Besluttet 24. september, Kultur- og Sundhedsudvalget, Varde
Evaluering af Foreningernes Stemme - digitalt foreningsmøde 2026
Byrådet godkendte den 7. oktober 2025, at der fra 2026 skulle indføres en ny rådsstruktur under Kultur- og Sundhedsudvalget.
Kort fortalt
- Hvem
- Kultur- og Sundhedsudvalget, Varde Kommune
- Hvornår
- Torsdag 24. september 2026
- Status
- Besluttet. Anbefalingen blev godkendt.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådet godkendte den 7. oktober 2025, at der fra 2026 skulle indføres en ny rådsstruktur under
Kultur- og Sundhedsudvalget. Som en del af den nye struktur erstattes de tidligere §35 stk. 2-udvalg
med et årligt digitalt foreningsmøde med deltagelse af Kultur- og Sundhedsudvalget, foreninger og
aftenskoler.
Det første digitale foreningsmøde blev afholdt den 24. august 2026. Mødet indeholdt en introduktion
til den nye rådsstruktur, introduktion til interesse- og arbejdsgrupperne blev præsenteret,
præsentation af Kultur- og Sundhedsudvalget og Byrådsgrundlaget samt høring af budgettet 20272030.
På mødet var 20 forskellige aftenskoler og foreninger repræsenteret og der deltog 25 frivillige.
Deltagerne blev undervejs opfordret til at komme med input til formatet og komme med forslag til
emner, som udvalget skulle tage op i den komme udvalgsperiode.
Der blev blandt andet peget på følgende forhold:
Burde kunne nå flere end de tidligere råd.
TEAMS er perfekt til dette format.
Fint at få indblik i, hvad der sker.
Fremragende. Godt initiativ.
Jeg er fortaler for online møder, men jeg foretrækker dialog fremfor kun oplysning.
Måske en bedre gennemgang af polls fra start. Ellers dejligt mødeformat.
Efter webinaret blev der sendt input til forvaltningen:
Tak for et godt og professionelt webinar i aftes. Afviklingen forløb perfekt med informative
plancher, god lydkvalitet fulgt op af relevante kommentarer. Det gav virkelig et godt indblik i
Kultur- og Sundhedsudvalgets økonomiske rammer såvel som økonomien på de enkelte
delområder.
Jeg vil bare gerne sige tak for et fremragende tiltag med mødet her til aften. Jeres valg af
format til denne type møder er glimrende med polls, kommentarer der løbende bliver holdt øje
osv.
Det er godt at blive inddraget i beslutningsprocessen, især når det er de lidt sværere
beslutninger, der skal tages.
Udsendelse af dagsorden - jeg kan naturligvis have overset det, men jeg havde ingen ide om
hvad planen/målet med mødet var, så jeg savnede en grovdagsorden udsendt min. 14 dage
før og ellers vedhæftet i reminderen derfra.
Den første halve time var spild af tid. Dem som deltager i sådan et møde, ved godt hvem
Karsten og Claus er (ellers er det deres egen fejl), så det skal skæres ned og hvad Varde
Kommune har af vision og byrådets målsætning eller hvad der blev brugt tid på, er simpelthen
ligegyldigt.
Kom til sagen er nok mit ønske.
Som nævnt tidligere var jeg simpelthen ikke klar over hvad mødet skulle handle om, men et
fysisk møde ift. inputs til budgetseminariet kunne måske overvejes, selvom jeg må erkende at
jeg nok er lidt en speciel person, da jeg faktisk godt kan lide møder
På mødet blev deltagerne også bedt om at pege på emner, som de ønskede, at Kultur- og
Sundhedsudvalget har fokus på i den kommende udvalgsperiode. Blandt de emner, der blev
fremhævet, var synliggørelse af de forskellige puljer, lokaletilskud og mangel på lokaler til indendørs
sportsgrene, adgang til naturen – der er et stigende antal ulovlige skilte, og det tager lang tid at
håndtere og et spørgsmål om, hvordan vi sikrer udvikling af idrætsfaciliteter med det nuværende
koncept.
Kultur- og Sundhedsudvalget skal på baggrund af erfaringerne drøfte, om formatet for det digitale
foreningsmøde fungerer efter hensigten, og om der er behov for justeringer af indhold, form eller
mødefrekvens fremadrettet.
FORVALTNINGENS
Vurdering
Forvaltningen vurderer, at det digitale foreningsmøde har understøttet intentionerne bag den nye
rådsstruktur ved at skabe en fælles platform for dialog mellem Kultur- og Sundhedsudvalget,
foreninger og aftenskoler.
Tilbagemeldingerne peger på, at det digitale format opleves lettilgængeligt og ressourcebesparende,
samtidigt med at der er et ønsket om øget dialog og involvering. Forvaltningen vurderer derfor, at
udvalget med fordel kan drøfte balancen mellem information, budgethøring og dialog samt eventuelle
behov for supplerende mødeformer.
KONSEKVENS I FORHOLD TIL VORES VISION, BYRÅDSGRUNDLAGET OG POLITIKKER
Evalueringen af det digitale foreningsmøde understøtter arbejde med at udvikle og styrke dialogen
med civilsamfundet og foreningslivet. Den nye struktur bidrager til ambitionerne i Fritids-, Idræts- og
Kulturpolitikken om at skabe gode rammer for involvering, samskabelse og udvikling på
folkeoplysningsområdet.
RETSGRUNDLAG
Folkeoplysningsloven
Økonomi
Det samlede budget for den nye rådsstruktur udgør 217 t.kr. i 2026.
HØRING
Ingen
ANBEFALING
Forvaltningen anbefaler,
at Foreningernes Stemme 2026 evalueres.
Beslutning
Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende
Lars Teglgaard
Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet
Kilde: Varde Kommune, Kultur- og Sundhedsudvalget, referat fra mødet torsdag 24. september 2026, punkt 7. Læs den originale sag hos kommunen.