Tønder
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 11. august, Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Tønder

Retningslinjer for udstedelse af flexboligtilladelser

FAGCHEF FOR PLAN, KLIMA, BYUDVIKLING OG EJENDOMME INDSTILLER, at retningslinjerne vedtages, og at forvaltningen bemyndiges til at at udstede flexboligtilladelser i de tilfælde, hvor der ikke er indsigelser.

Klima og grøntBoliger

Kort fortalt

Hvem
Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Tønder Kommune
Hvornår
Tirsdag 11. august 2026
Status
Besluttet. Indstillingen godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Planlovens § 41a giver mulighed for, at Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til, at en
helårsbolig tages i brug til fritidsformål og efterfølgende på ny tages i brug til helårsbolig uden
yderligere tilladelse, medmindre det vil være i strid med en lokalplan for området.
Kommunalbestyrelsen kan meddele bindende forhåndstilsagn om en sådan tilladelse.
I landområderne opleves et fald i befolkningstallet, hvilket bl.a. har den direkte effekt, at flere
huse står tomme og nogle steder forfalder. Fleksboligordningen har til formål at øge væksten i
landdistrikterne, modvirke affolkning og forfald af boliger og samtidig fremme omsætteligheden
af boliger i landdistrikterne.
Fleksboligordningen giver kommunerne mulighed for at meddele en fleksboligtilladelse til, at en
helårsbeboelse kan anvendes som en fritidsbolig og udlejes til ferie- og fritidsformål m.v. på
samme vilkår som et sommerhus, med en senere umiddelbar ret til at genoptage anvendelsen
som helårsbeboelse uden landzonetilladelse.
I forbindelse Landzonebestemmelserne i planloven er det muligt at registrere sin bolig som
fritidsbolig uden, at det kræver nogen tilladelse. Skal boligen føres tilbage til helårsbolig, skal
der landzonetilladelse og byggetilladelse til. Dette kan med en flexboligtilladelse undgås.
Flexboligtilladelse kan dermed være med til at lette sagsbehandlingsbyrden da tilladelse giver
mulighed for at skifte mellem helårsbolig og fritidsbolig som det passer en uden at det kræver
nogen andre tilladelse.
Fleksboligordningen giver kommunen mulighed for at meddele forskellige typer af
fleksboligtilladelser. Fleksboligtilladelser kan både meddeles til fysiske personer, så tilladelsen
følger ejeren, eller den kan meddeles, så den knytter an til selve boligen. En fleksboligtilladelse
kan tidsbegrænses, men det er ikke et krav.
Kommunen har mulighed for at meddele en fleksboligtilladelse, så anvendelsen af boligen frit
kan veksles mellem anvendelse som fritidsbolig og helårsbeboelse eller meddele
fleksboligtilladelsen således, at den bortfalder, når anvendelsen som helårsbeboelse
genoptages.
Kommunens retningslinjer for fleksboligordningen skal indeholde en beskrivelse af de
forskellige mulige fleksboligtilladelser, som kommunen ønsker at anvende.
Fleksboligordningen indeholder desuden en mulighed for, at kommunen kan meddele et
bindende forhåndstilsagn om fleksboligtilladelse til en anden person end boligens aktuelle
ejere. Denne mulighed er særligt anvendelig i forbindelse med handler, hvor der er et ønske
om at fremme boligens omsættelighed ved at udvide boligens anvendelsesmuligheder.
Der foreslås følgende retningslinjer:
Retningslinjer for flexbolig tilladelser i åbent land:

skal være personlige, hvorved de ophører ved salg
bindende tilsagn kan evt. gives.
kan gives til ejendomme uden for de med rødt på kortbilag viste områder
gives efter vedlagt flowchart (med grønt)
må ikke stride imod landzonelokalplaners anvendelse
kan ikke gives, hvis det strider imod anden lovgivning
Retningslinjer for flexbolig tilladelser i sommerhusområde:
der udstedes ikke flexboligtilladelser i sommerhusområder
Retningslinjer for flexboligtilladelser i byzone:
gælder ejendomme inden for de med rødt på kortbilaget viste område
skal være personlige, hvorved de ophører ved salg
må ikke stride imod gældende kommuneplan og lokalplanlægning
der skal ske nabohøring før en evt. tilladelse udstede, ved indsigelser skal udvalg
beslutte
gives efter vedlagt flowchart (med rødt)
kan tidsbegrænses hvis, det kan ses at der skal laves lokalplanmæssige ændringer
kan ikke gives hvis det strider imod anden lovgivning
Det vedlagte kortbilag viser bypolygonafgrænsninger, hvor byzoneretningslinjerne gælder.
Inden for hvert bypolygonafgrænsinger skal der ske en vurdering af om der skal laves en
lokalplan med anvendelsesbestemmelse om anvendelse til helårsbeboelse. Dette for at evt.
nedlægge et §14 forbud for at sikre at området anvendes til helårsbeboelse sker fremadrettet.
Med en flexboligtilaldese kan en helårsbolig udlejes i henhold til sommerloven, dvs., som et
sommerhus i op til 40 uger om året.
En helårsbolig uden flexboligtilladelse kan benyttes af ejeren som sin egen primær bolig, som
sin bolig nr. to og kan udleje bolig via Airbnb. Borgere, der selv udlejer deres fulde helårsbolig,
må højst udleje boligen i op til 30 dage pr. kalenderår, mens borgere, der udelukkende udlejer
gennem en eller flere udlejningsformidlere, som indberetter indtægterne ved
udlejningsaktiviteten, må udleje boligen i op til 70 dage pr. kalenderår. Grænsen på 70 dage
kan hæves til op til 100 dage pr. kalenderår efter kommunalbestyrelsens beslutning herom. Det
er dermed ikke muligt at udleje sin helårsbolig som sommerhus.

Indstilling

FAGCHEF FOR PLAN, KLIMA, BYUDVIKLING OG EJENDOMME INDSTILLER,
at retningslinjerne vedtages, og
at forvaltningen bemyndiges til at at udstede flexboligtilladelser i de tilfælde, hvor der ikke
er indsigelser.

Beslutning

Indstillingen godkendt.

Kilde: Tønder Kommune, Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, referat fra mødet tirsdag 11. august 2026, punkt 9. Læs den originale sag hos kommunen.