den 11. november 2026 og vil have en varighed af tre timer. Dialogen på møderne tager udgangspunkt i en række temaer, som Erhvervs- og planudvalget valgte på mødet den 2. september 2026. Mødet den 21. oktober vil primært indeholde temaer relateret til erhvervsområdet, og mødet den 11. november vil primært indeholde temaer relateret til planområdet.

Administrationen foreslår at rammesætte dialogmøderne med følgende seks temaer:

1) Erhvervsservice og erhvervsudvikling

2) Turismeudvikling

3) Landbrug og fødevareproduktion

4) Arkitektur og bevaring

5) Dialogen om den fysiske planlægning med lokalsamfundene

6) Bosætning og udvikling af lokalsamfund

Punkt et til tre ønskes drøftet på dialogmøde 1 og punkt fire til seks på dialogmøde 2.

Med udgangspunkt i de seks ovenstående temaer til dialogmøderne og den kommende Vision og planstrategi foreslår Administrationen, at udvalget drøfter:

• hvilket udbytte udvalget ønsker af de to dialogmøder med de eksterne aktører?

• om der er nøglespørgsmål inden for de seks ovenstående temaer, som udvalget vurderer er særligt vigtige, og som bør bringes op på dialogmøderne?

• om der er temaer eller områder i udkastet til den kommende Vision og planstrategi, som udvalget særligt vurderer, at Erhvervs- og planpolitikken kan understøtte og bidrage til realiseringen af?

Drøftelsen vil udgøre grundlaget for det videre arbejde med Erhvervs- og planpolitik 2027-2030.

Forslag til vision 2026 og forslag til planstrategi 2026 er vedlagt sagen som henholdsvis bilag 1 og 2.

Vurdering

Administrationen vurderer, at dialogmødernes emner udgør et godt grundlag for at kvalificere Erhvervs- og planpolitik 2027-2030.

Økonomi og organisatoriske konsekvenser

Administrationens indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Den videre proces vil følge tidsplanen med afholdelse af dialogmøder i oktober og november 2026, fastlæggelse af fokusområder i januar 2027, drøftelse af første udkast til Erhvervs- og planpolitikken i marts 2027 og godkendelse af det endelige forslag til Erhvervs- og planpolitikken i maj 2027.

Indstilling

Kommunaldirektøren og Direktøren for Udvikling og Kultur indstiller til Erhvervs- og planudvalget at

1) godkende de seks temaer til dialogmøder med eksterne aktører.

2) drøfte, hvilket udbytte, der ønskes af de to dialogmøder.

3) drøfte, hvilke nøglespørgsmål inden for de seks temaer udvalget ønsker skal indgå i dialogmøderne.

4) drøfte, om der er områder, hvor Erhvervs- og planpolitikken særligt kan understøtte og spille ind i den kommende Vision og planstrategi.

Beslutning

Ad 1) Godkendt

Ad 2-4) Drøftet.

Bilag

Kilde: Syddjurs Kommune, Erhvervs- og planudvalget, referat fra mødet onsdag 30. september 2026, punkt 115. Læs den originale sag hos kommunen.