Vejen
Skift kommune
KøbenhavnVejenAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Udvalget for Skoler, Børn og Familie, Vejen

Godkendelse af Udvalgets politiske program (B)

Udvalget drøftede udkastets indhold og grafiske opsætning og fremlagde bemærkninger samt forslag til mindre justeringer. Udvalget godkender udkastet med de på mødet aftalte justeringer. Forvaltningen tilretter herefter udkastet i overensstemmelse med udvalgets bemærkninger.

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Skoler, Børn og Familie, Vejen Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. Udvalget drøftede udkastets indhold og grafiske opsætning og fremlagde bemærkninger samt forslag til mindre justeringer. Udvalget godkender udkastet med de på mødet aftalte justeringer. Forvaltningen tilretter herefter udkastet i overensstemmelse med udvalgets bemærkninger.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Udvalget for Skoler, Børn og Familie besluttede den 14. april 2026 at fastlægge en fælles og
tydelig strategisk retning for områdets udvikling gennem et politisk program for perioden 20262030.
Med afsæt i de indsigter, der blev indsamlet på Udvalgets heldagsseminar i juni, har
projektgruppen udarbejdet et udkast, der er blevet drøftet på Udvalgets møder i august og
september. Udkastet til det politiske program er herefter blevet revideret. Det tilpassede udkast
er vedlagt sagsfremstillingen.
Revideret udkast til politiske målsætninger:
Udvalget har i august og september kvalificeret forvaltningens forslag til politiske målsætninger
for skole-, børne- og familieområdet.
Målsætningerne beskriver de vigtigste forandringer, Udvalget ønsker at skabe i
byrådsperioden, og sætter retningen for den fremtidige udvikling. Selvom målsætningerne er
opdelt efter de tre områder, vil mange af ambitionerne blive realiseret gennem tværgående
samarbejde.
De politiske målsætninger vil efter det politiske programs vedtagelse blive omsat til konkrete
handleplaner, som områdecheferne udarbejder. Handleplanerne beskriver de indsatser, der
skal sikre, at målsætningerne bliver realiseret. For målsætning 4 udarbejdes der indsatser på
både børne- og skoleområdet. Ansvaret for målsætningen er dog placeret på børneområdet for
at sikre en tydelig chefforankring.

Skoleområdet:
Målsætning 1: Alle skal opleve at høre til i skolen – Vi skaber stærke fællesskaber og
motiverende læringsmiljøer, der giver børn og unge gode muligheder for faglig og
personlig udvikling.
Målsætning 2: I skolen skal alle lykkes – Vi sikrer, at børn og unge får den hjælp og
støtte, de har brug for, og finder løsninger sammen med barnet og familien.
Målsætning 3: En tydelig retning for fremtidens skole – Vi udvikler en fælles retning for
folkeskolen i dialog med børn, forældre og medarbejdere.
I beskrivelsen af målsætning 1 er SFO’ens rolle som en vigtig del af skolens samlede tilbud
blevet fremhævet. Herudover er skolens ansvar for både faglighed og trivsel blevet tydeliggjort.
Beskrivelsen af målsætning 2 er justeret, så både begreberne ”hjælp” og ”støtte” indgår. Det
skyldes, at de to begreber kan give forskellige associationer til indsatsens omfang.
Børneområdet:
Målsætning 4: Trygge overgange – Vi skaber sammenhængende overgange inden for
og på tværs af børne- og skoleområdet, hvor børn og unge oplever tryghed, kontinuitet
og gode muligheder for at finde deres plads i nye fællesskaber.
Målsætning 5: En god start for alle – Vi skaber dagtilbud af høj kvalitet, så alle børn
møder tryghed, nærvær og gode udviklingsmuligheder.
Målsætning 6: Stærke børnefællesskaber – Vi skaber dagtilbud, hvor alle børn oplever
at høre til, har betydning for andre og får mulighed for at udvikle sig i trygge
fællesskaber.
Målsætning 7: Rettidige, tværfaglige og praksisnære indsatser – Vi styrker samarbejdet
mellem PPU, dagtilbud og skoler, så flere børn og unge kan trives og udvikle sig i
stærke læringsfællesskaber.
I målsætning 4 er det tydeliggjort, at fokuseringen også gælder overgange i og ud af skolen og
ikke kun overgangen fra dagtilbud til skole.
Familieområdet:
Målsætning 8: Styrket forebyggende indsats – Vi sætter tidligt ind med støtte tæt på
barnet og familien, så udfordringer mødes, inden de vokser sig større.
Målsætning 9: Mødet med familien – Vi møder familier med respekt og inddrager dem i
løsningerne, så de oplever en sammenhængende indsats med udgangspunkt i deres
individuelle behov og ressourcer.
Målsætning 10: Høje faglige ambitioner – Vi sikrer høj faglighed og kvalitet i vores
indsatser gennem kompetente medarbejdere, faglig udvikling og beslutninger baseret på
viden og data.
Beskrivelsen af målsætning 8 er justeret for at tydeliggøre balancen mellem at skabe positive
forandringer og samtidig sikre forankring, stabilitet og kontinuitet i barnets og familiens forløb.

Justeringen skal understrege, at målet ikke er forandring i sig selv, men at sætte ind, når der er
behov for det, og finde løsninger, der skaber en positiv forskel og fungerer i hverdagen.

Tidligere behandling
14.04.2026 Udvalget for Skoler, Børn og Familie.
22.09.2026 Udvalget for Skoler, Børn og Familie.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Retsregler og andre forskrifter
Ingen.

Beslutning

Udvalget drøftede udkastets indhold og grafiske opsætning og fremlagde bemærkninger
samt forslag til mindre justeringer.
Udvalget godkender udkastet med de på mødet aftalte justeringer.
Forvaltningen tilretter herefter udkastet i overensstemmelse med udvalgets
bemærkninger.

Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Skoler, Børn og Familie, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 1. Læs den originale sag hos kommunen.