Fremtidig kapacitetsstrategi for plejeboliger i Vejle Kommune

Sagsfremstilling

Den seneste kapacitetsanalyse af plejeboliger viser, at der som følge af den demografiske udvikling
forventes et stigende behov for plejeboliger i Vejle Kommune frem mod 2036. Kapacitetsanalysen
peger på et behov for op til ca. 60 yderligere plejeboligpladser frem mod 2035-2036.
På den baggrund har byrådet afsat midler til at udvide Plejecenter Bakkeager med 10 nye plejeboliger.
De nye pladser er dog ikke tilstrækkelige for at kunne dække det fremtidige behov for plejeboliger. Det
vurderes at være et behov for op mod 60 yderligere plejeboliger.
Som opfølgning på kapacitetsanalysen har forvaltningen gennemført en afdækning af mulighederne
for at udbygge eksisterende plejecentre. Seniorudvalget fik på sit møde i maj 2026 præsenteret at
afdækningen peger på, at særligt områderne omkring Vejle Midtby har en betydelig forventet vækst i
antallet af ældre borgere, samtidig med at flere eksisterende kommunale plejecentre har fysiske
muligheder for udbygning eller ombygning.
Seniorudvalget har tidligere peget på udbygning af eksisterende kommunale plejecentre som en mulig
vej til at imødekomme det fremtidige kapacitetsbehov. Samtidig findes der i dag både kommunale,
selvejende og private plejeboliger i Vejle Kommune, og der forventes yderligere kapacitetsudvidelse
gennem etablering af nye friplejehjemspladser.
På den baggrund igangsættes en politisk drøftelse af, hvilken overordnet kapacitetsstrategi, der bedst
understøtter kommunens behov på lang sigt, herunder om kommunen primært skal:
udbygge eksisterende kommunale plejecentre
etablere nye kommunale plejeboliger
samarbejde med private leverandører om etablering af nye plejeboliger
eller vælge en kombination af kommunale og private løsninger.
Med henblik på at strukturere Seniorudvalgets drøftelse har forvaltningen opstillet ni temaer, som
belyser centrale fordele, ulemper og afvejninger ved henholdsvis kommunalt ejerskab og en
friplejehjems- eller privat model. Tabellen skal understøtte en principiel drøftelse af, hvilken

kapacitetsstrategi der giver Vejle Kommune den bedste kombination af forsyningssikkerhed,
økonomisk bæredygtighed, kvalitet, fleksibilitet og politisk indflydelse på plejeboligområdet.
Drøftelsen kan samtidig danne grundlag for en eventuel efterfølgende markedsdialog med private
leverandører af plejeboliger, såfremt Seniorudvalget ønsker at få belyst private aktørers perspektiver
på den fremtidige kapacitetsudbygning.

Tema

Kommunalt ejerskab

Friplejehjem / privat
model

Nøglespørgsmål til
Seniorudvalget

1. Økonomi og
anlægsrisiko

Kommunen finansierer og
ejer bygningerne og kan
udnytte kommunalt ejede
grunde og eksisterende
infrastruktur. Kommunen
har lånemulighed til
plejeboligdelen, og
plejeboligdelen påvirker
ikke kommunens
bruttoanlægsramme.
Service- og fællesarealer
samt bl.a. byggemodning
skal derimod finansieres
kommunalt og påvirker
anlægsrammen.
Kommunen opnår
samtidig langsigtet
ejerskab og
dispositionsret, men
bærer risikoen for
budgetoverskridelser,
vedligeholdelse og
eventuel tomgang.

Kommunen har ingen
eller en mere begrænset
anlægsinvestering i selve
byggeriet, og den private
aktør bærer bygge-,
finansierings- og
ejerrisikoen. Den private
investors udgifter til
grund, finansiering, risiko
og afkast skal dog kunne
rummes i projektets
samlede økonomi.
Kommunen opbygger
ikke en ejendomsværdi
og har ikke samme
langsigtede
dispositionsret over
bygningen.

Er fordelene ved at
undgå kommunalt
ejerskab større end
værdien af at eje og
disponere over
plejeboligkapaciteten
på lang sigt?
Hvordan ser den
samlede økonomi ud
over bygningernes
levetid?

2. Styring og politisk
indflydelse

Kommunen har mindre
direkte indflydelse på den
Kommunen har direkte
løbende drift og udvikling.
indflydelse på kapacitet,
Den private leverandør
indretning, målgrupper og beslutter inden for
den fremtidige udvikling af lovgivningens og
tilbuddene. Kommunen
Hvor vigtigt er det, at
godkendelsens rammer
kan målrettet etablere
kommunen selv kan
over tilbuddets profil og
eksempelvis aktivitets- og indretning. Det er ikke
styre, hvilke typer
træningsfaciliteter,
nødvendigvis økonomisk plejeboliger og
demensafsnit, ægtepar
specialiserede tilbud
attraktivt for en privat
boliger, boliger til borgere aktør at etablere særligt der etableres?
med svær overvægt og
specialiserede tilbud,
tilbud til borgere med
hvis de kræver dyrere
komplekse somatiske
indretning, særlige
eller psykiatriske behov.
kompetencer eller har en
mere usikker belægning.

3. Fleksibilitet ved
ændrede behov

Kommunen kan ændre
anvendelsen og
sammensætningen af
egne pladser efter behov,
men bærer samtidig
risikoen ved eventuel
overkapacitet.
Fleksibiliteten kan styrkes
ved at indrette
bygningerne, så de på
længere sigt kan
anvendes til andre
boligformål.

Risikoen for tomme
boliger og den
langsigtede investering
ligger i højere grad hos
Hvordan skal
den private ejer.
usikkerheden om det
Kommunens mulighed for fremtidige
at ændre målgruppe,
plejeboligbehov
boligtyper eller kapacitet håndteres, og hvem
afhænger imidlertid af
skal bære risikoen
den private operatørs
ved overkapacitet?
beslutninger og
eventuelle aftaler mellem
parterne.

4. Geografisk
placering, lokalplaner
og infrastruktur

Kommunen kan prioritere
placeringen ud fra
befolkningsudvikling,
efterspørgsel og den
samlede ældrepolitik.
Placeringen kan tænkes
sammen med
hjemmepleje,
sygeplejeklinikker,
aktivitetshuse, kollektiv
trafik og anden lokal
infrastruktur.
Mulighederne afhænger
dog af lokalplan,
matriklens fysiske forhold
og behovet for eventuelle
planændringer.

Den private aktørs
placering kan være
påvirket af adgangen til
byggegrunde, gældende
lokalplaner og projektets
investeringsøkonomi. Det
kan medføre ønske om
en placering, som ikke
nødvendigvis er optimal i
forhold til kommunens
øvrige infrastruktur, den
geografiske efterspørgsel
eller sammenhængen
med andre kommunale
tilbud. Kommunen har
dog fortsat en rolle som
planmyndighed.

Skal placeringen
primært understøtte
kommunens
samlede ældrepolitik
eller kan markedet i
højere grad være
bestemmende for,
hvor nye plejeboliger
etableres?

5. Sammenhæng i
ældreplejen

Ved udbygning af
eksisterende kommunale
centre kan plejeboliger
integreres med
eksempelvis
hjemmeplejedistrikt,
aktivitetshus,
sygeplejeklinik,
rehabilitering,
administration og fælles
ledelse.

Friplejehjemmet drives
som en selvstændig
enhed. Det kan gøre den
direkte organisatoriske
integration med
kommunens øvrige tilbud
mindre tæt, men
udelukker ikke konkrete
lokale samarbejder.

Hvor stor betydning
har det, at
plejeboligerne kan
indgå i en samlet
lokal struktur med
kommunens øvrige
ældre- og
sundhedstilbud?

Kommunen kan arbejde
med fælles
kvalitetsstandarder,
kvalitetsudvikling og
faglige metoder på tværs
af de kommunale
plejecentre. Kommunen
kan samtidig udvikle
forskellige profiler og
specialiserede tilbud
inden for den samlede
kommunale kapacitet.

Friplejehjem kan tilbyde
andre profiler,
værdigrundlag eller
hverdagskoncepter og
dermed øge variationen
og borgernes
valgmuligheder. Flere
leverandører kan give et
bredere udbud, men kan
også medføre større
variation og øget
kompleksitet i
kommunens opfølgning
på området.

Ønsker kommunen
primært fælles
styring og ensartede
kvalitetsstandarder
eller større variation i
tilbud, profiler og
leverandører?

6. Kvalitet, valgfrihed
og profiler

Friplejehjem kan tilføre
Hvilken model
en alternativ arbejdsplads
understøtter bedst
og arbejdsgiverprofil.
rekruttering,
Samtidig skal private og
kompetenceudvikling
kommunale plejecentre
og robuste faglige
rekruttere fra det samme
miljøer i en situation
arbejdsmarked, hvilket
med begrænset
kan øge konkurrencen
adgang til
om medarbejdere og
arbejdskraft?
særlige kompetencer.

7. Rekruttering,
kompetencer og
faglige miljøer

Udbygning ved
eksisterende centre kan
understøtte større faglige
miljøer og fælles
anvendelse af ledelse,
planlæggere, nattevagt og
specialiserede
kompetencer.

8. Realiserbarhed og
tidshorisont

Tidshorisonten afhænger
En privat aktør kan være Hvilke konkrete
af lokalplanforhold,
klar til at gennemføre et
projektering,
lokaliteter har et
projekt,
men
er
myndighedsgodkendelser,
plangrundlag og
tilsvarende
afhængig
af
byggemodning,
fysiske forhold, der
en
egnet
grund,
finansiering og
gør projektet
lokalplanforhold,
byggeproces. Udbygning
realistisk, og hvilken
myndighedsgodkendelser løsning kan mest
ved et eksisterende
center kan være lettere at og byggemodning. En
sikkert levere
privat
model
er
derfor
realisere, hvis
kapaciteten på det
ikke
nødvendigvis
plangrundlag, grund og
tidspunkt, hvor
hurtigere
end
kommunalt
infrastruktur allerede er til
behovet opstår?
byggeri.
stede.

Friplejehjem bidrager til
den samlede
plejeboligkapacitet og
kan sprede
investeringsrisikoen.
Kommunen har imidlertid
ikke samme direkte
kontrol med, hvornår,
hvor og med hvilken
profil den private
kapacitet etableres.
Kommunen har direkte
rådighed over kapaciteten
og kan planlægge den
samlede forsyning
9.Forsyningssikkerhed geografisk og
målgruppemæssigt.
og samlet
Kommunen kan lettere
kapacitetsstyring
sikre, at der findes de
nødvendige boligtyper og
pladser i hele kommunen.

Kommunen har dog ikke
samme kontrol med,
hvornår og hvor
kapaciteten etableres
eller nedlægges.

Hvor stor en andel af
den fremtidige
plejeboligkapacitet
skal kommunen selv
eje eller kontrollere
for at sikre
Kommunen har fortsat
tilstrækkelig
forsyningsforpligtelsen
forsyningssikkerhed
over for borgerne og vil
og strategisk
derfor skulle håndtere
situationen, hvis en privat handlefrihed?
leverandør lukker eller
ikke længere kan drive
tilbuddet som situationen
var med plejecenter
META.
Dette taler for, at
spørgsmålet om ejerskab
ikke alene handler om
økonomi, men også om
robusthed og
forsyningssikkerhed.

Deltager i sagens behandling
Økonomi- og stabschef Klaus Hyldborg Sørensen fremlægger sagen.

Indstilling

VELFÆRDSDIREKTØREN INDSTILLER,
at Seniorudvalget drøfter de overordnede strategiske perspektiver for udbygning af
plejeboligkapaciteten i Vejle Kommune, herunder fordele og ulemper ved kommunale, private og

kombinerede modeller for fremtidig udbygning af plejeboligkapaciteten,
at Seniorudvalget drøfter, om forvaltningen skal igangsætte en markedsdialog med private
leverandører af plejeboliger med henblik på at belyse muligheder og interesser for fremtidig
kapacitetsudbygning i Vejle Kommune.