Besluttet 27. august, Handicaprådet, Varde
Orientering - Kompressionsbehandling i Hjemmeplejen og Sygeplejen
Varde Kommune varetager to områder omkring kompressionsbehandling: Bevilling af kompressionsprodukter som en hjælpemiddel efter Servicelovens §112. Støtte til borgere der ikke er selvhjulpne i deres kompressionsbehandling som en lægeordineret sygeplejeindsats efter Sundhedslovens §138.
Kort fortalt
- Hvem
- Handicaprådet, Varde Kommune
- Hvornår
- Torsdag 27. august 2026
- Status
- Besluttet. Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende Irene Fisker Tidligere beslutninger Social- og Seniorudvalget Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende Ældrerådet 2026 - 2029 Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende Ingvard Ladefoged Dorthe Thomsen.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Varde Kommune varetager to områder omkring kompressionsbehandling:
Bevilling af kompressionsprodukter som en hjælpemiddel efter Servicelovens §112.
Støtte til borgere der ikke er selvhjulpne i deres kompressionsbehandling som en
lægeordineret sygeplejeindsats efter Sundhedslovens §138.
Baggrunden for orienteringen er, at der i forhold til begge områder gennem den seneste tid er sket
væsentlige ændringer.
Kompressionsbehandling har til formål at afhjælpe ophobning af væske, hvilket giver bedre
funktionsevne for borgeren og forebygger udvikling af sår.
Kompressionsbehandling er typisk støttestrømper, men kan også være f.eks. kompressionsærmer til
patienter med hævelser af arme efter kræftbehandling.
Varde Kommunes sygepleje og plejepersonale på botilbud, plejehjem og i hjemmeplejen, giver støtte
til borgere der har behov for hjælp til på- og aftagning af støttestrømper og andre
kompressionshjælpemidler. På månedsbasis visiteres der pt. ca. 25 nye borgere i Varde Kommune til
støtte til kompressionsbehandling, samtidig med at et tilsvarende antal afsluttes.
I 2023 besluttede forvaltningen at al kompressionsbehandling skulle varetages efter Sundhedsloven,
hvor en del borgere tidligere modtog støtten som personlig pleje efter Serviceloven. Beslutningen var i
overensstemmelse med KL’s fælles indsatskatalog for kommunal sygepleje.
Efter omlægningen blev det muligt at monitorere det samlede ressourceforbrug til indsatsen.
Ressourceforbruget til indsatsen er steget væsentligt siden. Alene i 2025 steg det løbende antal
borgere i kompressionsbehandling varetaget af Hjemmeplejen fra 260 til 310.
En tværfaglig arbejdsgruppe har i forløbet indhentet erfaringer fra andre kommuner og afprøvet
forskellige arbejdsgange, for at sikre at de understøtter, at så mange borgere som muligt, bliver
selvhjulpne når de får behov for kompressionsbehandling.
Status har i 2026 indtil videre været, at niveauet har stabiliseret sig.
Hovedparten af borgerne med behov for kompressionshjælpemidler har, indtil for nyligt, fået dem
bevilget som et hjælpemiddel af kommunen efter Servicelovens §112. Dette er sket på trods af at det
har fremgået af lovgivningen, at kompressionsprodukter er et behandlingsredskab. De skal derfor
bevilges af Regionen, hvis det primære formål er at forebygge, forbedre og hindre forringelse eller at
behandle for hævelse.
I december 2025 blev der indgået en politisk aftale mellem Regeringen, KL og Danske regioner, i
forhold til udlevering af kompressionsprodukter, som indskærper at kompressionshjælpemidler skal
stilles til rådighed af Regionen, hvis formålet er at forebygge, forbedre eller hindre forringelse af
funktionsevnen.
Dette bekræftes af nylige stadfæstelser af afgørelser i Ankestyrelsen.
Varde Kommune er derfor i gang med at tilrette praksis omkring bevilling af
kompressionshjælpemidler. Det betyder, at der fremadrettet forventes bevilget færre
kompresionshjælpemidler. Den nye praksis implementeres efterhånden som borgerne får revurderet
bevillingen til kompressionshjælpemidler.
Sagen sendes til orientering i Ældrerådet og Handicaprådet.
FORVALTNINGENS
Vurdering
Årsagen til stigningen i antallet af borgere der har behov for støtte til kompressionsbehandling kendes
ikke præcis. Men den formodes at være en kombination af den demografiske udvikling og en skærpet
opmærksomhed på de faglige retningslinjer for praktiserende læger, der anviser
kompressionsbehandling som førstevalget fremfor vanddrivende medicin.
Sygeplejersker, terapeuter og plejepersonale i Varde Kommune har i dag fået opbygget et solidt
tværfagligt samarbejde omkring rehabilitering af borgere, der har behov for støtte til
kompressionsbehandling. Forventningen er derfor, at ressourceforbruget til støtte til
kompressionsbehandling efter sundhedslovens § 138 ikke vil stige væsentligt fremadrettet. Den
tværfaglige arbejdsgruppe vil fremadrettet løbende monitorere udviklingen og holde sig orienteret i
forhold til optimal faglig praksis.
Der er desuden en særlig opmærksomhed omkring en mindre gruppe af borgere, der ikke ønsker at
afprøve hjælpemidler til på- og aftagning af kompressionsstrømper, hvor personalet vurderer, at der
er et potentiale til at borgeren kan blive selvhjulpen.
Der forventes et væsentligt fald i omfanget af kompressionshjælpemidler bevilget efter Servicelovens
§ 112. Det er endnu uvist hvordan den konkrete bevillingspraksis vil være i Regionen fremadrettet.
Team Hjælpemidler vil være særligt opmærksom på, om der er borgere der i overgangen falder
mellem to stole og ikke kan få bevilget kompressionshjælpemidler. Kommunen er dog forpligtet til at
efterleve den nye aftale omkring bevillig af kompressionshjælpemidler og kan derfor ikke bevilge
kompressionsprodukter til borgere, hvor det vurderes, at der er tale om et behandlingsredskab.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
En målrettet rehabiliteringsindsats i forhold til borgere der har brug for støtte til
kompressionsbehandling, er i overensstemmelse med Social- og Seniorudvalgets vision: ”Vi tager
udgangspunkt i det enkelte
menneske, så du føler dig set og hørt. Det du kan selv, skal du selv. Vi støtter og motiverer dig i at
mestre dit eget liv, træffe egne frie valg og leve dit gode liv”.
RETSGRUNDLAG
Sundhedsloven § 138
Serviceloven § 112
Økonomi
Økonomis bemærkninger:
Kompressionshjælpemidler er en del af det samlede budget til personlige hjælpemidler, som hører til
under Myndighed. Her er et samlet budget på 28,8 mio. kr. Forbruget til kompressionshjælpemidler
har ligget stabilt på ca. 0,8 - 0,9 mio. kr. de sidste 5 år.
Udover udgifterne til selve hjælpemidlet, har Varde Kommune også udgifter til
kompressionsbehandling. På Seniorområdet varetages denne opgave varetages dels af Sygeplejen,
dels på plejecentrene dels af Hjemmeplejen som en del af de delegerede sygeplejeydelser.
Støtte til kompressionsbehandling til en borger, der har brug for hjælp til både på- og aftagning af
kompressionsstrømper, koster på årsbasis ca. 46.000 kr.
Af tabellen fremgår det samlede budget og forventet forbrug til delegerede sygeplejeydelser, hvor
kompressionsbehandlingen er en af de større opgaver, hvorfor området følges tæt.
Tabel 1 Samlet økonomi for delegeret sygeplejeydelser
Budgetår 2026
Budget
Forventet
Budget i mio. kr.
forbrug pr.
Delegeret sygepleje
I budgettet til delegeret sygepleje er en merbevilling i 2026 på 3,7 mio. kr. finansieret af midler til Ældrelov.
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at orienteringen tages til efterretning.
Beslutning
Orienteringen blev taget til efterretning.
Fraværende
Irene Fisker
Tidligere beslutninger
Social- og Seniorudvalget
Orienteringen blev taget til efterretning.
Fraværende
Ældrerådet 2026 - 2029
Orienteringen blev taget til efterretning.
Fraværende
Ingvard Ladefoged
Dorthe Thomsen
Kilde: Varde Kommune, Handicaprådet, referat fra mødet torsdag 27. august 2026, punkt 10. Læs den originale sag hos kommunen.