Besluttet 21. maj, Økonomiudvalget, Tønder
Justering af rammer for afholdelse af valg i Tønder Kommune
DIREKTIONEN INDSTILLER, at der træffes principbeslutning om justering af rammer for valgafholdelse i Tønder Kommune, at valgbestyrelsen bemyndiges til at træffe beslutningen om brevstemmesteder i overensstemmelse med forslaget, at Økonomiudvalget sender forslaget til justering af rammerne i høring til de lokale partiforeninger samt til Handicaprådet, 60+ Seniorrådet og berørte lokalråd, og at indstillingen med de indkomne høringssvar, videresendes til Kommunalbestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Tønder Kommune
- Hvornår
- Torsdag 21. maj 2026
- Status
- Besluttet. Økonomiudvalget sender forslaget til høring hos de nævnte parter, og afventer stillingtagen til efter at høringssvar er modtaget retur.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
På baggrund af opfordringen fra valgbestyrelsen har forvaltningen evalueret strukturen af
afstemningssteder efter de seneste valg, og udarbejdet dette forslag til rammer for, hvordan en
omstrukturering af valgdistrikterne kan imødekomme nuværende og fremtidige krav til afvikling
af valghandlinger i Tønder Kommune.
Den primære begrundelse for omstrukturering af valgdistrikterne er, at den demografiske
udvikling i kommunen gør det hensigtsmæssigt at afvikle valgene mere effektivt ved at samle
vælgere på færre, men større, afstemningssteder. En sammenlægning vil samtidig reducere
behovet for valgstyrere og øvrigt personale, idet alle afstemningssteder – uanset størrelse –
skal bemandes med mindst 5 valgstyrere og 1 tilforordnet vælger, foruden 1 administrativ
valgsekretær samt et antal administrative tællere. Erfaringerne viser, at det har været
udfordrende for de lokale partiforeninger at bemande alle 22 afstemningssteder fuldt ud ved de
seneste valg. En sammenlægning af valgdistrikter vil medføre et minimalt øget behov for
valgstyrere eller tilforordnede vælgere på de største steder, og dermed reducere behovet for
valgstyrere og tilforordnede vælgere samlet set.
Siden KV 25 anvendes der digitale valglister på alle afstemningssteder, hvilket markant
reducerer ekspeditionstiden ved afstemningsbordene. Digitaliseringen medfører øgede krav til
valgstyrernes IT-kompetencer og IT-ressourcer for at sikre den nødvendige support på
valgdagen. Dette krav er vanskeligt at imødekomme med det nuværende antal ITmedarbejdere og antallet af fysiske afstemningssteder.
Derudover har den generelle digitalisering og udviklingen i samfundet medført øgede krav til
valgberedskab og sikkerhed. Samtidig er kravene til handicaptilgængelighed og hjælpemidler
på valgstederne stigende, hvilket er vanskeligere at imødekomme på de mindre
afstemningssteder. Forvaltningen oplever som følge heraf udfordring med udbuddet af egnede
afstemningssteder i alle 22 valgdistrikter. Dette bl.a. fordi afstemningsstederne skal kunne
imødekomme krav til handicaptilgængelighed, og at forvaltningen, som et led i nye krav til
beredskabssetup, skal anvise backup afstemningssteder, hvilket langt fra er muligt i alle
valgdistrikter i dag.
I nogle valgdistrikter er udbuddet af relevante, fysiske lokationer til afholdelse af valg yderst
begrænset. Dette giver aktuelt en udfordring for Sdr. Sejerslev valgdistrikt, hvor det tidligere
afstemningssted i forsamlingshuset pt. er under konkursbehandling, og det derfor er usikkert,
om der fortsat kan afvikles valg i lokalerne.
Som supplement kan det oplyses, at fra kommunalvalget i 2021 til kommunalvalget i 2025 er
antallet af afstemningssteder reduceret med 69 på landsplan, mens stemmeprocenten steg fra
67,2% i 2021 til 69,2% i 2025. I de sønderjyske kommuner har Haderslev reduceret antallet af
valgstedet fra 34 til 22 valgsteder svarende til 35 %. De øvrige sønderjyske kommuner har ikke
reduceret antallet af valgsteder i seneste kommunalvalgsperiode.
Stemmeberettigede pr. afstemningssted i gennemsnit i de sønderjyske kommuner ved
Kommunalvalget 2025.
Data jf. Valg.dk
Kommune
Tønder Aabenraa Sønderborg Haderslev
Antal afstemningssteder
Antal stemmeberettigede
Antal stemmeberettigede pr. afstemningssted
i gennemsnit
Se bilag 1 for antal stemmeberettigede og antal afgive stemmer på Tønder Kommunes 22
nuværende afstemningssteder ved Kommunalvalget 2025.
Der tages udgangspunkt i data fra Kommunalvalget, da der her er flere stemmeberettigede i
Tønder Kommune end ved Folketingsvalget, grundet krav om dansk statsborgerskab.
Forslag til justering af rammer
På baggrund af ovenstående foreslås at afstemningssteder med under 500 stemmeberettigede
flyttes til et nærtliggende afstemningssted, bortset fra Rømø. Rømø vil, hvis der ses bort fra
dæmningen, være omfattet af valglovens § 54, stk. 5 om mulighed for at brevstemme på
afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt afstemningssted. Herudover foreslås
det, at afstemningssted Nørre Løgum flyttes til Løgumkloster grundet den korte geografisk
afstand. Med forslaget reduceres de nuværende 22 valgsteder til 16 valgsteder.
Nuværende
afstemningssted
Antal
Nærtliggende
stemmeberettigede
afstemningssted
KV / FV
Afstand
i km.*
Branderup
Agerskov
Visby
Bredebro
Sdr. Sejerslev
Højer
Vodder
Brøns
Døstrup
Skærbæk
Nørre Løgum
Løgumkloster
*Afstand er målt fra afstemningssted til afstemningssted.
Supplerende tiltag
Justering af valgdistrikterne kan ikke stå alene i forhold til at fastholde vælgernes
opmærksomhed på at deltage i demokratiet og stemme til valghandlinger, men bør suppleres
af øvrige relevante tiltag.
Med inspiration fra andre kommuner, eksempelvis Haderslev Kommune, kan der etableres
pop-up brevstemmesteder efter behov indenfor det geografiske område, der tidligere har
udgjort et særskilt valgdistrikt inden sammenlægning. Valgbestyrelsen bemyndiges til at justere
brugen af pop-up brevstemmesteder efter behov.
Muligheden for at brevstemme på nuværende brevstemmesteder og brevstemning i eget hjem
synliggøres yderligere. Brevstemmestederne gøres let tilgængeligt med tilpassede
åbningstider. Valgbestyrelsen bemyndiges til at fastsætte tilpassede åbningstider efter behov,
så tilgængeligheden forbedres.
Økonomi
Det forventes, at justeringen af rammerne for afholdelse af valg ikke vil medføre øgede
udgifter, og kan afholdes inden for nuværende ramme.
Indstilling
DIREKTIONEN INDSTILLER,
at der træffes principbeslutning om justering af rammer for valgafholdelse i Tønder
Kommune,
at valgbestyrelsen bemyndiges til at træffe beslutningen om brevstemmesteder i
overensstemmelse med forslaget,
at Økonomiudvalget sender forslaget til justering af rammerne i høring til de lokale
partiforeninger samt til Handicaprådet, 60+ Seniorrådet og berørte lokalråd, og
at indstillingen med de indkomne høringssvar, videresendes til Kommunalbestyrelsen.
Beslutning
Økonomiudvalget sender forslaget til høring hos de nævnte parter, og afventer
stillingtagen til efter at høringssvar er modtaget retur.
Claus Hansen deltog ikke i mødet.
Kilde: Tønder Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet torsdag 21. maj 2026, punkt 6. Læs den originale sag hos kommunen.