Besluttet 2. september, Økonomiudvalget, Vallensbæk
Låneportefølje og kapitalforvaltning pr. 30. juni 2026
Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Kort fortalt
- Hvem
- Økonomiudvalget, Vallensbæk Kommune
- Hvornår
- Onsdag 2. september 2026
- Status
- Besluttet. ØKONOMIUDVALGET DEN 02-09-2026 Anbefales.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Indstilling
Sagen bliver behandlet i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen.
Center for Økonomi og Beskæftigelse indstiller,
at orienteringen om kommunens låneportefølje og kapitalforvaltning bliver taget til efterretning
at tillægsbevilling på 15,336 mio. kr. vedrørende ekstraordinær gældsafvikling bliver godkendt og finansieret af kassebeholdningen i overensstemmelse med den oprindelige politiske beslutning
Sagsfremstilling
Center for Økonomi og Beskæftigelse rapporterer fire gange årligt til Økonomiudvalget om kommunens gæld og afkast på aktivbeholdningen. Denne sag vedrører andet kvartal 2026.
Låneportefølje Den 30. juni 2026 udgjorde Vallensbæk Kommunes nominelle gæld 173,2 mio. kr., hvilket er en reduktion på 3,2 mio. kr. i andet kvartal.
Gælden er i danske kroner og forventes i gennemsnit at blive forrentet med 2,4 pct. i 2026.
Aktuelt er kommunens gæld fordelt med 70 pct. til fast rente og 30 pct. til variabel rente. Ifølge kommunens finansielle strategi skal mellem 50 og 100 pct. af gælden være fastforrentet, mens mellem 0 og 50 pct. kan være variabelt forrentet. Låneporteføljen ligger dermed inden for rammerne af den vedtagne lånepolitik. For at bevare fleksibiliteten bliver nye lån som udgangspunkt optaget med variabel rente. Der bliver løbende fulgt op på fordelingen mellem
fast og variabel rente, og eksisterende lån kan ved behov blive lagt om på baggrund af en konkret vurdering.
Kapitalforvaltning
Vallensbæk Kommune har pr. 30. juni 2026 investeret 146,2 mio. kr. via en ekstern kapitalforvalter, og fordelingen mellem de forskellige aktivtyper fremgår af tabel 1 nedenfor.
Tabel 1: Oversigt over aktiver pr. 30. juni 2026
Aktiv
Markedsværdi
Obligationer
117,5 mio. kr.
Aktier
15,3 mio. kr.
Blandede produkter
11,6 mio. kr.
Kontanter
1,8 mio. kr.
Beholdning i alt
146,2 mio. kr.
Andel 80,4 pct. 10,4 pct.
Aktivbeholdningen er i andet kvartal 2026 øget med 5,1 mio. kr., svarende til en forrentning på 3,6 pct. Det positive afkast skyldes primært aktieandelen, som har bidraget med en stigning på 19,0 pct. i porteføljen. Set over hele året har det akkumulerede afkast være på 2,88 pct., jf. figur 1 nedenfor.
Figur 1: Akkumuleret afkast år til dato
Kapitalforvalteren oplyser, at de globale finansielle markeder har haft et stærkt første halvår. Efter kraftige kursstigninger i foråret har udviklingen været mere afdæmpet i juni. Samtidig er olieprisen faldet som følge af tegn på en mere stabil situation i Mellemøsten, hvilket har bidraget til lavere inflationspres og faldende obligationsrenter. I USA er økonomien fortsat robust, men der ses tegn på, at væksten er aftaget en smule. Den amerikanske centralbank har understreget sit fokus på at få inflationen tilbage mod målsætningen.
I Europa har Den Europæiske Centralbank (ECB) som forventet hævet renten. ECB vurderer, at de tidligere høje oliepriser fortsat kan påvirke inflationen i de kommende år, og banken forventer, at økonomien og arbejdsmarkedet i euroområdet fortsat vil udvikle sig positivt. Selvom oliepriserne siden er faldet, vurderer kapitalforvalteren, at inflationen stadig ligger over ECB's målsætning på 2 pct. På den baggrund forventes endnu en renteforhøjelse i efteråret. Kapitalforvalteren vurderer, at væksten i euroområdet har nået bunden og vil tage til igen i løbet af resten af året.
Ekstraordinær gældsafvikling I forbindelse med behandling af sagen om låneportefølje og kapitalforvaltning pr. 3. kvartal 2025 godkendte Økonomiudvalget en ekstraordinær gældsafvikling på knap 20 mio. kr. Det fremgik af sagen, at gældsafviklingen skulle finansieres ved træk på kommunens hovedbankkonto og dermed reducere kommunens samlede likviditet.
En del af gælden blev indfriet i 2025, mens den resterende del på 15,336 mio. kr. først er blevet indfriet i 2026, hvor det udgør en merudgift på afdrag i forhold til det oprindeligt budgetlagte. Center for Økonomi og Beskæftigelse indstiller derfor, at der under afdrag på lån gives tillægsbevilling til en merudgift på 15,336 mio. kr. finansieret af kassebeholdningen i overensstemmelse med den oprindelige politiske beslutning.
Økonomi- og personalemæssige konsekvenser De økonomiske konsekvenser af kommunens gæld, herunder renter og afdrag, er indarbejdet i budgettet. Udviklingen følges løbende, og eventuelle ændringer håndteres ved de planlagte budgetopfølgninger.
Sammenhæng til udviklingsstrategien Ingen bemærkninger.
Sammenhæng til FN's verdensmål Ingen bemærkninger.
Kommunikation Ingen bemærkninger.
Retsgrundlag Ingen bemærkninger.
Beslutning
ØKONOMIUDVALGET DEN 02-09-2026 Anbefales.
Kilde: Vallensbæk Kommune, Økonomiudvalget, referat fra mødet onsdag 2. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.