Varde
Skift kommune
KøbenhavnVardeAlle kommuner

Besluttet 20. august, Kultur- og Sundhedsudvalget, Varde

Idrætsfacilitetsstrategi og gennemgang af hallernes økonomi

Udvalget for Kultur og Fritid igangsatte arbejdet med reformsporet Fremtidens bæredygtige idrætsfaciliteter i marts 2024.

Kultur og fritid

Kort fortalt

Hvem
Kultur- og Sundhedsudvalget, Varde Kommune
Hvornår
Torsdag 20. august 2026
Status
Besluttet. Drøftet Udvalget ønsker at fortsætte den vedtagne Idrætsfacilitetsstrategi og den økonomiske tilgang til hallernes regnskaber. Udvalget bemærker forskelligheden i de økonomiske resultater. Fraværende Henrik Vej Kastrupsen Tidligere beslutninger Beslutninger udfyldes automatisk af systemet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udvalget for Kultur og Fritid igangsatte arbejdet med reformsporet Fremtidens bæredygtige
idrætsfaciliteter i marts 2024. Sidenhen har Udvalget vedtaget en Idrætsfacilitetsstrategi, der blandt
andet sætter rammer op for og krav til idrætsfaciliteterne om, at de (inden 2028) skal have en
bæredygtig økonomi for at kunne få adgang til at søge lån samt midler fra udviklingspuljen.
Udvalget får præsenteret Idrætsfacilitetsstrategien på mødet.
Baggrunden er, at flere af hallerne gennem de senere år har oplevet økonomiske udfordringer, og
nogle af hallerne har en begrænset likviditet, der gør, at uforudsete udgifter kan have store
konsekvenser for deres økonomi fx stigende energipriser, renteudsving og prisstigninger, der er
større end fremskrivningen på driftstilskuddet. Derudover er der ofte brug for økonomisk hjælp til
større renoveringsopgaver som fx på svømmehalsområdet.
Forvaltningen har tidligere fremlagt en økonomisk analyse, som baseres på de indsendte
årsregnskaber for 2019-2024. Udvalget får på dette udvalgsmøde præsenteret en opfølgning på
analysen, hvor de nyeste regnskabstal fra 2025 er i fokus.
Det er et krav, at hallerne indsender deres regnskaber senest d. 30/6 for at få driftstilskud.
Forvaltningen gennemgår derefter regnskaberne ud fra en tjekliste og noterer eventuelle
bemærkninger og bekymringer. Ved særlige bekymringer tager forvaltningen en dialog med den
enkelte facilitet om den økonomiske situation.
Alle haller har indsendt regnskab og årsrapporter rettidigt.
Økonomiafdelingen holder et oplæg om status på hallernes økonomi.
FORVALTNINGENS

Vurdering

Idrætsfacilitetsstrategien er et af Udvalgets centrale måder at tilgå idrætsfacilitetsområdet og have en
politik for området, som rækker ud over den enkelte udvalgsperiode. Derfor anbefaler forvaltningen,
at Udvalget drøfter strategien for at få slået fast, om den stadig er gældende, eller om Udvalget
ønsker at ændre i den.
Hallernes økonomi er kompleks, fordi faciliteterne har forskellige størrelser, forretningspotentialer og
ressourcer. Derfor kan man ikke se på resultatet alene for at få et billede af økonomien i de enkelte
faciliteter. Resultatet bør ses i sammenhæng med gældsposter, likviditet og andre særlige forhold, der
kan være indtruffet i årets løb.
Generelt kan vi dog se, at de større faciliteter præsterer og begynder at opbygge en solid økonomi,
der kan gøre dem i stand til at foretage nye investeringer. Her skal man dog være opmærksom på, at
der skal være en stærk businesscase, hvis nye investeringer igangsættes, så det ikke sætter
faciliteterne under for stort et pres.
Situationen hos de mindre haller er mere sårbar, men de klarer sig. Flere af dem har likviditet til at
dække eventuelle mindre underskud. De bliver dog ofte udfordrede ift. større renoveringsopgaver eller
personaleudskiftning.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER

Sagen taler ind i Fritids-, Idræts- og Kulturpolitikkens indsatsområder fra Facilitet til facilitator,
ligesom den følger op på Idrætsfacilitetsstrategiens principper og hjørneflag.
Idrætsfaciliteterne bidrager også i høj grad til sundhedsdagsordenen herunder stærke fællesskaber i
lokalsamfundene, hvilket også er vigtigt i forhold til bosætning og trivsel generelt.
RETSGRUNDLAG
Kommunalfuldmagten

Økonomi

Økonomien omkring de selvejende idrætshaller og svømmehaller ser sådan ud:

Årligt driftstilskud på ca. 15,1 mio. kr. (inkl. tilskud til kunstgræsbaner)
Idræts- og svømmehallernes udviklingspulje udgør ca. 1 mio. kr. årligt
Udligningstilskud på 1,9 mio. kr. til 8 haller frem til 2030
Der er pr. 31.12.2025 stillet garanti for lån på ca. 50 mio. kr.
Herudover er der budget på lokaletilskudskontoen som udgør 14,5 mio. kr. samt
genudlejningstilskud som udgør 0,2 mio. kr. (store dele herfra vedrører aktivitet i hallerne)
Tilskud til skoleidræt udgør for 2025 ca. 6,5 mio. kr. fra Børn og Læring til dækning af
skoleidræt (2025 tal, i beløbet indgår haltimer, brug af svømmehal og livredder)

Økonomiafdelingen har ikke yderligere bemærkninger.
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at Udvalget drøfter Idrætsfacilitetsstrategien, og
at Udvalget drøfter den økonomiske gennemgang af hallernes økonomi.

Beslutning

Drøftet
Udvalget ønsker at fortsætte den vedtagne Idrætsfacilitetsstrategi og den økonomiske tilgang til
hallernes regnskaber.
Udvalget bemærker forskelligheden i de økonomiske resultater.

Fraværende
Henrik Vej Kastrupsen

Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet

Bilag

  • Årsrapport Helle Hallen 2025 (9412721 - EMN-2026-00680)
  • Årsrapport 2025_Sportspark Blåvandshuk (9357978 - EMN-2026-00680)
  • Årsrapport 2025 Outrup Kultur og Idrætscenter (9393636 - EMN-2026-00680)
  • Årsrapport 2025_FFNN (9375241 - EMN-2026-00680)
  • Sportium regnskab_Øvrige anlæg (9361876 - EMN-2026-00680)
  • Årsrapport 2025 - Horne Idrætspark (9356279 - EMN-2026-00680)
  • Årsrapport Janderup Sogns Aktivitetshus (9354441 - EMN-2026-00680)
  • Årsrapport Ølgod Hallerne (9355001 - EMN-2026-00680)
  • Årsrapport Hodde-Tistrup Hallen (9339106 - EMN-2026-00680)
  • Årsrapport 2025 SA-hallen (9407553 - EMN-2026-00680)
  • Idrætsfacilitetsstrategi_ 2025 (9326265 - EMN-2025-02574)

Kilde: Varde Kommune, Kultur- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet torsdag 20. august 2026, punkt 4. Læs den originale sag hos kommunen.