På dagsordenen 5. november, Børne- og Familieudvalget, Vejle
Levende musik i skolen - værtskommune for LMS festival
Levende Musik i Skolen (LMS) afholder hvert år LMS Festival i samarbejde med en skiftende værtskommuner. Vejle Kommune har mulighed for at blive værtskommune for festivalen i 2027.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Familieudvalget, Vejle Kommune
- Hvornår
- Torsdag 5. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet torsdag 5. november 2026. Du finder dem på vejle.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Sagsfremstilling
Levende Musik i Skolen (LMS) afholder hvert efterår LMS Festival i samarbejde med en
skiftende værtskommune. Vejle Kommune har mulighed for at blive værtskommune for
festivalen i 2027.
Festivalen samler skoleelever, lærere, kulturaktører og fagfolk fra hele landet omkring levende
musik, fællesskab og læring. Et værtskab vil give børn og unge i Vejle Kommune adgang til
professionelle musikoplevelser af høj kunstnerisk kvalitet og samtidig styrke samarbejdet
mellem skole-, kultur- og fritidsområdet.
Festivalen vurderes blandt andet at kunne understøtte kommunens ambitioner inden for:
Børns trivsel og fællesskaber,
Kulturel dannelse,
Deltagelse i kunst og kultur,
Samarbejde mellem skoler og kulturinstitutioner samt synliggørelse af Vejle som kulturog uddannelsesby.
Et muligt værtskab i 2027 vil samtidig kunne tænkes ind som en del af markeringen af Vejles
700-års jubilæum og bidrage til at skabe kulturelle oplevelser og aktiviteter for børn og unge i
jubilæumsåret.
OM LEVENDE MUSIK I SKOLEN (LMS)
Levende Musik i Skolen er et nationalt kompetencecenter for skolekoncerter og
musikformidling til børn og unge. Organisationen samarbejder med kommuner over hele landet
om at bringe professionelle musikoplevelser ud til elever i grundskolen.
Festivalen involverer blandt andet:
Skolekoncerter
Sideaktiviteter udviklet af lokale kulturaktører,
Workshops og kreative aktiviteter,
Netværks- og faglige aktiviteter, samt deltagelse af nationale kultur- og skolefaglige
aktører.
Erfaringer fra tidligere værtskommuner viser, at festivalen kan skabe stærke møder mellem
børn, unge kulturinstitutioner og lokale fællesskaber og styrker samtidig kommunens kulturelle
netværk og samarbejdsrelationer på tværs.
Indhold og omfangFestivalen forventes i Vejle Kommune at omfatte:
• ca. 70-90 skolekoncerter i Vejle by og i Centerbyerne.
• Aktiviteter fordelt på 17-20 lokationer herunder skoler
• Deltagelse af professionelle musikere og kulturaktører
• Sideaktiviteter udviklet i samarbejde med lokale kulturinstitutioner, biblioteker, musik- og
kulturskole mv.
• Deltagelse af lærere, elever og fagpersoner fra hele landet.
• Festivalen vil samtidig kunne fungere som platform for at styrke lokale samarbejder mellem
skoler, kulturinstitutioner og fritidsliv.
Økonomi
Festivalens budget forventes at være ca. 2 mio. kr.
Heraf finansieres 1,1 mio. kr. via Spotlightmidlerne, som i 2027 er sat på pause .
Endvidere indgår dele af det eksisterende budget til LMS koncerter under Uddannelse og
Læring i finansieringen.
Udgifter til transport søges finansieret via den udvidede transportpulje.
Udgifterne til venues forsøges begrænset ved brug af kommunale bygninger, herunder egnede
faciliteter på skolerne.
Timer til en eventkoordinator er finansieret af øvrige midler for en del af perioden.
Et muligt værtskab for LMS Festival vurderes at ville kunne styrke samarbejdet mellem
skoleområdet, kulturinstitutioner og lokale aktører samt understøtte Vejles position som aktiv
kultur- og uddannelseskommune.
Klima og resiliensvurdering
Ingen bemærkninger
Historik
Kultur- og Sundhedsdirektøren indstilllede, den 2. juni 2026, punkt 78:
at mulighederne for et værtskab for LMS Festival 2027 drøftes.
Beslutning fra Kultur- og Idrætsudvalget, den 2. juni 2026, punkt 78:
Drøftet.
Kultur- og Idrætsudvalget vurderer at LMS festivalen understøtter kommunens generelle fokus
på børnekultur, samt udviklingen af samspillet mellem skoler og dagtilbud og kulturinstitutioner.
Udvalget sender sagen videre til præsidiet til videre behandling.
Børne- og Familieudvalget behandlede samme sag den 4. juni sag 74:
Børne- og ungedirekøren indstillede, den 2. juni 2026, punkt 78:
at mulighederne for et værtskab for LMS Festival 2027 drøftes.
Beslutning fra Børne- og Familieudvalget den 4. juni, punkt 74:
Muligheden for værtskabet blev drøftet.
Børne- og Familieudvalget vurderer, at LMS festivalen understøtter kommunens generelle
fokus på børnekultur, samt udviklingen af samspillet mellem skoler og dagtilbud og
kulturinstitutioner. Udvalget sender sagen videre til præsidiet til videre behandling.
Indstilling
BØRNE- OG UNGEDIREKTØREN INDSTILLER,
at Børne- og Familieudvalget tager samarbejdet i forbindelse med LMS værtsskabet for
2027 til efterretning.
Kilde: Vejle Kommune, Børne- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet torsdag 5. november 2026, punkt 8. Læs den originale sag hos kommunen.