Vejen
Skift kommune
KøbenhavnVejenAlle kommuner

Besluttet 29. september, Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, Vejen

Boliggrunde - status på omsætning og restkapacitet (B)

Drøftet.

Boliger

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, Vejen Kommune
Hvornår
Tirsdag 29. september 2026
Status
Besluttet. Drøftet.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Vejen Kommunes indsats på området med boliggrunde er styret af Bolig- og
Bosætningsstrategien. Her er indsatserne beskrevet i forhold til hvilke områder, der prioriteres
først i forhold til boligudstykningerne og hvor boligudstykninger ikke prioriteres. Prioriteringen
her er fastsat ud fra, hvor der er salgspotentiale. Prioriteringer med videre fremgår af den
vedhæftede Bolig- & Bosætningsstrategi. Strategien indeholder ligeledes en tidsplan for
kommende udstykninger. Tidsplanen følges dog ikke som følge af, at der ikke er afsat
tilstrækkelige anlægsmidler til at indfri målet, ligesom der i nogle byområder skal erhverves
arealer.
Udbuddet af boliggrunde i Vejen Kommune er stort set kommunale. Der er ganske få private
udstykninger, og de få der er realiseret, findes i Vejen området.
Ser man på statistikken for salg af boliggrunde, er det tydeligt, at den er konjekturafhængig –
rentestigninger, priser på byggematerialer m.v. påvirker salget negativt. I statistikken er det
tydeligt, at der er områder, hvor der ikke er eller meget begrænset sker salg, mens der andre
steder omsættes stort set alt, hvad der byggemodnes og ret hurtigt.
Hvad der er årsagen til manglende salg i specifikke områder, kan der ikke svares entydigt på –
det der ofte oplyses ved forespørgsler er, at finansieringen ofte er det, der spænder ben. Det
høres naturligvis også, at prisen er en hindring, hvilket den selvfølgelig kan være, men ofte er
det også en tro om, at priserne er til forhandling.
Det opleves også, at nå der byggemodnes nye etaper eller udstykninger i nærområdet,
påvirker det salget af tidligere etaper positivt.
I forhold til prissætningen tages der altid udgangspunkt i kostprisen på udstykningen. I
områder, hvor der er en rimelig omsætning, lægges der også et overhead ind på prisen. Alle
grundene udbydes offentligt til salg en gang årligt, hvor også priserne fastsættes. Der har
været tradition for, at priserne fastholdes fra år til år, og dermed ikke fremskrives.
I 2015 blev der foretaget en prisreduktion på områder, hvor der ikke har været nævneværdig

omsætning. Effekten af dette er ikke entydig – der er solgt grunde nogle steder og andre
steder er der ikke solgt efter prisnedsættelsen.
Det ønskes, at Udvalget drøfter salg af boliggrunde, og herunder prisniveauer og eventuelt
ønsker til justeringer. På baggrund af drøftelserne vil der i forbindelse med den årlige
prisfastsættelse blive justeret i henhold til dette og som sker pr. 1. januar 2027.

Tidligere behandling
Ingen.

Økonomiske konsekvenser
Afhængig af beslutning.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Retsregler og andre forskrifter
Bekendtgørelse om offentligt udbud ved salg af kommunens henholdsvis regionens faste
ejendomme. Kommunalfuldmagten.

Beslutning

Drøftet.

Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv, referat fra mødet tirsdag 29. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.