På dagsordenen 3. november, Børne- og Familieudvalget, Vesthimmerland
Referencepriser i Tandplejen
Der er udregnet referencepriser for Vesthimmerlands Kommunes Tandpleje vedr. tandregulering gældende fra 1. januar 2027.
Kort fortalt
- Hvem
- Børne- og Familieudvalget, Vesthimmerlands Kommune
- Hvornår
- Tirsdag 3. november 2026
- Status
- På dagsordenen. Sagen behandles på mødet.
Hvad kan du gøre?
- Skriv til politikerne
- Udvalgets møder er lukkede, men du kan skrive til medlemmerne før mødet tirsdag 3. november 2026. Du finder dem på vesthimmerland.dk.
Læs hele sagen Kommunens egen tekst
Baggrund
Med finanslovsaftalen for 2022 blev det aftalt at indføre vederlagsfri tandpleje for 16-21-årige
via den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Aftalen har bl.a. til formål at sikre, at den
gode tandsundhed blandt børn og unge fortsætter ind i voksenlivet.
Denne lovændring var fuldt implementeret med udgangen af 2025. Lovgivningen giver
desuden mulighed for at de unge kan vælge mellem at modtage tilbuddet enten hos
Vesthimmerlands Kommunes Tandpleje i Aars eller hos en valgfri privatpraktiserende
tandlæge eller tandplejer, som kommunen har indgået aftale med.
Langt de fleste af de børn som har valgt privatpraktiserende tandlæge når de fyldte 18 år, har
gået hos den samme tandlæge fra 0-18 år, jf. den samarbejdsaftale, som er indgået med tre af
kommunes private klinikker - ca. 25 % af de 0-21 årige går i privat klinik - heraf 75 % hos de
private klinikker i samarbejdsaftalen.
Udgiften til tandbehandling for målgruppen af 16-21-årige ligger hos kommunen, uanset om
behandlingen udføres i kommunalt eller privat regi. En del af priserne for tandbehandling er
allerede fastlagte i Overenskomst for tandpleje for børn og unge (BUT-overenskomsten).
Derudover er der en række særligt kostbare behandlingsydelser, for hvilke der ikke er fastsat
betalingstakster, herunder eksempelvis tandregulering(bøjlebehandling), kirurgi og
bideskinnebehandlinger.
Kommunal visitationsret:
På særlige kostbare behandlingstyper, f.eks. bideskinner og fjernelse af visdomstænder, har
den kommunale tandpleje visitationsret, som betyder, at behandlinger af disse typer skal
godkendes af Tandplejen ud fra behandlingsplan sendt fra den private tandlæge.
Lovgivningen giver mulighed for, at kommunen laver referencepriser på de særligt kostbare
behandlingsydelser. Man har dog i Vesthimmerland valgt ikke at lave referencepriser fra
starten, da man ville vurdere om der var et behov for det. Indførelse af kommunale
referencepriser kan få den konsekvens, at der vil blive en egenbetaling på de særligt kostbare
behandlingsydelser.
Siden vederlagsfri tandbehandling til de 18-21 årige blev indført i 2022, er prisniveauet på de
særligt kostbare behandlingsydelser hos de privatpraktiserende tandlæger blevet vurderet, og
det har vist sig, at priserne på de særligt kostbare behandlingsydelser er stigende, og det
gælder især for tandregulering.
På den baggrund er der et ønske om at indføre kommunale referencepriser på tandregulering.
Udregningerne er lavet, så referencepriser på øvrig tandpleje kan indføres senere om
nødvendigt. Kommuner som Aalborg, Hjørring, Viborg og Rebild har allerede indført
referencepriser på en række af deres ydelser.
Referencepriser kan udregnes efter to principper:
Markedsbaseret gennemsnit - gennemsnitlig pris fra lokale, private klinikker, hvor særligt
dyre eller meget billige priser frasorteres.
Omkostningsbaseret beregning - prisen fastsættes ud fra, hvad nøjagtigt samme
behandling reelt koster at udføre på kommunens egen klinik, når løn, materiale mm.
indregnes.
På grund af et lavt antal af lokale private klinikker, benyttes den omkostningsbaserede
beregning i Vesthimmerlands Kommune.
I tabellen nedenfor ses den udregnede referencepris for 2027, og der er til sammenligning
noteret en referencepris for 2026, fra et par øvrige kommuner, der har indført referencepris på
tandregulering.
Referencepris
Vesthimmerland Horsens Skanderborg
Tandregulering FFA*
Tandregulering (Fase 1 af 2) Aktivator/Exp.
plade
Tandregulering Fase 2 af 2 FFA
Essix
Ny bonded retention 3- til -3 (seks tænder)
*FFA er et fastlimet tandreguleringsapparatur. De små låse/klodser på tænderne.
Til sammenligning har Tandplejen for nuværende en ansøgning på behandling af een kæbe
FFA til 35.000 kr. Vesthimmerlands referencepris på FFA er udregnet til 24.684 for 2 kæber.
Overtandlæge Mette Strunge deltager ved behandling af punktet på udvalgsmødet.
Forventet konsekvens
Bedre omkostningsstyring i den kommunale tandpleje.
Indførelse af kommunale referencepriser kan få den konsekvens, at der vil blive en
egenbetaling på de særligt kostbare behandlingsydelser.
Organisering og kommunikation
Referencepriserne skal være offentligt tilgængelige på tandplejens hjemmeside fra d. 1. januar
2027, så der kan henvises til denne ved forespørgsler fra private klinikker.
For de særligt kostbare ydelser, der ikke er omfattet af BUT-overenskomsten, vil det stadig
kræve forhåndsgodkendelse før behandling, også efter indførsel af referencepris.
Lovgrundlag
Sundhedsloven.
Bekendtgørelse om tandpleje (nr. 1444 af 27. november 2025).
Vejledning for omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje (nr. 9382 af 12. maj 2023).
National klinisk retningslinje for fastlæggelse af intervaller mellem diagnostiske undersøgelser i
tandplejen (Sundhedsstyrelsen).
Økonomi
Udgiftsneutralt - forventes dog at kunne mindske udgifterne til tandregulering på længere
sigt og sikre bedre omkostningsstyring.
Procesplan
Ingen bemærkninger
Sagen afgøres i
Børne- og Familieudvalget
Indstilling
at der pr. 1. januar 2027 indføres referencepriser på tandregulering i
Vesthimmerlands Kommunes Tandpleje.
Kilde: Vesthimmerlands Kommune, Børne- og Familieudvalget, dagsorden fra mødet tirsdag 3. november 2026, punkt 2. Læs den originale sag hos kommunen.