På dagsordenen 10. november, Natur-, teknik- og miljøudvalget, Syddjurs
Projektforslag for etablering af elkedler på Mørke Fjernvarme
Byrådet bedes med denne sag via Natur-, teknik- og miljøudvalget og Økonomiudvalget godkende projektforslag for etablering af elkedler på Mørke Fjernvarme. Mørke Fjernvarme har ansøgt Syddjurs Kommune om etablering af en eller flere elkedler som supplement til deres eksisterende anlæg.
Kort fortalt
- Hvem
- Natur-, teknik- og miljøudvalget, Syddjurs Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 10. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
- Næste skridt
- Hvis Byrådet godkender projektforslaget endeligt, vil Administrationen meddele afgørelse om ikke VVM-pligt og afgørelse om ikke-godkendelsespligtig ændring.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på syddjurs.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Mørke Fjernvarme har i dag en halmkedel med en effekt på 4,5 MW og en oliekedel på 5 MW. Mørke Fjernvarme har ansøgt Syddjurs Kommune om tilladelse til etablering af en eller flere elkedler med en samlet kedelstørrelse på 3 MW samt tilhørende transformerhus.
For at opsætningen og driften af elkedlerne kan realiseres, kræver dette en række myndighedsvurderinger samt godkendelse af kommunalbestyrelsen.
Sagen er omfattet af bilag 2 punkt 3a i VVM-bekendtgørelse, og skal derfor screenes for miljøvurderingspligt. Administrationen har screenet sagen og vurderer at der ikke er krav om miljøvurdering.
Derudover er sagen vurderet i henhold til § 33 i Miljøbeskyttelsesloven om, hvorvidt udvidelsen kan rummes indenfor den gældende miljøgodkendelse af fjernvarmeanlægget. Det er Administrationens vurdering, at eventuelle miljøpåvirkninger fra elkedlerne vil kunne rummes indenfor den gældende miljøgodkendelse og dermed kan der træffes afgørelse om ikke-godkendelsespligtig ændring.
Projektforslaget har været i offentlig høring fra den 8. september 2026 til den 22. september 2026. Der er i høringsperioden ikke indkommet høringssvar. Sagen fremlægges nu til endelig behandling via Natur-, teknik- og miljøudvalget og Økonomiudvalget.
Projektforslaget er vedlagt som bilag 1.
I henhold til Varmeforsyningslovens § 4, er etableringen af elkedlerne anset som værende en større ændring af det eksisterende fjernvarmeanlæg og dermed efter kompetenceplanen omfattet af Byrådets godkendelse. Derudover fremgår det også af Projektbekendtgørelsens § 5 stk. 2, at projektet skal forelægges Byrådet når det vedrører vedligeholdelse og reparationsarbejder, der i væsentlig grad indebærer en forbedring af fjernvarmeanlæggets drifts – og energiøkonomi eller levetid. Idet der er tale om en ny produktionsenhed, som ændrer anlæggets drifts- og energiøkonomi mv., er det administrationens vurdering, at anlægget ændres i “væsentlig grad”.
Vurdering
Administrationen har fået den samfundsøkonomiske redegørelse, der er fremsendt af Mørke Fjernvarme, gennemgået og det er vurderet, at den samfundsøkonomiske beregning overholder Projektbekendtgørelsens rammer. Den samfundsøkonomiske beregning fremgår af projektforslaget. Mørke Fjernvarme har efter den samfundsøkonomiske vurdering fremsendt et notat, hvor de mangler i beregningen der er blevet påpeget i vurderingen, er blevet uddybet. Notatet er vedlagt som bilag 2.
Etableringen af en elkedel vil erstatte en del af varmeproduktionen på halmkedlen, med varmeproduktion på elektricitet. Værket vil på den måde have mulighed for at anvende elektricitet fra vedvarende energikilder, som vind og sol, til at producere varme. Med etableringen af elkedlen kan Mørke Fjernvarme bidrage til det samlede energisystem ved at producere varme, når elnettet er mindst belastet, f.eks. om natten og/eller når der er ”overløb” fra vindkraftproduktionen.
Økonomi og organisatoriske konsekvenser
Projektets økonomiske konsekvens for fjernvarmeværkets forbrugere med videre er belyst i det fremlagte projektforslag.
Mørke Fjernvarme forventer at ansøge Syddjurs Kommune om en kommunegaranti til finansiering af projektet.
Administrationens indstilling har derudover ingen økonomiske eller organisatoriske konsekvenser for Syddjurs Kommune.
Videre proces
Hvis Byrådet godkender projektforslaget endeligt, vil Administrationen meddele afgørelse om ikke VVM-pligt og afgørelse om ikke-godkendelsespligtig ændring.
Administrationen arbejder desuden på en revision og opdatering af varmeplanen, hvor spørgsmål klimapåvirkning og forsyningssikkerhed bliver adresseret.
Lovgrundlag
Varmeforsyningsloven - Lovbekendtgørelse nr. 465 af 7. maj 2026 om varmeforsyning
Projektbekendtgørelsen - Bekendtgørelse nr. 1091 af 8. september 2025 om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning
Miljøbeskyttelsesloven - Lovbekendtgørelse nr. 1742 af 22. december 2025 om miljøbeskyttelse
VVM-bekendtgørelsen - Bekendtgørelse nr. 4 af 3. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).
Indstilling
Direktøren for Udvikling og Kultur indstiller til Byrådet via Natur-, teknik- og miljøudvalget og Økonomiudvalget at godkende det fremlagte forslag endeligt.
Bilag
Kilde: Syddjurs Kommune, Natur-, teknik- og miljøudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 179. Læs den originale sag hos kommunen.