Tønder
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundAllerødAssensBallerupBornholmBrøndbyBrønderslevDragørEgedalEsbjergFaxeFredensborgFredericiaFrederiksbergFuresøFaaborg-MidtfynGentofteGladsaxeGreveGribskovGuldborgsundHaderslevHalsnæsHelsingørHerlevHerningHillerødHolbækHorsensHvidovreHøje-TaastrupHørsholmKalundborgKertemindeKøgeLangelandLejreLollandLyngby-TaarbækMiddelfartNordfynNyborgNæstvedOdenseOdsherredRingstedRoskildeRudersdalRødovreSlagelseSolrødSorøStevnsSvendborgSønderborgTønderTårnbyVallensbækViborgVordingborgÆrøAlle kommuner

Besluttet 14. september, Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Tønder

Trafiksikkerhed, Draved Skov

FAGCHEFEN FOR TEKNIK OG MILJØ INDSTILLER, at orienteringen tages til efterretning.

Trafik og cykler

Kort fortalt

Hvem
Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Tønder Kommune
Hvornår
Mandag 14. september 2026
Status
Besluttet. Orienteringen taget til efterretning. Udvalget bakker op om forvaltningens betragtning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Naturnationalparken ønskes etableret som et sammenhængende område, der afgrænses af
hegn langs den ydre afgrænsning, men uden indvendig indhegning. Da parken foreslås
etableret på begge sider af Dravedvej, skal der findes en løsning for indhegningen, som
samtidig tilgodeser trafiksikkerheden og vejens funktion.
Naturstyrelsen har foreslået en løsning, hvor færiste indgår som en del af indhegningen.
Dravedvej er en klasse 3-vej, der forbinder Løgumkloster og Tønder. Årsdøgntrafikken udgør
ca. 924 køretøjer, heraf ca. 26 lastbiler pr. døgn. Tønder Kommune er vejmyndighed på vejen
og skal godkende et eventuelt vejprojekt samt den tilhørende afmærkning. Politiet er
myndighed i forhold til skiltning og færdselsmæssig afmærkning.
Etablering af færiste vil medføre behov for en væsentlig reduktion af hastighedsgrænsen på
strækningen, skønsmæssigt til mellem 20 og 40 km/t, kombineret med hastighedsdæmpende
foranstaltninger, eksempelvis vejbump.
Vejdirektoratets og Politiets udtalelser vedrørende etablering af færiste på klasse 3-veje er
vedlagt som bilag. Det fremgår blandt andet af udtalelserne, at færiste ikke er forenelige med
de trafiksikkerhedsmæssige krav, der gælder for denne vejtype, særligt på strækninger med en
hastighedsgrænse på 80 km/t.
Der vil desuden være driftsmæssige udfordringer forbundet med etablering af færiste. Ved
kraftigt snefald kan færisterne blive dækket af sne og dermed være vanskelige for trafikanterne
at registrere. Endvidere må der forventes øgede omkostninger til vintervedligeholdelse af
vejstrækningen.
Forvaltningen vurderer på den baggrund, at etablering af færiste ikke bør ske på væsentlige
trafikveje som Dravedvej af hensyn til trafiksikkerheden.

Økonomi

Øget omkostninger til vintervedligeholdelse, afmærkninger/skilte og håndtering af
eventuelle skader i forbindelse med uheld.

Indstilling

FAGCHEFEN FOR TEKNIK OG MILJØ INDSTILLER,
at orienteringen tages til efterretning.

Beslutning

Orienteringen taget til efterretning.
Udvalget bakker op om forvaltningens betragtning.

Kilde: Tønder Kommune, Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, referat fra mødet mandag 14. september 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.