Vallensbæk
Skift kommune
KøbenhavnAlbertslundBallerupBrøndbyBrønderslevDragørFredericiaFrederiksbergGentofteGladsaxeGuldborgsundHerlevHerningHorsensHvidovreHøje-TaastrupLyngby-TaarbækOdenseRødovreTårnbyVallensbækViborgAlle kommuner

Besluttet 2. september, Økonomiudvalget, Vallensbæk

KTMU - Ejerstrategi for VEKS, 2026 - 2029

Sagen bliver behandlet i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen. Center for Teknik og Byudvikling indstiller, at udkastet til ejerstrategi 2026-2026 for VEKS I/S bliver godkendt Sagen er udarbejdet ud fra en skabelon fra VEKS.

Kort fortalt

Hvem
Økonomiudvalget, Vallensbæk Kommune
Hvornår
Onsdag 2. september 2026
Status
Besluttet. Ejerstrategien er udarbejdet på baggrund af borgmestermøder, drøftelser i arbejdsgruppen under embedsmandsudvalget (EMU) med repræsentanter fra forvaltningerne i Albertslund, Greve, Hvidovre, Køge og Roskilde Kommuner og er drøftet i kredsen af tekniske direktører i ejerkommunerne.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Indstilling

Sagen bliver behandlet i Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Center for Teknik og Byudvikling indstiller,
at udkastet til ejerstrategi 2026-2026 for VEKS I/S bliver godkendt
Sagen er udarbejdet ud fra en skabelon fra VEKS.

Beslutning

ØKONOMIUDVALGET DEN 02-09-2026 Anbefales.

KLIMA-, TEKNIK- OG MILJØUDVALGET DEN 25-08-2026 Anbefales.
Sagsfremstilling VEKS har sendt udkast til ejerstrategi til ejerkommunerne til godkendelse. Ejerstrategien er udarbejdet på baggrund af borgmestermøder, drøftelser i arbejdsgruppen under embedsmandsudvalget (EMU) med repræsentanter fra forvaltningerne i Albertslund, Greve, Hvidovre, Køge og Roskilde Kommuner og er drøftet i kredsen af tekniske direktører i ejerkommunerne. Derudover har VEKS’ bestyrelse drøftet et foreløbigt udkast og besluttede på sit møde den 19. juni at sende udkast til ejerstrategi til ejerkommunerne til deres godkendelse.
Formålet med ejerstrategien er at sikre, at ejerne fastlægger en strategisk retning for VEKS, som udgør fundamentet for et stærkt og aktivt ejerskab af VEKS og sætter de overordnede rammer for en ny forretningsstrategi. Ejerstrategien fastlægger ejernes overordnede mål, principper og rammer for VEKS’ virke i 2026-2029, og vil danne grundlag for det løbende

arbejde i bestyrelsen med udvikling og tilpasning af de mere konkrete tiltag i virksomhedens forretningsstrategi.
Det sammenhængende varmesystem Udkastet til ejerstrategi tager udgangspunkt i en grundlæggende ambition om, at fjernvarmens ”maskinrum” i hovedstaden og det bredere østdanske område skal udvikle sig i store sammenkoblede og stadigt stærkere forbundne infrastruktursystemer.
Centralt står en stadig bedre evne til at flytte energi effektivt rundt i regionen over længere afstande. Det skal sikre forbrugerne
1. en konkurrencedygtig fjernvarmepris 2. en reduktion af biomassen i systemet gennem øget elektrificering af
varmeproduktionen, særligt ved at øge muligheden for at opsamle og bruge overskudsvarme 3. øget robusthed og forsyningssikkerhed i en verden, der på mange måder er i opbrud
Et stadigt mere sammenhængende og velplanlagt varmetransmissionssystem i Østdanmark vil samtidigt øge fjernvarmesystemets evne til at spille ind i nogle af de store løbende samfundsopgaver i Danmark, herunder ikke mindst den langsigtede omstilling af det danske integrerede energisystem ved at bidrage med energilagrings- og fleksibilitetsløsninger i stor skala ind i et presset elsystem.
Den udvikling indebærer, at kompleksiteten i det koblede varmesystem bliver øget. Det stiller større krav til modenhed og professionalisering i fjernvarmeselskabernes rollevaretagelse. Og det stiller samtidigt også større krav til, at selskaberne kan samarbejde effektivt på tværs af værdikæde og ejerskabsstrukturer med fokus på en stadigt tydeligere og mere specialiseret arbejdsdeling på tværs af rollerne i værdikæden.
VEKS’ rolle VEKS skal over de kommende år først og fremmest udvikle og modne sig i rollen som transmissionssystemoperatør i det sammenhængende fjernvarmesystem på Vestegnen. Den rolle indebærer blandt andet, at VEKS skal tage vare på – i tæt samarbejde med de øvrige aktører på både produktions- og distributionssiden i VEKS’ opland – at det samlede varmesystem er velplanlagt, robust og fremtidssikret.
Udkastet til ejerstrategi peger på, at VEKS’ tre hovedopgaver er:
1. at bygge, vedligeholde og drive en effektiv, bæredygtig og forsyningssikker kollektiv infrastruktur

2. at sikre en effektiv konkurrenceudsættelse af varmeproducenterne til gavn for varmeforbrugerne
3. at varetage helhedsorienteret systemplanlægning for det sammenhængende varmesystem for VEKS’ opland i samarbejde med ejerkommunerne, distributionsselskaberne og de øvrige relevante aktører i det sammenhængende østdanske varmesystem.
Udkastet påpeger, at ejerne forventer, at VEKS, som et af landets største fjernvarmeselskaber, skal påtage sig det samfundsmæssige ansvar med at skabe øget systemfleksibilitet, herunder brugen af varmelagring. Udkastet peger også på, at det er et væsentligt rationale for ejerne, at man kollektivt deler risici, hvilket er med til at øge forsyningssikkerheden, og at kollektivet er med til at dele fordele og ulemper mellem ejerne.
Ejerne ønsker også, at VEKS supplerer det nuværende mål om at blive 100% CO2-neutral, med et nyt og ambitiøst klimamål, der understøtter ejerkommunernes klimahandlingsplaner, og peger på, at en eventuel øget decentral varmeproduktion fra overskudsvarme og decentrale grundlastenheder har stor betydning for dimensioneringen af fremtidens transmissionssystem, som skal planlægges og samtænkes i forbindelse med refinansieringen af det eksisterende transmissionssystem.
Endelig forventer ejerne, at VEKS vil inddrage ejerkommuner og distributionsselskaberne i planlægningen.
På borgmestermødet den 8. juni 2026 blev der blandt andet peget på, at VEKS skal • bidrage aktivt og faciliterende til at skabe og udbygge et sammenhængende varmesystem i det østdanske område • sikre stabile og lave priser • i samarbejde med andre transmissionssystemejere som fx CTR og Vestforbrænding m.fl. etablere et permanent systemplanarbejde • være åben for at aftage overskudsvarme, hvor den end er
Disse bemærkninger er indarbejdet i udkastet til ejerstrategien, som er vedlagt til godkendelse
Økonomi- og personalemæssige konsekvenser Ingen bemærkninger.
Sammenhæng til udviklingsstrategien Ejerstrategiens mål på klimaområdet kan understøtte Vallensbæk Kommunes arbejde med klimaplanen.
Sammenhæng til FN's verdensmål

Ingen bemærkninger. Kommunikation Ingen bemærkninger. Retsgrundlag

Bilag

  • Udkast til ejerstrategi 2026-2029 VEKS
  • Åben

Kilde: Vallensbæk Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 15. Læs den originale sag hos kommunen.