Besluttet 3. november, Byrådet, Varde
Befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer 2023-2026
Byrådet behandlede 2. september 2026 en sag om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for byrådspolitikere i perioden 2022-2025.
Kort fortalt
- Hvem
- Byrådet, Varde Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- Besluttet. stedfortræder. stedfortræder. A.C. Inger Marie Kristensen blev valgt som mødeleder. NÆRdemokraterne stillede følgende ændringsforslag: at Varde Kommune tilbagesøger den skattefri befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, som Kommunens egen forvaltning vurderer er udbetalt uden lovhjemmel. Ændringsforslaget blev sat til afstemning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Byrådet behandlede 2. september 2026 en sag om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for
byrådspolitikere i perioden 2022-2025. I forbindelse med gennemgangen af indberetninger af tabt
arbejdsfortjeneste er forvaltningen blevet opmærksom på en lignende problemstilling i forhold til
befordringsgodtgørelse og godtgørelse for fravær fra hjemmet for byrådsmedlemmer. I det følgende
omtales udelukkende befordring, fordi udbetalinger af godtgørelse for fravær fra hjemmet følger de
samme bestemmelser og udgør et markant mindre omfang.
Byrådet skal tage stilling til, om forvaltningen skal iværksætte gennemgang af alle indberetninger af
befordringsgodtgørelse for byrådspolitikere for de seneste tre år. En gennemgang af alle
indberetninger (knapt 4.000) vil kunne give et beslutningsgrundlag for, om forvaltningen efterfølgende
skal arbejde videre med tilbagesøgning af beløb, som er vurderet udbetalt uden hjemmel.
Tidsbegrænsningen på tre år er sat ud fra forældelsesfristen i den slags sager. I perioden er der
udbetalt omkring 1 mio. kr. i befordringsgodtgørelse. Det er uvist, hvor stor en andel heraf, der er
udbetalt uden den fornødne hjemmel.
Baggrund
Byrådsmedlemmer i Varde Kommune modtager befordringsgodtgørelse på baggrund af
kommunestyrelseslovens § 16, stk. 11. Emnet er politisk behandlet henholdsvis i juni 2006 (bilag 1),
oktober 2008 (bilag 2) og januar 2026 (bilag 3). Herudover har Byrådet i maj 2017 truffet beslutning
om, at der skal ydes befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, der foretager borgerlige vielser
(bilag 4).
Forvaltningen er i forbindelse med gennemgangen af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste blevet
opmærksom på, at der er indberettet og udbetalt befordringsgodtgørelser til Byrådets medlemmer for
deltagelse i aktiviteter, som ikke er omfattet af ovenstående politiske beslutninger.
Byrådet ses ikke at have truffet en generel beslutning om, hvorvidt der kan ydes godtgørelse til
aktiviteter, som ikke er dækket af den såkaldte obligatoriske befordringsgodtgørelse, herunder
konkret hvilke aktiviteter der skal kunne begrunde udbetaling.
Om befordringsgodtgørelse
Befordringsgodtgørelse ydes i forbindelse med deltagelse i visse typer af møder, kurser, seminarer og
nærmere angivne kommunale hverv m.v. Disse er oplistet i kommunestyrelseslovens § 16, stk. 1, litra
a-f, og de er dækket af den såkaldte obligatoriske befordringsgodtgørelse til medlemmer af et byråd.
Byrådet kan herudover i medfør af § 16, stk. 12 beslutte, at der også skal ydes
befordringsgodtgørelse i forbindelse med byrådsmedlemmers udførelse af andre aktiviteter i
forbindelse med de under §16, stk. 1, litra a-f nævnte møder m.v. Dette er den såkaldte fakultative
befordringsgodtgørelse, som alene må udbetales, hvis Byrådet har truffet en beslutning herom.
Kommunestyrelseslovens § 16, stk. 1, litra g omfatter alle øvrige aktiviteter forbundet med det
kommunale hverv. Det er en betingelse for godtgørelse, at aktiviteten skal være forbundet med det
kommunale hverv.
Beslutningen om at yde befordringsgodtgørelse i medfør af litra g skal enten træffes af Byrådet
konkret fra gang til gang, eller der kan træffes en generel beslutning herom. Såfremt beslutningen
træffes generelt, er det en forudsætning, at det præcist angives, hvilke aktiviteter, der skal kunne
begrunde udbetaling af befordringsgodtgørelse. Befordring i forbindelse med eksempelvis formøder,
borgermøder og dialogmøder vil høre under litra g. Det er denne beslutning og præcisering, som
Byrådet ikke har taget stilling til.
FORVALTNINGENS
Vurdering
Kommunaldirektøren vurderer, at rammerne for befordringsgodtgørelse, som siden 2006 flere gange
er forelagt Byrådet med mindre justeringer, ikke har været dækkende for det faktiske kørselsbehov,
ligesom det var tilfældet med rammerne i sagen om tabt arbejdsfortjeneste.
Kommunaldirektøren konstaterer, at forvaltningen har været i en retsvildfarelse om grundlaget for
udbetaling af befordringsgodtgørelse. Forvaltningen har ikke været opmærksom på, at godtgørelse for
aktiviteter ud over den obligatoriske ordning krævede en konkret beslutning fra Byrådet fra gang til
gang eller en generel beslutning, der præcist angav, hvilke yderligere aktiviteter der kunne begrunde
godtgørelse. De politiske beslutninger, der er truffet, har derfor ikke udvidet grundlaget for
befordringsgodtgørelse i det omfang, som administrationen af ordningen har forudsat.
Kommunaldirektøren konstaterer yderligere, at forvaltningen desuden ikke har været tilstrækkeligt
opmærksom på den kontrol- og vejledningsforpligtelse, der gælder på området. Forvaltningen burde
have sikret klare rammer, fyldestgørende vejledning og løbende kontrol af indberetningerne, så det
var enkelt for byrådsmedlemmerne at indberette korrekt, og fejl blev forebygget eller opdaget og
rettet. Retsvildfarelsen og den utilstrækkelige vejledning og kontrol har medført, at der er udbetalt
befordringsgodtgørelse på et bredere grundlag, end Byrådets beslutninger gav hjemmel til. Det er
forhold, som byrådsmedlemmerne ikke med rimelighed kunne forventes selv at være bekendt med.
Det er kommunaldirektørens vurdering, at en gennemgang og opgørelse af eventuelle
tilbagebetalingskrav vil kræve betydelige medarbejderressourcer. Hvis kravene ikke anerkendes og
betales frivilligt, vil tilbagebetaling forudsætte, at kommunen er villig til at indlede retssager. I den
situation vil der være behov for ekstern advokatbistand. En beslutning om at gennemgå
indberetningerne bør derfor træffes med bevidsthed om, at kommunen også skal være indstillet på om
nødvendigt at føre sagerne ved domstolene. Dette skal ses i sammenhæng med den betydelige
procesrisiko og de begrænsede muligheder for at gennemføre tilbagebetalingskrav, som også gjorde
sig gældende i sagen om tabt arbejdsfortjeneste.
Politisk handlerum
Mulighed 1: Ikke at iværksætte gennemgang af indberetninger
Konsekvensen er, at sagen afsluttes uden yderligere skridt. Herved undgår kommunen de
omkostninger og den procesrisiko, der vil være forbundet med gennemgang af indberetninger og
eventuelle retssager. Løsningen indebærer samtidig, at kommunen tager ansvaret og bærer
konsekvenserne af de utilstrækkelige politiske beslutninger, som har været gældende i den
pågældende periode.
Mulighed 2: At iværksætte gennemgang af indberetninger
Byrådet kan beslutte, at forvaltningen skal gennemgå alle indberetninger af befordringsgodtgørelse og
opgøre eventuelle beløb, der er udbetalt uden hjemmel. Gennemgangen og opgørelsen vil kræve
betydelige medarbejderressourcer. Hvis et opgjort krav ikke anerkendes og betales frivilligt, skal
kommunen tage stilling til, om kravet skal søges gennemført ved domstolene. Det vil kræve ekstern
advokatbistand og indebære en betydelig procesrisiko. Muligheden bør derfor kun vælges, hvis
Byrådet er indstillet på om nødvendigt at gå videre med retssager for at få beløbene tilbage.
Kommunaldirektørens anbefaling
Kommunaldirektøren anbefaler på den baggrund mulighed 1, så der ikke iværksættes en gennemgang
med henblik på tilbagesøgning. Anbefalingen bygger navnlig på forvaltningens retsvildfarelse, den
utilstrækkelige vejledning og kontrol samt den betydelige procesrisiko ved eventuelle
tilbagebetalingskrav. Hvis kommunen vælger at opgøre kravene, bør det ske med en klar vilje til om
nødvendigt at gennemføre kravene ved domstolene.
Inhabilitet
Forvaltningen vurderer, at byrådspolitikere, der har modtaget befordringsgodtgørelse, der går ud over
den såkaldte obligatoriske befordringsgodtgørelse, vil være inhabile, fordi der vil være tale om en
økonomisk interesse i forhold til sagens udfald.
RETSGRUNDLAG
Sagen skal vurderes efter kommunestyrelsesloven, vederlagsbekendtgørelsen og de almindelige
forvaltningsretlige principper om tilbagesøgning af beløb udbetalt med urette (condictio indebiti).
Derudover indgår praksis fra Folketingets Ombudsmand, Ankestyrelsen og domstolene vedrørende
tilbagebetaling af offentlige ydelser samt kommunens egne vejledninger og retningslinjer om
befordringsgodtgørelse.
Økonomi
En beslutning om ikke at iværksætte gennemgang af indberetninger medfører ikke yderligere
økonomiske konsekvenser.
En beslutning om at iværksætte en gennemgang vil lægge beslag på betydelige
medarbejderressourcer. Hvis gennemgangen fører til tilbagebetalingskrav, som ikke anerkendes og
betales frivilligt, vil en gennemførelse af kravene ved domstolene kræve ekstern advokatbistand, som
der ikke er budgetmæssig dækning for på nuværende tidspunkt.
Omkostningerne forventes at overstige de eksisterende budgetrammer og kan kræve et udbud. Hvis
Byrådet beslutter at iværksætte gennemgang af indberetninger, vender forvaltningen tilbage med et
overslag over de forventede økonomiske konsekvenser, herunder forslag til finansiering og eventuelt
bevillingsønske.
ANBEFALING
Kommunaldirektøren anbefaler, at det indstilles til Byrådet,
at Byrådet beslutter at undlade at iværksætte gennemgang af indberetninger af
befordringsgodtgørelse.
Beslutning
Sarah Andersen blev erklæret inhabil, og Bo Tobiasen blev godkendt som stedfortræder.
Preben Friis-Hauge blev erklæret inhabil, og Bauke Keulen blev godkendt som stedfortræder.
Poul Burgaard blev erklæret inhabil, og Paul O'Connor blev godkendt som stedfortræder.
Lars Teglgaard blev erklæret inhabil, og Leif Poulsen blev godkendt som stedfortræder.
Per Thisted blev erklæret inhabil, og Larysa Novikova blev godkendt som stedfortræder.
Claus Brink blev erklæret inhabil, og Anders Helth Hansen blev godkendt som stedfortræder.
Tina Agergaard Hansen blev erklæret inhabil, og Lars Ejgaard Bissenbacker blev godkendt som
stedfortræder.
Ole Vad Hansen blev erklæret inhabil, og Martin Kjeller Pedersen blev godkendt som stedfortræder.
Tom Arnt Thorup blev erklæret inhabil.
Kitty Gamkinn blev erklæret inhabil, og Knud-Erik Hansen blev godkendt som stedfortræder.
Peter Nielsen blev erklæret inhabil og Kim Alexander Jensen blev godkendt som stedfortræder.
Christian Bergholdt blev erklæret inhabil, og Mogens Ehmnsen blev godkendt som stedfortræder.
Harry Voigt blev erklæret inhabil.
Julie Gottschalk blev erklæret inhabil, og Elsebeth Bertignol blev godkendt som stedfortræder.
Henrik Vej Kastrupsen blev erklæret inhabil, og Rasmus Sømod blev godkendt som stedfortræder.
Mariane Nygaard Holm blev erklæret inhabil, og Maria Christensen blev godkendt som stedfortræder.
Sandie Eis Ravn blev erklæret inhabil og Niels Ole Beck blev godkendt som stedfortræder.
Jonna Jul Gudmundsen blev erklæret inhabil, og Majbritt Theilgaard Iversen blev godkendt som
stedfortræder.
A.C. Hoxcer Nielsen blev erklæret inhabil, og Kim Christensen blev godkendt som stedfortræder.
Erling Thrane blev erklæret inhabil, og Per Nielsen blev godkendt som stedfortræder.
Inger Marie Kristensen blev valgt som mødeleder.
NÆRdemokraterne stillede følgende ændringsforslag:
at Varde Kommune tilbagesøger den skattefri befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, som
Kommunens egen forvaltning vurderer er udbetalt uden lovhjemmel.
Ændringsforslaget blev sat til afstemning.
Parti
Bo Tobiasen
Bauke Keulen
Paul O’conner
Leif Poulsen
Larysa Novikova
Anders Helth Hansen
Simon Burkarl
Lars Ejgaard Bissenbacker
Inger Marie Kristensen
Martin Kjeller Pedersen
Knud-Erik Hansen
Kim Alexander Jensen
Mogens H. Ehmsen
Henriette Harmuth Nørgaard
Elsebeth Bertignol
Maria Christensen
Rasmus Sømod
Anja Schmidt Hallum Hansen
Mikkel Berggreen Schmidt
Per Nielsen
Kim Christensen
Majbritt T. Iversen
Niels Ole Beck
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
N
I
I
Æ
O
C
C
F
F
A
A
A
A
For
Imod
Hverken for
eller imod
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
ÆNDRINGSFORSLAGET ER HERMED FALDET.
KOMMUNALDIREKTØRENS ANBEFALING BLEV SAT TIL AFSTEMNING.
Bo Tobiasen
Bauke Keulen
Paul O’conner
Leif Poulsen
Larysa Novikova
Anders Helth Hansen
Simon Burkarl
Lars Ejgaard Bissenbacker
Inger Marie Kristensen
Martin Kjeller Pedersen
Knud-Erik Hansen
Kim Alexander Jensen
Mogens H. Ehmsen
Henriette Harmuth Nørgaard
Elsebeth Bertignol
Maria Christian
Rasmus Sømod
Anja Schmidt Hallum Hansen
Mikkel Berggreen Schmidt
Per Nielsen
Parti
For
V
V
V
V
V
V
V
V
V
V
N
I
I
Æ
O
C
C
F
F
A
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Imod
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
Hverken for
eller imod
Kim Christensen
Majbritt T. Iversen
Niels Ole Beck
A
A
A
X
X
X
Anbefalingen blev godkendt.
Fraværende
Tidligere beslutninger
Beslutninger udfyldes automatisk af systemet
Bilag
- 29-10-2008 Godtgørelser til byrådsmedlemmer (9530163 - EMN-2026-01913)
- 13-06-2006 Befordrings- og rejsegodtgørelse til politikere i NVK (9530160 - EMN-2026-01913)
- 13-01-2026 Byrådets kursusregulativ, befordringsgodtgørelse (9530167 - EMN-2026-01913)
- 02-05-2017 Befordringsgodtgørelse - borgerlige vielser (9530149 - EMN-2026-01913)
Kilde: Varde Kommune, Byrådet, referat fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.