På dagsordenen 5. november, Arbejdsmarkedsudvalget, Vejle
Anvisning af midler til Arbejdsmarkedsforum i 2027 samt status på anviste midler 2026
Vejle Kommunes Arbejdsmarkedsforum, som er et § 17, stk. 4 udvalg, er et rådgivende organ for Arbejdsmarkedsudvalget, der også fungerer som et dialogforum.
Kort fortalt
- Hvem
- Arbejdsmarkedsudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på vejle.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Arbejdsmarkedsforum har karakter af et rådgivende organ for Arbejdsmarkedsudvalget, og er samtidig et
forum for dialog mellem arbejdsmarkedets parter, relevante interesseorganisationer, forvaltningen og
Arbejdsmarkedsudvalget.
Arbejdsmarkedsforums forretningsorden er udarbejdet på baggrund af Arbejdsmarkedsudvalgets
tilkendegivelser, og det fremgår blandt andet af denne at:
§ 2. Vejle Kommunes Arbejdsmarkedsforum skal bidrage med viden og rådgivning til
Arbejdsmarkedsudvalget og forvaltningen, og skal desuden initiere konkrete projekter, der løfter
beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune. Arbejdsmarkedsforums fokus er både på de grupper, der er
på kanten af arbejdsmarkedet, og på beskæftigelsesindsatsen mere generelt.
Vejle Kommunes Arbejdsmarkedsforum består af repræsentanter fra:
Formanden for Arbejdsmarkedsudvalget (formand)
Næstformanden for Arbejdsmarkedsudvalget
Lokale virksomheder
Faglige organisationer
Danske Handicaporganisationer
Praktiserende Lægers Organisation
Det Lokale Integrationsråd
Syddansk Erhvervsskole
Midler til at igangsætte initiativer
Forud for Arbejdsmarkedsudvalgets møde 27. november 2014 blev det foreslået, at udvalget hvert år
drøfter muligheden for at bevilge et beløb til Arbejdsmarkedsforum, som kan anvende midlerne til at
igangsætte initiativer, der understøtter beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune.
Efterfølgende har Arbejdsmarkedsudvalget årligt bevilliget et rammebeløb anvist fra Buffer- og
Innovationspuljen.
Som eksempel på tidligere initiativer igangsat af Arbejdsmarkedsforum kan nævnes 12-12 seminar for
jobcenter- og a-kassemedarbejdere, Uddannelsesambassadøren, og JobBoost-netværket, hvoraf de to
sidstnævnte er videreført efter bevillingsperioden, og blevet en del af driften i JOBVejle.
Arbejdsmarkedsforum har, hvis der bevilges midler for 2027, besluttet at afprøve et initiativ om en
certificeringsordning for større virksomheder i relation til sygedagpengeindsatsen. Initiativet forventes at
understøtte serviceniveauet for sygedagpengeindsatsen, og ambitionen om her at rette fokus mod
områder med størst effekt.
Arbejdsmarkedsforums initiativ i 2026
Arbejdsmarkedsforum har i 2026 igangsat Erhvervsmakker-initiativet, som er en supplerende indsats for
ledige borgere med svag tilknytning til arbejdsmarkedet, og bygger på, at relationer kan bringe borgerne
tættere på job eller uddannelse.
I initiativet kobles en borger med en frivillig erhvervsmakker fra det lokale erhvervsliv. Forløbet varer som
udgangspunkt mindst tre måneder, og erhvervsmakkeren bidrager med erfaring, sparring og perspektiver
fra arbejdslivet. Initiativet omfatter 20 erhvervsmakkere, der som udgangspunkt hver støtter én borger ad
gangen.
På mødet giver arbejdsmarkedschefen en kort orientering om de hidtidige erfaringer og resultater for
initiativet.
Klima og resiliensvurdering
Ingen bemærkninger.
Økonomi
- OG ARBEJDSMARKEDSDIREKTØREN INDSTILLER,
at Arbejdsmarkedsudvalget tager status på initiativ i 2026 til efterretning
at Arbejdsmarkedsudvalget for 2027 bevilger et rammebeløb på 550.000,00 kr., der anvises fra
Buffer- og Innovationspuljen.
Kilde: Vejle Kommune, Arbejdsmarkedsudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 3. Læs den originale sag hos kommunen.