Spring til indholdet
Vejen
Skift kommune
KøbenhavnVejenAlle kommuner

På dagsordenen 10. november, Udvalget for Klima, Miljø og Teknik, Vejen

Endelig Lokalplan 353 og Kommuneplantillæg nr. 8 for Vejen Syd (C)

Forslag til Lokalplan 353 og Kommuneplantillæg 8 – Vejen Syd – Område til boligformål, har været i offentlig høring i perioden 1. september 2026 til 30. september 2026 og fremlægges hermed til vedtagelse med enkelte redaktionelle rettelser til lokalplanens bilag 3, 4 og 5 angående stiforbindelser.

BoligerByggeri og lokalplaner

Kort fortalt

Hvem
Udvalget for Klima, Miljø og Teknik, Vejen Kommune
Hvornår
Tirsdag 10. november 2026
Status
På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.

Hvad kan du gøre?

Skriv til politikerne
Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 10. november 2026. Du finder dem på vejen.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 353 og Kommuneplantillæg 8 – Vejen Syd – Område til boligformål, har
været i offentlig høring i perioden 1. september 2026 til 30. september 2026 og fremlægges
hermed til vedtagelse med enkelte redaktionelle rettelser til lokalplanens bilag 3, 4 og 5
angående stiforbindelser.
Lokalplanen er udarbejdet for at sikre fortsat byudvikling og attraktive byggegrunde i Vejen
Syd. Lokalplanen sikrer mulighed for variation i områderne og i bebyggelserne ved at stille
forskellige krav til hvert delområde. Der lægges særligt op til, at byggeri i de områder, der
grænser op til Skovkilen og til det bevaringsværdige landskab mod syd, tager særlige hensyn
til mødet mellem byggeri og landskab. I hvert delområde stilles særlige bestemmelser for veje,
beplantninger og grønne områder for at sikre, at de enkelte delområder får deres egen
identitet. Lokalplanen giver desuden mulighed for, at regnvand kan håndteres på overfladen i
åbne render eller i trug, så vand kan indgå som et rekreativt element i de grønne områder.
Desuden fastlægger lokalplanen bestemmelser for udformning af vejarealer, herunder
udformningen af den videre udbygning af Hansen Jacobsens Vej.
Forslag til Lokalplan 353 og Kommuneplantillæg 8 kan findes via dette link: Forslag til lokalplan
Lokalplanen og kommuneplantillægget har været i offentlig høring i 4 uger og der er
indkommet 6 høringssvar fra naboer til lokalplanområdet.
I høringssvar nr. 1 påpeges det, at den på bilag 3, 4 og 5 viste stiforbindelse mellem Niels
Skovgaards Vej og lokalplanområdet ændres til, at forbinde direkte til Niels Skovgaards Vej i
stedet for at forbinde igennem det grønne område, dette er en mindre redaktionel rettelse og
resulterer i, at kortbilagene 3, 4 og 5 tilrettes.
Høringssvar 2, 3 og 4 er enslydende og påpeger først, at stien omkring Mannehøj bør gå

direkte øst-vest og ikke slå en bugt ned mod Skovkilen, for at få flere til at benytte stien og ikke
slå et smut lige over. På grund af fredningen omkring Mannehøj fastholdes stiens forløb, så der
ikke skal etableres sti med fast belægning indenfor fredningszonen. Derefter vedrører
høringssvarene det grønne område nord for delområde 5, der grænser op mod boligområdet i
Mannehøj, her foreslås det, at det grønne område gøres bredere, så det også kan indeholde
områder til ophold, leg og natur frem for kun cykelsti og enkelte beplantninger. Der er dog
beskrevet i lokalplanforslaget, at der planlægges for et grønt område internt i delområde 5, der
sikrer plads til ophold, leg, grønt og regnvandshåndtering. Da det er beskrevet i
udviklingsplanen for Vejen Syd at fællesområder placeres centralt i delområderne for at styrke
de lokale fællesskaber, giver dette punkt ikke anledning til ændringer af lokalplanen.
Til sidst fremgår det af høringssvarene, at der ønskes en begrænsning af højderne i delområde
6 til maksimalt 2 etager, frem for 3 etager. Delområde 6, der giver mulighed for byggeri i op til 3
etager (maks. 14 meter), er placeret centralt i lokalplanområdet for at sikre afstand til
eksisterende nabobebyggelser, sikre hensyn til bebyggelsernes møde med det
bevaringsværdige landskab mod syd, samt at sikre variation i det samlede udtryk af
bebyggelsen i lokalplanområdet. Desuden er højdegrænserne fastsat efter faglige vurderinger
og synlighedsanalyser. Internt i delområdet er fastsat byggelinjer mod Skovkilen og mod
nabobebyggelser, der begrænser bebyggelsen til to etager. Derfor foreslås der ikke ændringer
af lokalplanforslaget.
Høringssvar 5 og 6 omhandler ligeledes byggeri i delområde 6 og der gives udtryk for, at der
ikke ønskes byggeri i op til 3 etager (14 meter).
Høringssvarene er nærmere beskrevet og behandlet i bilaget ”Behandling af høringssvar –
lokalplan 353”. Se de konkrete forslag til rettelser til planen her.

Tidligere behandling
25.02.2025 Økonomiudvalget.
18.08.2026 Udvalget for Klima, Miljø og Teknik.
25.08.2026 Udvalget for Økonomi, Plan og Erhverv.
01.09.2026 Byrådet.

Økonomiske konsekvenser
Ingen.

Personalemæssige konsekvenser
Ingen.

Retsregler og andre forskrifter
LBK nr. 572 af 29.05.2024 lov om planlægning.

Høring
Forslagene har været i offentlig høring i 4 uger.
Der er indkommet 6 høringssvar.

Kilde: Vejen Kommune, Udvalget for Klima, Miljø og Teknik, dagsorden fra mødet tirsdag 10. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.