Besluttet 25. august, Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, Vejen
Sydtrafik - Budgetforslag 2027 (C)
Sydtrafiks budgetforslag 2027 tages til efterretning, og sagen anbefales godkendt. Afbud: Tine Lykke Thomsen (V).
Kort fortalt
- Hvem
- Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, Vejen Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 25. august 2026
- Status
- Besluttet. Anbefales godkendt.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Behandling i Udvalget for Klima, Miljø og Teknik 18. august 2026
Sydtrafiks budgetforslag 2027 tages til efterretning, og sagen anbefales godkendt.
Afbud: Tine Lykke Thomsen (V).
Sagsfremstilling
Sydtrafiks bestyrelse behandlede den 26. juni 2026 budgetforslag for 2027. Sydtrafik sender
nu budgetforslaget i høring i kommuner og region med høringsfrist den 9. oktober 2026.
Det forventede bidrag til Sydtrafik udgør i budgetforslag 2027 15,5 mio. kr. for buskørsel og
Flextrafik, hvilket er 0,7 kr. højere end budget 2026. Nedenfor er de enkelte poster beskrevet.
Det samlede finansieringsbidrag til bus udgør i budgetforslaget 13,2 mio. kr. og 0,6 mio. kr.
mere end budget 2026.
De samlede indtægter i budgetforslaget udgør 1,7 mio. kr., hvilket er på niveau med budget
2026. Indtægtsbudgetteringen for 2027 sker med udgangspunkt i budget 2026 samt
udviklingen i indtægterne i løbet af 2026 og 1. kvartal 2027 tillagt takststigning.
Udgifterne til busdrift og fælles driftsudgifter er ifølge budgetforslag 2027 på 14,9 mio. kr.,
hvilket er 0,5 mio. kr. højere end budget 2026. Det skyldes flere køreplantimer i budgetforslag
2027 i forhold til budget 2026 og er en konsekvens af de forkortede skoledage.
Takststigningsloftet for 2027 er af Trafikstyrelsen fastsat til 0,7%. Det er op til de enkelte
trafikselskaber at afgøre, hvorvidt takststigningsloftet skal udnyttes helt, delvist eller om man
ikke ønsker takststigning. Det blev på Sydtrafiks bestyrelsesmøde den 8. maj 2026 besluttet, at
Sydtrafik i budgetforslag 2027 indarbejder en takststigning på 0,7%. Endelig godkendelse af
takster for 2027 sker på bestyrelsesmødet den 18. september 2026.
Bidraget til Flextrafik forventes i budgetforslag 2027 at være på 2,3 mio.kr., hvilket er 0,1 mio.
kr. mere end i budget 2026. Det skyldes effekten af flere rejser.
Tidligere behandling
18.08.2026 Udvalget for Klima, Miljø og Teknik.
Økonomiske konsekvenser
Vejen Kommune har i budgetforslag 2027 afsat 23,715 mio. kr. til buskørsel. Det dækker over
kollektiv trafik under Sydtrafik, skolekørsel i Holsted- og Brørup-området samt fleksibel
buskørsel.
Det afsatte beløb indeholder 0,9 mio. kr. fra Skoleafdelingen i forbindelse med forkortede
skoledage. Derudover skal Skoleafdelingen betale 0,1 mio. kr. for omlægningen af busruter
nord for Holsted i forbindelse med kørsel mellem Hovborg og Holsted.
Der forventes samlet udgifter pt. for 23,370 mio. kr. og det tekniske budget 2027 kan derfor
reduceres med 0,446 mio. kr., når 0,1 mio. kr. er overført fra Skoleafdelingen.
Personalemæssige konsekvenser
Ingen.
Retsregler og andre forskrifter
Bekendtgørelse af lov om trafikselskaber nr. 537 af 19.05.2025.
Beslutning
Anbefales godkendt.
Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, referat fra mødet tirsdag 25. august 2026, punkt 23. Læs den originale sag hos kommunen.