Besluttet 10. september, Arbejdsmarkedsudvalget, Vejle
Introduktion til permanente ydelser – fleksjob og førtidspension
Som led i Arbejdsmarkedsudvalgets introduktion til centrale områder i JOBVejle, præsenteres udvalget på dagens møde for tilgangen til fleksjob og førtidspension.
Kort fortalt
- Hvem
- Arbejdsmarkedsudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Torsdag 10. september 2026
- Status
- Besluttet. Introduktion til permanente ydelser - fleksjob og førtidspension, blev taget for efterretning.Beslutningen er forkortet her. Læs hele beslutningen
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Fleksjob og førtidspension går på tværs af hele JOBVejle, og kan blive relevante for borgere fra alle
målgrupper. I Vejle Kommune er der ca. 7.900 borgere på førtidspension, eller som er visiteret til fleksjob.
Afgørelserne har stor betydning både for den enkelte borgers liv, men mængder betyder også, at det har
stor betydning for resultaterne i den samlede beskæftigelsesindsats.
Området udgør samtidig en væsentlig del af økonomien på beskæftigelsesområdet. Når en borger
overgår til fleksjob eller førtidspension, er der ofte tale om langvarige, og i mange tilfælde permanente,
forsørgelsesforløb.
De senere år har Vejle haft en større stigning på området end resten af landet. Det gælder både
udviklingen i fleksjob og i tilgangen til førtidspension. Udviklingen giver anledning til et fortsat fagligt fokus
på, at borgerens muligheder bliver belyst grundigt, og at afgørelserne træffes på det rette grundlag.
Som led i udvalgets introduktion har udvalget tidligere afprøvet et prioriteringsspil, hvor man har
forskellige borgeres vej mod job eller uddannelse. I sådanne forløb er målet beskæftigelse, men for nogle
borgere kan næste skridt også blive fleksjob eller førtidspension, hvis ordinært job eller uddannelse ikke
viser sig realistisk.
JOBVejles udgangspunkt er job eller uddannelse, så længe det er muligt. Når det ikke længere vurderes
realistisk på almindelige vilkår, skal det afklares, om borgeren kan arbejde i et fleksjob, eller om
førtidspension er den rette løsning.
Fleksjob og førtidspension anvendes derfor i forskellige tilfælde. Fleksjob er relevant, når borgeren fortsat
har en arbejdsevne, der kan bruges i et konkret job med de rette skånehensyn. Førtidspension er
relevant, når beskæftigelse ikke længere er realistisk.
Opgaven er derfor at sikre, at borgerens muligheder bliver undersøgt grundigt, og at afgørelsen træffes
på et klart fagligt grundlag. Det gælder både, når der fortsat er mulighed for job på særlige vilkår, og når
førtidspension viser sig at være den rette løsning.
På fleksjobområdet er der desuden fokus på, at visitation til fleksjob ikke er målet i sig selv. Målet er, at
borgerens arbejdsevne omsættes til en reel tilknytning til arbejdsmarkedet, og at der er sammenhæng
mellem afklaring, visitation og det job, borgeren efterfølgende skal søge.
Når man bliver visiteret til et fleksjob, er man som udgangspunkt jobparat, i det antal timer man er
visiteret til. Dette gælder også for borgere, som før visitationen har være aktivitetsparat.
Det er afgørende, at troen på borgerne fastholdes i hele forløbet for at sikre en grundig afklaring. Når
fleksjob eller førtidspension viser sig at være den rette vej, skal sagerne derfor være fuldt belyst, og
bygge på et klart fagligt grundlag.
På mødet uddyber økonomi- og arbejdsmarkedsdirektør Sarah Gaarde og arbejdsmarkedschef Daniel
Bomholt områdets rammer, og de centrale dilemmaer i arbejdet med fleksjob og førtidspension.
Klima og resiliensvurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
- OG ARBEJDSMARKEDSDIREKTØREN INDSTILLER,
At Arbejdsmarkedsudvalget tager introduktion til tilgangen til fleksjob og førtidspension til
efterretning.
Beslutning
Introduktion til permanente ydelser - fleksjob og førtidspension, blev taget for
efterretning.
Rune Bønnelykke var fraværende under dette punkt.
Kilde: Vejle Kommune, Arbejdsmarkedsudvalget, referat fra mødet torsdag 10. september 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.