Vejen
Skift kommune
KøbenhavnVejenAlle kommuner

Besluttet 20. oktober, Udvalget for Unge, Beskæftigelse og Integration, Vejen

Orientering vedr. Ukrainske Flygtninge (B)

UDVALGET FOR UNGE, BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION DEN Drøftet og taget til efterretning. Afbud: Jørgen Lastein (V).

Unge og uddannelseErhverv og job

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Unge, Beskæftigelse og Integration, Vejen Kommune
Hvornår
Tirsdag 20. oktober 2026
Status
Besluttet. UDVALGET FOR UNGE, BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION DEN Drøftet og taget til efterretning.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Baggrund

Regeringen har varslet ændringer af særloven for ukrainske flygtninge, herunder ny aftale om
fordeling mellem kommunerne. Udvalget orienteres om den aktuelle situation vedr. ukrainske
flygtninge, herunder ny fordeling og den foreløbige udmelding om arbejdspligt. Udvalget drøfter
den aktuelle situation og eventuelle konsekvenser for kommunen.
Ændringer i lovgivningen
Regeringen vil forlænge særloven for ukrainske flygtninge frem til marts 2028. Samtidig vil
Regeringen begrænse adgangen til Danmark, så ukrainere ikke kan få opholdstilladelse efter
særloven, hvis de kommer fra et mindre krigsramt område af Ukraine. Sammenholdt med, at
Regeringen allerede før sommerferien fremsatte lovforslag om at afskære ukrainere med
militære forpligtelser fra at få opholdstilladelse efter særloven, kan det betyde, at der
fremadrettet kommer færre ukrainske flygtninge til Danmark og dermed også til Vejen
Kommune.
Regeringen har desuden besluttet at ændre fordelingsmodellen for ukrainske flygtninge, sådan
at kommuner med mere end 100.000 indbyggere får fordelt ukrainere som i dag efter folketal,
mens der i kommuner med færre end 100.000 indbyggere fordeles efter folketal under
hensyntagen til antallet af flygtninge og familiesammenførte, der allerede bor i kommunen.
Desuden har regeringen fremsat forslag om, at de ukrainske flygtninge skal omfattes af
arbejdspligten ligesom andre borgere, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravet.
Ukrainske flygtninge i Vejen Kommune
Siden krigens udbrud i 2022 har Vejen Kommune modtaget 670 Ukrainske flygtninge. Ca. 150
personer er siden udrejst eller flyttet til andre kommuner. Det er ikke muligt at anføre helt
præcist hvor mange, der er udrejst eller flyttet, idet det ikke er alle, der giver besked om
udrejse/flytning, og hvis pgl. ikke er på offentlig forsørgelse, får vi ikke automatisk besked.
I 2026 er der frem til 15. september modtaget 50 ukrainere heraf 13 børn. Yderligere 3 har fået

opholdstilladelse og skal modtages i den nærmeste fremtid.
Ny fordelingsnøgle
Udlændinge- og Integrationsministeriet har udarbejdet en foreløbig beregning af kommunernes
fordeling ved modtagelse af 5.000 fordrevne personer fra Ukraine. Beregningen viser, at Vejen
Kommune forventes at modtage 41 personer. Efter den tidligere fordelingsnøgle ville Vejen
Kommune have modtaget 35 personer, altså en lille stigning.
Det skal understreges, at tallene ikke er et udtryk for, hvor mange fordrevne fra Ukraine Vejen
Kommune faktisk vil modtage. Tallene viser alene den beregnede fordeling mellem
kommunerne i et scenarie, hvor der ankommer 5.000 nye fordrevne personer fra Ukraine.
Boligplacering
Kommunen er forpligtet til at kunne tilbyde midlertidig boligplacering for de flygtninge, som
henvises til Vejen Kommune. Pt. er situationen god, og der er 21 ud af 51 midlertidige boliger
til rådighed. En aktiv indsats for løbende at understøtte flygtninge i at finde ordinær bolig gør, at
der løbende skabes plads til dem, der har brug for en midlertidig boligplacering.
Det er dog en udfordring i forhold til boligplacering af de ældste flygtninge, som har forskelligt
plejebehov. Der etableres samarbejde med praktiserende læge og visitationen på
ældreområdet, ligesom der er et tæt samarbejde med pårørende og andre relevante
samarbejdspartnere. Dog er vejen til en bolig lang for denne målgruppe.
Beskæftigelse
I Vejen Kommune er en stor andel af de jobparate ukrainske flygtninge i beskæftigelse. Vejen
Kommune har siden 2022 haft en høj andel i beskæftigelse og de ukrainske flygtninge er med
til at dække virksomhedernes arbejdskraftsbehov i en tid med lav ledighed.
Nøgletal pr. august 2026
Hele Landet
Beskæftigelsesgrad blandt
jobparate
Modtager offentlig
forsørgelse

Vejen Kommune

257 personer

(heraf 37 aktivitetsparate)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering - monitorering af fordrevne personer fra
Ukraine

Tidligere behandling
Ingen.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Retsregler og andre forskrifter
Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Beslutning

UDVALGET FOR UNGE, BESKÆFTIGELSE OG INTEGRATION DEN
Drøftet og taget til efterretning.
Afbud: Jørgen Lastein (V).

Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Unge, Beskæftigelse og Integration, referat fra mødet tirsdag 20. oktober 2026, punkt 5. Læs den originale sag hos kommunen.